NyhederDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2011MedlemsNetværket
Nyt jobKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

BF i pressen

Her kan du se, hvornår Bibliotekarforbundet har været nævnt i pressen.

12.11

Berlingske: Bibliotekerne gør os klogere - hvis de bevares

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost skriver i Kommentaren:

Bibliotekslukninger. Mens lokalpolitikere siden strukturreformen har talt højlyst om værdien af oplysning og medborgerskab har små folkebiblioteker i hundredvis måttet dreje nøglen om. Udfordringen på området bliver nu, at bibliotekerne skal blive bedre til at vise deres kulturelle værdi, og politikerne skal blive bedre til at prioritere.

Læs artiklen her
12.11

Danske Kommuner: Bibliotekarer stejler over børneattester

Danske Kommuner citerer i onlineudgaven onsdag den 7. december 2011 Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost i sagen om, at kulturminister Uffe Elbæk vil stille forslag om, at børnebibliotekarer skal omfattes af lov om børneattester:

Kulturministerens forslag om børneattester møder modstand fra bibliotekarforeningen.

Børnebibliotekarer skal omfattes af krav om børneattest, mener kulturminister Uffe Elbæk (RV). Men børnebibliotekarer findes slet ikke. Derfor skyder forslaget over målet, mener Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost.

- Kulturministerens viden om, hvordan virkeligheden og arbejdsgangen ser ud på landets folkebiblioteker er tydeligvis ikke helt opdateret, siger hun.

Læs mere på www.danskekommuner.dk

12.11

Journalisten: Grænser for vækst?

Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse besluttede i efteråret 2011 at fokusere på rekruttering af nye medlemmer uden for de traditionelle, journalistiske kredse. I debatten om denne strategi nævnes forbundets navn som en hæmsko for rekruttering af fx kommunikatører. Bibliotekarforbundets formand Pernille blev i den sammenhæng interviewet om hendes erfaringer med navneskifte:

Jeg finder et ledigt stålbur og ringer til Pernille Drost. Hun er formand for Bibliotekarforbundet og kender situationen. For knap fire år siden forsøgte hendes forbund at fiske medlemmer uden for den snævre kreds af uddannede bibliotekarer -og ville derfor skifte navn. Stod det til Pernille Drost, bestyrede hun i dag Viden og Kultur ( Bibliotekarforbundet).

En latter ruller gennem røret: »Kan du høre mig grine Det er i sympati med jeres hovedbestyrelse. Keep up the good work, siger jeg bare, for hold fast, hvor bliver det svært.

Der er mange følelser på spil.« Dengang satte Bibliotekarforbundet et kæmpe arbejde i gang med analyser og eksterne konsulenter, der skulle fastslå forbundets identitet og finde et passende navn, fortæller Pernille Drost.

Men forslaget blev til sidst stemt ned.

Formanden mener godt, hun ved hvorfor: »Bibliotekarerne har en meget stærk identitet, som de får ind, lige fra de starter på uddannelsen. De var og ville kaldes bibliotekarer. Jeg begik den fejl, at jeg syntes, det var i overkanten at rejse rundt på ølkassen for at ændre et navn. Det burde jeg have gjort,« funderer hun.

Én sejr hentede den progressive formand dog i processen. I dag hedder Bibliotekarforbundets magasin Perspektiv i stedet for Bibliotekspressen.

Læs hele artiklen på Jounalistens hjemmeside

10.11

Kristeligt Dagblad: Bred opbakning til ny kulturminister

Tirsdag d. 4. oktober (1.sektion, s. 4) udtaler Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost i Kristeligt Dagblad:

""Jeg håber da at se en minister med visioner for folkebibliotekerne efter en periode uden interesse for bibliotekerne," siger Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, som finder det interessant med en kulturminister med professionelt afsæt i kulturen."

Også Lotte Garbers, formand for Dansk Forfatterforening,Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Forlæggerforeningen, DR's kulturdirektør, Morten Hesseldahl, Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek og andre kulturpersonligheder udtrykker i samme artikel opbakning til Uffe Elbæk som ny kulturminister.
09.11

S: Udbred Bertelsen-Brügger-koncept til hele landet

Socialdemokraterne var den 4/9 2011 på gaden med et forslag om, at bibliotekarerne skal udbrede Mads Brügger og Mikael Bertelsens koncept "Læsegruppe Sundholm" til hele landet. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost er med på idéen.

