NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Bibliotekernes JURAPORT lever og har det godt

Af Judith Benz Therkelsen og Søren Brunbech
Vejle Bibliotekerne
29. marts 2011 kl. 14:58
 
 
Resumé:

De statslige støttekroner til netbibliotekerne er på vej væk, men Bibliotekernes JURAPORT fortsætter som et relevant tilbud i Danskernes Digitale Bibliotek, der guider brugerne hen til steder på nettet eller i bibliotekets bøger, hvor de kan få hjælp til hverdagens juridiske eller sociale problemer. Og der er plads til flere, der vil være med i det netværksbaserede samarbejde.


Hvis nogen skulle være i tvivl …

Nettjenesten Bibiotekernes JURAPORT lever og har det godt, og vi ser frem til at blive en del af Danskernes Digitale Bibliotek, der nu er på tegnebrættet.

Med udgangen af 2010 blev tilskuddet fra Styrelsen for Bibliotek & Medier til en række af netbibliotekerne faset ud. Det medførte bl.a. et beklageligt farvel til JURAPORTs storesøster BNG.

Bibliotekernes JURAPORT har været med hele vejen i udviklingen af netbibliotekerne, og som et af de mindste af slagsen har det ikke gjort så ondt at de statslige støttekroner forsvandt. Heldigvis har der i de involverede bibliotekers ledelse været opbakning til - i det samarbejdende biblioteksvæsens ånd - at videreføre Bibliotekernes JURAPORT som et relevant bibliotekstilbud i det digitale bibliotek.

Bibliotekernes lovmæssige forpligtigelse til at formidle offentlig information er kommet mere i fokus gennem de sidste års samarbejde omkring bibliotek og borgerservice. Med Bibliotekernes JURAPORT vil vi yde vores bidrag til, at denne traditionelle biblioteksydelse også bliver tilgængelig som et digitalt tilbud.

Arbejdet i Bibliotekernes JURAPORT er netværksbaseret, med en redaktion i Vejle og p.t. 10 "fagreferenter" fra biblioteker landet over, der bidrager med i gennemsnit 1 timers arbejde om ugen og deltager i to årlige redaktionsmøder.

I netværkssamarbejdet søger vi hele tiden at være opmærksomme på nye juridiske emner der er oppe i tiden, og holde de eksisterende sider opdaterede. Blandt vores nyere emner er banker og nationalparker. Vi har desuden nye emner på vej om sikkerhed til søs, vindmøller og vandmiljøplaner.

Vores primære målgruppe er slutbrugeren - den almindelige dansker, der søger hjælp til at få løst et juridisk eller socialt problem. Men vi har også vores bibliotekar-kollegaer i tankerne, og vi har gennem tiden fået mange venlige tilkendegivelser om hvordan netbiblioteket har reddet kollegaer der er kommet i klemme med et vanskeligt juraspørgsmål på en vagt.

Vi samarbejder med Borger.dk, der har et halvt hundrede henvisninger til os på relevante steder, og vores sider registreres som netpublikationer af DBC.

Statistikken viser at Bibliotekernes JURAPORT havde knap 40.000 unikke besøgende i 2010. Tallet har været stigende de seneste år. At det er "unikke" brugere betyder bl.a. at brugen af netbiblioteket fra et biblioteks computere kun kan tælle som én i statistikken om dagen.

Selv om vi lægger os i selen for at udbrede kendskabet og finde nye relevante juridiske emner, er der givet plads til at forbedringer og en større brug. Heldigvis er det begrænset hvor mange gange danskerne der står over for et "juridisk" problem, så vi vil forblive et niche-netbibliotek. I den forbindelse kan det nævnes at JURAPORTs emne om begravelse og død gennem alle årene har ligget i top 5 over de mest benyttede sider.

Deltagerkredsen i Bibliotekernes JURAPORT består p.t. af bibliotekerne i Vejle, Kolding, Esbjerg, Århus, Roskilde, Odense og Gentofte. Fra 2011 deltager Tønder også, og vi har plads til flere…!

Så har du lyst til at være med i et inspirerende netværk, - og kan du få opbakning fra dit bibliotek til at bruge 1 time i snit om ugen i det samarbejdende biblioteksvæsens ånd, så hører vi gerne fra dig …

Judith Benz Therkelsen og Søren Brunbech
Redaktionen af Bibliotekernes JURAPORT
kontakt@bibliotekernesjuraport.dk.

 
Skriv en kommentar
Navn  E-mail  
Skriv tallet du ser til venstre  
Kommentar  

Bookmark and Share

Artikellinks

Denne artikels emner

Hurtige genveje