Læs artiklen fra Politiken her
09.11

Kære kulturminister...

Kristeligt Dagblad spurgte d. 3/9 2011 en række fremtrædende kulturpersoner, hvad der bliver en kommende kulturministers største udfordring. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost svarede: 

"Det bliver at få kommunerne til at bruge deres biblioteker ordentligt. Biblioteket er den kulturinstitution, der bliver brugt mest i Danmark, men gennem længere tid er der blevet flyttet så mange kommunale kroner væk fra bibliotekerne, at der ikke længere er plads til udvikling. For mange kommunal-politikere vil hellere bruge penge på sportshaller end biblioteker. På den måde glemmer man hurtigt, hvad de betyder for læring og integration. Vi ved, hvordan bibliotekerne kan styrke læselysten for folkeskoleelever, når de selv kan vælge deres bøger. Og indvandrerne bruger bibliotekerne dobbelt så meget som etniske danskere, så det er også en ekstrem god integrationsinstitution. Men mens Carina Christensen engagerede sig i området med sin plan Kultur til alle, er den nuværende kulturminister næsten helt fraværende på området. Og sommetider kan man tænke, at vi var bedre tjent med at ligge under Videnskabsministeriet. For de tager læring seriøst."

Læs hele artiklen her

07.11

E-bøgerne kommer - både til låns og evigt eje

P1 Morgen 21.juli 2011:

Bøger i elektronisk format - de såkaldte e-bøger - vil i den nærmeste fremtid blive det nemt transportable alternativ til den traditionelle papirbog. Og herhjemme arbejder både forlag og biblioteker på at give os adgang til flere e-bøger, end dem man allerede kan købe og låne nu.

Medvirkende: Pernille Drost, formand, Bibliotekarforbundet og Tine Weppler, adm. direktør, Gyldendals Netbutik

Hør indslaget her.

07.11

E-bøger bliver fremtidens hit

P1 Morgen 9.juli 2011:

E-bøger bliver fremtidens hit på de danske biblioteker, men spørgsmålet om rettigheder er uafklaret, og det sætter bibliotekerne i en klemme.
Medvirkende: Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet

Hør indslaget her.

 

07.11

Biblioteket bliver digitalt

Berlingske Tidende 9.juli 2011:

Digitalt. Vi er på vej ind i en digital verden, hvor de fysiske bøger er ved at blive udkonkurreret af e-bøger. Folkebibliotekerne ser det som den helt store chance for at komme til at spille en central rolle i danskernes bevidsthed.
Af Bent Blüdnikow

Folkebibliotekerne er på rejse ind i fremtidens digitale verden. Der er allerede et væld af tilbud til lånerne, men de færreste er klar over, hvad der tilbydes ganske gratis. På bibliotekerne kan man nu låne e-bøger, musik, specielle digitale børne-tilbud, film, udenlandske og danske magasiner og aviser og meget andet.

Men vi har kun set begyndelsen.

Håbet er nemlig, at denne eksplosion af tilbud vil få vidtrækkende konsekvenser.

Ikke bare for danskernes forbrug af medier, men også for den rolle, bibliotekerne spiller i det danske samfund. I fremtiden vil biblioteket - ud over fysiske materialer som bøger og blade - kunne tilbyde digitale medier: film, spil, musik, digitaliserede versioner af aviser og litteratur. Det hele skal kunne bestilles ved ganske få klik hjemme fra den bærbare i sofaen. Desuden vil danskerne få adgang til nye oplevelser som en digitaliseret kulturarv og muligheden for at deltage i forskellige netværk med andre brugere via sociale medier.

DER ER MANGE interesser og penge involveret i den digitale udvikling. Både forlag, forfattere, kommuner, biblioteker, musikere filmbranchen og mange andre ønsker at sætte deres fingeraftryk på udviklingen.

Lige nu foregår der forhandlinger i en projektgruppe mellem udvalgte biblioteker og forlag om at udvikle en distributions-og forretningsmodel for e-bøger til folkebiblioteker.

Ifølge Pernille Drost, Bibliotekarforbundets formand, vil ikke mindst e-bogen blive det store trækplaster og den økonomiske drivkraft i digitaliseringen af de danske folkebiblioteker.

Men hun er ikke sikker på, at overgangen til den digitale verden vil blive smertefri, for hun er bange for, at bibliotekerne springer fra, hvis de nye aftaler bliver dyre eller besværlige. Dermed risikerer man, at folkebibliotekerne ikke kommer stærkt fra start, siger hun, og tilføjer: "Lige nu har bibliotekerne, Styrelsen for Bibliotek og Medier og de øvrige interessenter en unik mulighed for at komme godt fra start påde digitale platforme. En stærk, bredt funderet aftale kan styrke udbuddet af og adgangen til dansksproget litteratur, og den mulighed skal de gribe. Risikoen ved at lade være er simpelthen for høj." Også Jens Thorhauge, direktøren for Styrelsen for Bibliotek og Medier, peger på, at de gammeldags bøger er på vej ud, og at bibliotekerne bliver nødt til at tilpasse sig den nye barske digitale virkelighed.

"Digitalisering er klart et af de vigtigste områder for udviklingen af bibliotekerne i de kommende år og gennemsyrer da også alle vore indsatsområder. Digitaliseringen og e-ressourcerne spiller en større og større rolle i bibliotekernes formidling. Man kunne måske fristes til at tro, at folk kunne klare sig med Google, men den går ikke. Google giver hundreder, nogle gange tusinder af hits, og langt de fleste mennesker kommer ikke gennem mere end de første par stykker, når de søger efter viden og information på nettet. Der er derfor endnu mere brug for bibliotekernes professionelle bistand end nogensinde i forhold til at søge og til at sikre kvalificeret vidensadgang og brug af viden", siger Jens Thorhauge. 

06.11

Rul ikke den digitale frihedsrevolution tilbage

Debatindlæg i Dagbladet Politiken tirsdag d. 28. juni af Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost og formand for DONA, Danish Online News Association Jon Lund. Læs indlægget på www.pol.dk

23.6. og 24.6. kunne man i Politiken læse om et forslag til stramning af den nu gældende logningsbekendtgørelse. En arbejdsgruppe under Justitsministeriet har, kunne man læse, formuleret et ønske om yderligere at stramme overvågningen af internettet.

Forslagene indebærer, at du og jeg skal kunne identificeres med eksempelvis cpr-nummer eller personligt bruger-id, hvis man logger på et åbent netværk i f. eks. lufthavnen, på biblioteket eller netcafeen.

Disse oplysninger skal kunne gemmes i et år, hvis nu PET skulle få brug for dem. Manøvren hedder logning , og i den analoge verden svarer det til, at postbuddet registrerer vores post, tager en kopi og opbevarer den til senere granskning.

Eller at man skal føre logbog over sine samtaler, hvem man mødes med til kaffe eller taler med i Brugsen.

I NOTATET beskæftiger arbejdsgruppen sig dog ikke i nævneværdig grad med, hvordan man vil sikre håndteringen af disse data og dermed beskytte befolkningen mod misbrug. Notatet åbner dermed op for den totale og uregulerede overvågning af danskernes internetbrug, hvilket både overskrider privatlivets fred og samtidig vil blive en teknisk stopklods af dimensioner.

Præmissen for notatet er samtidig, at internettet per se udgør en fare, og at den globale kommunikation er noget, der skal tøjles.

Vi vil gerne slå til lyd for det modsatte synspunkt: at internettet de sidste 20 år har fremelsket kreativitet, innovation og demokratisk deltagelse. Senest som bærer af de frø, der har spredt det arabiske forår. Internettet giver individet frihed til at kommunikere og masserne mulighed for at samles om en sag.

På afstand hylder vi folkenes ret til at udtrykke sig åbent og frit, men hvis man følger notatet fra Justitsministeriets arbejdsgruppe, er digital frihed ikke en rettighed, vi bør have her i landet. Vi anerkender, at nettet også giver friere spil for de destruktive kræfter, men appellerer til, at vi sætter individets frihed og den åbne kommunikation over frygten og overvågningen.

SÆT I STEDET de konstruktive kræfter på nettet ind i jagten på de destruktive. Brug internettets umådelige styrke til at samle de gode kræfter mod de onde. Vi bør lære af den historiske lektie, at overvågning og kontrol ikke skaber tryghed og frihed, og ikke rulle den digitale frihedsrevolution tilbage.

06.11

Politiken: Forslag om øget overvågning krænker privatlivet

I en artikel om et nyt forslag til øget registrering af brugere af trådløst netværk på fx bibliotekerne udtaler Pernille Drost: "Vi er blevet demokratisk dovne og kan slet ikke forestille os, at den slags data kan misbruges. Men det kan de jo." Pernille Drost mener, at indgrebet er virkningsløst og unødvendigt.

Læs Bo Maltesens artikel bragt i Dagbladet Politiken 23.6.2011 her:

Forslag: Al brug af internet skal registreres

Ministerium vil forhindre, at man kan gå på nettet fra blandt andet netcafeer og biblioteker uden at blive registreret.

Alle, der bruger åbne internetforbindelser, skal fremover anvende en personlig kode eller på anden måde registreres, så politiet bagefter har mulighed for at finde ud af, hvem brugerne kommunikerede med, eller hvilke hjemmesider de besøgte. Det skal vre slut med at gå på et trådløst net på en café eller et bibliotek uden at give sig til kende.

Det er konsekvensen af en anbefaling, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet er på vej med. Baggrunden er et politisk ønske om at styrke PET's og det almindelige politis muligheder for at forebygge og efterforske blandt andet terror.

Arbejdsgruppen skriver i et notat, at en registrering af brugere af åbne net kan lade sig gøre, uden at det vil medføre "en reel begrænsning i den almindelige adgang til internettet for borgere og virksomheder". Men det er formand for fagforeningen for ansatte i it-branchen Niels Bertelsen, Prosa, ikke enig i: "Forslaget vil aflive alle åbne netværk, gøre brugen af nettet besværlig og øge risikoen for misbrug af persondata, uden at der er nogen sikkerhed for, at det hjælper politiet. De, der vil omgå systemet, skal nok finde ud af at gøre det". Chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerlige tænketank Cepos mener, at forslagene er "indgreb i informationsfriheden og manglende respekt for privatlivet", uden at behovet er dokumenteret: "Det bliver en digital spærre på den fri brug af internettet", siger han.

100.000 data per dansker

Som led i indsatsen mod terror har private udbydere af internettjenester - de store teleselskaber, men for eksempel også hoteller - siden 2007 efter den såkaldte logningsbekendtgørelse haft pligt til at gemme oplysninger om kundernes brug af internettet i et år. Der er tale om enorme mngder data, op mod 100.000 per dansker om året, som for eksempel PET kan få en dommerkendelse til at dykke ned i som led i opklaring af terror.

En person, der ville undg at havne i registeret, kan dog blot kommunikere anonymt fra den nærmeste internetcafé, fra et offentligt tilgængeligt hotspot eller henne fra biblioteket, hvor der er trdløst internet og ingen adgangskrav. Derfor blev arbejdsgruppen sat til at komme med forslag til brugerregistrering for den slags internetforbindelser.

Og nu er anbefalingen klar: Virksomheder, uanset om de er offentlige eller private, uanset om de er store eller små, kan undgå kravet om at identificere netbrugere og logge deres trafik, hvis de har styr på, hvem der bruger netforbindelserne.

Men hvis en virksomheds net kan bruges af "en ikke på forhånd afgrænset kreds", så udløser det efter arbejdsgruppens anbefalinger et krav om registrering af brugerne, logning af deres data og opbevaring af disse data i et år. Det kan være en netcafé, en lufthavn, et bibliotek, en uddannelsesinstitution eller et sygehus.

Hvordan registreringen skal ske, er der ikke taget stilling til i anbefalingerne. Der nævnes forskellige muligheder, f. eks. brug af cpr-numre, elektroniske signaturer eller sms-løsninger, men kravet er, skriver arbejdsgruppen, at en netbruger "ikke får adgang til internettet, får oplysningerne om den pågældendes identitet er registreret og verificeret" hos virksomheden.

Hvis forslagene fra arbejdsgruppen bliver gennemført, vil det blandt andet omfatte bibliotekerne, der i dag stiller trådløst netværk til rådighed for brugerne.

"Og det benytter mange sig af, f. eks. studerende. Jeg kan frygte, at et krav om registrering kan skræmme folk væk, dels fordi det bliver besvrligt pludselig at skulle bruge log-in, dels fordi man måske bliver urolig over bestemte søgninger, som vil kunne misforstås", siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost . Hun mener dog, at den største fare er, hvis folk blot lader sig registrere: "Vi er blevet demokratisk dovne og kan slet ikke forestille os, at den slags data kan misbruges. Men det kan de jo. Det er et unødvendigt og virkningsløst indgreb i privatlivets fred, for dem, der vil snyde sig udenom, de skal nok finde en vej. Terrorister vil altid vre foran". Ogs Prosa-formanden peger på risikoen for, at den store mængde data bliver misbrugt, fordi de skal gemmes hos mange forskellige internetudbydere, som "slet ikke er vant til den slags". "Der bliver et opbevaringsproblem, og i det hele taget er det spørgsmålet, om alle de her bestemmelser giver resultater i PET's indsats mod terror. Vi ved det ikke", siger Niels Bertelsen.

Jacob Mchangama konstaterer, at PET ikke har efterlyst flere regler: "PET har, så vidt man kan se, succes med det, de gør. Så det er uforståeligt, at man nu vil gøre brugen af internet meget besværligt og øge risikoen for misbrug af personlige oplysninger".

I antologien Frihedsrettigheder tur/retur fra 2010 har Pernille Drost tidligere forholdt sig til dataindsamling, terrorbekæmpelse og privatlivets fred. Læs mere om bogen på www.tiderneskifter.dk

 

05.11

Bibliotekarforbund frygter monopol-pres fra forlag

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost mener, at forhandlingerne mellem forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof på den ene side og bibliotekerne om priserne på digitale materialer er for indspist. Hun siger i nedstående artikel fra Bogmarkedet 16.5.2011, at risikoen for en monopolproblematik er nærværende og at kulturministeren bør på banen:

Bibliotekarforbundet skruer bissen på i kampen mellem forlagene og bibliotekerne om priserne på digitale udlån.

Forbundet mener, der er en risiko for, at Gyldendal og Lindhardt og Ringhof vil presse bibliotekerne i forbindelse med en kommende aftale om priserne på udlån af e-bøger.

"Vi nærmer os en monopolproblematik. De to største forlag, som der forhandles med, ejer Publizon, og der er en reel risiko for, at forlagene vil kræve, at bibliotekerne skal benytte sig af Publizon. Hvis ikke bibliotekerne accepterer forlagenes vilkår, kan forlagene true med at nægte bibliotekerne adgang til bøgerne,"siger Pernille Drost , formand i Bibliotekarforbundet.

Hun mener, at forhandlingssituationen er for indspist, og derfor råder hun Kulturministeriet til at gå ind i sagen.

"Kulturministeriet må på banen. Ministeriet er ansvarlig for biblioteksloven og udviklingen i folkebibliotekerne.

Men vi risikerer, at en ny aftale bliver præget af en monopolsituation. Vi bliver nødt til at finde en forretningsmodel, hvor forlagene får penge for udlånene, men som ikke ødelægger bibliotekernes økonomi,"siger hun.

Cliff Hansen, der er direktør for forretningsudvikling i Lindhardt og Ringhof og med i forhandlingerne på vegne af forlagene, synes, kritikken er ubegrundet.

"Forlagene er selvfølgelig med i forhandlingerne, fordi vi har rettighederne over bøgerne. For øvrigt synes jeg, det er ret voldsomt, at vi allerede får skudt i skoene, at vi presser bibliotekerne, når forhandlingerne om priserne slet ikke er gået i gang endnu,"siger han.

Kritikken kommer efter, at KL's nyhedsbrev, Momentum, i april offentliggjorde udregninger, der viste, at enhedsprisen for digitale udlån er dobbelt så dyre som fysiske udlån.

Det forventes, at parterne vil finde frem til en aftale i løbet af efteråret.

BogMarkedet vil kigge nærmere på, hvordan en kommende aftale kan skrues sammen, samt tale med Kulturministeriet og politikere om hvorvidt en politisk indgriben er nødvendig.

04.11

Ulykkeligt paradoks på biblioteket

Pernille Drosts læserbrev i JydskeVestkysten 23.4.2011 

De to lukningstruede filialer i Sdr. Omme og Vorbasse i Billund Kommune er blevet » reddet « af en aftale om selvbetjeningsløsninger og frivillige. Fra starten var det udmeldingen, at de frivillige blot skulle hjælpe til på biblioteket. Nu viser det sig imidlertid, at de skal oplæres i bibliotekets systemer og indgå i vagtplaner.

De frivillige overtager altså det arbejde, der ellers ville blive varetaget af uddannet bibliotekspersonale.

Imine øjne svarer det til, at man lader en gruppe frivillige tage sig af undervisningen i folkeskolen eller omsorgen for børnene i vuggestuen.

Biblioteket er bygget på det biblioteksfaglige personales faglighed og alle gode intentioner til trods, kan en gruppe af frivillige ikke løfte den opgave. Det er paradoksalt, at de frivillige i deres iver for at bevare det lokale bibliotek, reelt er med til at lukke et fagligt velfunderet kulturtilbud ned.

I min optik ville det være en bedre løsning at lukke de to filialer. Så kan både politikere og borgere forholde sig til, hvilke kommunale tilbud de reelt får i stedet for at snige frivillig arbejdskraft ind ad bagdøren.

04.11

Den digitale fremtid bliver dyr for bibliotekerne

Den digitale revolution kan blive en bombe under bibliotekernes økonomi, hvis de også i fremtiden skal betale langt mere for at låne de digitale materialer ud, end det koster at udlåne de fysiske. Bibliotekarforbundets Formand Pernille Drost er bekymret for den paradokale udvikling, at digitaliseringen gør udlånene dyrere.

Læs hele artiklen Den digitale fremtid bliver dyr for bibliotekerne fra KL's magasin Momentum 12.4.2011

04.11

Forlag, kommuner og biblioteker slås om prisen på e-bøger

En gennemgang af priserne på udlån af fysiske og digitale bøger viser, at digitaliseringen af bøger kan blive en stor belastning for bibliotekernes økonomi. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost udtrykker i denne artikel i Dagbladet Politiken 12.4.2011 bekymring for, hvilken betalingsmodel den igangværende forhandlingsproces mellem forlag og biblioteksbranche ender med.

Selv om det er langt billigere at producere bøger digitalt, kan de blive en økonomisk pine for bibliotekerne. Betalingen for udlån af digitale bøger og lydbøger er dobbelt så høj som for fysiske bøger.

Digitaliseringen af bøger skulle gøre det billigere og lettere at få fat i den bog, man gerne vil læse. Også på biblioteket. Men hvis udgifterne til udlån af digitale bøger og digitale lydbøger fortsætter på det nuværende niveau, truer det med at ødelægge bibliotekernes økonomi.

Det viser en gennemgang af priserne på digitale og fysiske bøger, som nyhedsbrevet Momentum fra Kommunernes Landsforening har lavet.

Ifølge opgørelsen koster det i materialeudgifter i gennemsnit 16,70 kroner, hver gang biblioteket udlåner en ebog, mens det kun koster 7 kroner, hver gang biblioteket udlåner en fysisk bog.

Og det koster 26,50 kroner, hver gang en borger låner en netlydbog, mod 13,15 kroner, hvis låneren går på biblioteket og låner lydbogen på en cd, viser gennemgangen.

Problemet har hidtil været til at overse, fordi bibliotekernes udlån af e-bøger kun udgør en lille promille af det samlede udlån.

Men alle forventer, at det digitale bogmarked for alvor får fat i Danmark de kommende år. Ikke mindst på grund af de mange tablets og e-readers som iPad, der kommer på markedet.

"Omfanget vil helt klart vokse. Og vi får et alvorligt problem på vores biblioteker, hvis der ikke sker noget. Vi er nødt til at have nogle nye aftaler, ellers bliver det meget dyrt at låne digitale bøger ud", siger Jane Findahl ( SF), der er formand for børne-og kulturudvalget i KL.

Hun mener, at udlånsprisen skal ned på samme niveau som for trykte bøger.

Også Danmarks Biblioteksforening mener, at prisen på fysisk og digitalt udlån skal ligge på samme niveau: "Politikerne har haft en vision om fri og lige adgang til alle typer af information og medier. Det er tanken bag bibliotekerne og bibliotekspenge til forfatterne. Aftalen er, at når biblioteket køber en bog, kan man låne den ud, så meget man vil. Men når det gælder e-bøger, skal man betale forlagene, hver gang den bliver udlånt", siger direktør Michael Steen-Hansen.

Han forudser, at der vil komme begrænsninger på, hvor meget borgerne må låne, hvis prisniveauet fortsætter som i dag: "Det er ikke, fordi bibliotekerne ikke vil betale, vi skal bare finde en model, der fungerer", siger direktøren.

Forlag: Vi er åbne

Forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof undrer sig over udmeldingen. Ligesom de synes, det er svært at forholde sig til Momentums beregninger af udlånsprisen på digitale og fysiske bøger uden at kende grundlaget for dem.

"Den udlånsmodel til e-bøger, der findes i dag, er under afvikling. Vi er gået ind i forhandlinger med bibliotekerne om at finde en model, der passer til den digitale udvikling. Vores bekymring er selvfølgelig, at vores produkter bliver foræret gratis væk. Men vi vil gerne have et samarbejde", siger indholdsarkitekt hos Gyldendal Marie Bilde Rasmussen.

Cliff Hansen, direktør for forretningsudvikling hos Lindhardt og Ringhof, siger, at de nye titler slet ikke er tilgængelige for bibliotekerne som e-bøger i dag, fordi der ikke er en aftale på plads. Men at det netop er det, parterne har sat sig sammen for at finde ud af.

"Vi ender nok et sted, hvor ingen bliver jublende glade, men hvor både forlag, forfattere, biblioteker og borgere bliver tilgodeset.

Hvis det ødelægger forlagenes økonomi, er det ikke en god aftale. Ødelægger det bibliotekernes økonomi, er det heller ikke en god aftale", siger han.

Ifølge forlagene diskuterer udvalget alle mulige forskellige modeller for digitalt udlån. For eksempel om man skal indføre restriktioner, så en e-bog kun kan lånes i syv dage. Eller at biblioteket kun har et bestemt antal til rådighed - er der lånere til flere, er der kø ligesom med fysiske bøger.

Bibliotekerne kunne også abonnere på bogkataloger eller titler, som de betaler en fast pris for at stille til rådighed for bibliotekets brugere. Det kunne også være, at lånebehovet skulle afgøre bibliotekets indkøb, så biblioteket først køber en ebog, i det øjeblik der er en låner til den.

"Vi er åbne og tænker i mange retninger", siger Cliff Hansen.

Pernille Drost , formand for Bibliotekarforeningen, er stærkt bekymret for, hvilken betalingsmodel det ender med. I Sverige har man haft lignende forhandlinger, og det er endt med, at bibliotekerne skal betale 20 kroner per udlånt e-bog, og det gør allerede ondt på de svenske biblioteker, siger hun: "Vi kan ikke holde til den betalingsform. Vores drømmescenarium er en aftale, hvor der ikke bliver lagt for mange begrænsninger på udlånet, hvor bibliotekerne køber en pakke eller et årsforbrug til en fast pris". 

03.11

Forsøg lavet for at nå nye læsergrupper

Bibliotekarernes formand ser sympatiske tanker bag forsøg i Randers, men advarer samtidig mod faldgruberne. Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, mener, at Randers Bibliotek har lanceret forsøget med brugerbetaling for særlige bogpakker "ud fra en sympatisk tankegang". Forsøget er nu stoppet som følge af protester fra blandt andre Mogens Jensen fra Socialdemokratiet.

Læs hele artiklen i JP her
01.11

Kulturministeren: Pas er ikke en bibliotekaropgave

Efter massiv kritik for manglende engagement i biblioteksdebatten, er kulturminister Per Stig Møller i Berlingske Tidende 28/1 på banen med holdninger til landets største kulturinstitution. Ministeren mener ikke, at der bibliotekarernes opgave at lange hverken pas eller medicin over disken. De skal derimod koncentere sig om at opruste digitalt og udvikle lokale kulturhuse. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost hilser udmeldingen velkommen.
01.11

Bogbjerget: Per Stig Møllers prioriteringer

Hvad er egentlig vigtigst for Per Stig Møller - Vedersø Præstegård eller Danmarks biblioteker? Det spørgsmål stiller Berlingske Tidendes Jens Andersen i Bogbjerget som reaktion på debatten om Per Stig Møllers prioritering - eller netop manglende prioritering af folkebiblioteksområdet. JA omtaler i indlægget Pernille Drost og Vagn Ytte Larsens efterlysning af en visionær og synlig minister, der vil tage ansvar for - som han skriver - en af de mest omstillingsparate kulturinstitutioner i Danmark.

12.10

Bibliotekerne har brug for dig, Per Stig Møller

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, har skrevet et åbent brev til kulturministeren, der blev trykt i Politiken den 24.12.2010. Hun efterlyser en synlig og visionær minister, der vil være med til at debattere bibliotekernes fremtid.
12.10

Nødvendigt med bibliotekarer

I lokalavisen den 9. december spørger Ole B. Hovøre i sin klumme under overskriften ’Dit biblioteket lukkes’, hvorfor bibliotekerne ikke bliver betjent af frivillige, der så enten kan erstatte eller supplere bibliotekarerne. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, svarer tilbage i et læserbrev i Lokalavisen Egedal.

Læs det her
11.10

Per Stig: Bibliotekerne er kommunernes opgave

Kulturminister Per Stig Møller vil ikke blande sig i kommunernes råderum, når det gælder bevillinger til bibliotekerne, slog han i går fast. Bibliotekarforbundets forkvinde, Pernille Drost, er ikke overrasket over ministerens udmelding.

Læs hele artiklen på Berlingske her
11.10

Biblioteker smelter sammen i hovedstaden

To parallelle bibliotekstilbud flytter ind under samme tag, når København får sit første kombinerede skole- og folkebibliotek. Visionen er mange flere af samme slags. Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger til Berlingske, at hun mener, at bibliotekerne har masser af muligheder for at dele viden.

Læs hele artiklen på Berlingske her
11.10

Debat om bibliotekernes økonomiske situation

En bølge af bibliotekslukninger skyller hen over landet. Lukningerne sker på trods af, at der siden 2008 samlet set er registreret en betydelig stigning i antallet af besøgende og udlån på bibliotekerne.

Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost og kulturordfører fra de Konservative Rasmus Jarlow krydser klinger om folkebibliotekerne i Debatten på DR2.

Se hele debatten på DR2 
11.10

Fire ud af fem biblioteker sparer

80 procent af bibliotekerne tvinges til at skære ned i 2011. Det vil koste lånere, frygter bibliotekarerne.

Læs hele nyheden på Danske Kommuner
10.10

Lån bøger og husk at låse efter dig

De åbne selvbetjeningsbibliotek dukker op flere og flere steder. Blandt andet som redningsplanke for mindre filialer, der ellers er oplagte spareobjekter, fordi de er for dyre i drift med personale. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, mener, at det er tydeligt, at man mange steder bruger de åbne biblioteker som led i en kommunal spareplan.

Læs hele artiklen her på P4 Sjælland
09.10

Lån en bog og forny dit pas

I nogle kommuner har man flyttet borgerservice-opgaverne til bibliotekarerne uden at lave yderligere om eller overføre ansatte fra rådhuset. Det vækker frustration blandt bibliotekarerne, som føler, der er tale om en skjult besparelse på bibliotekerne, siger formand Pernille Drost til DR den 17-09-2010.

Læs hele artiklen her
09.10

Akademikere har også varme hænder

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, skriver i Berlingske Tidende den 10.09.2010, at hun gerne vil være med til at nuancere den seneste debat om 'varme og kolde hænder', hvor akademikerne bliver beskyldt for at have 'kolde' hænder og ingen direkte borgerkontakt. 

Læs hele læserbrevet her
08.10

Besparelser truer tilløbsstykke

Overalt i landet presses bibliotekerne af endeløse sparekrav, selv om danskerne strømmer til bibliotekerne - både digitalt og fysisk. Det må være et vink med en vognstang til politikerne om at stoppe nedskæringerne på de danske folkebiblioteker, siger formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost i artikel i i Frederiksborg Amts Avis og på sn.dk den 12. august 2010.

Læs artiklen på sn.dk
08.10

Folkebibliotekerne skal lære af succes

Mere end 36 millioner besøg i 2009 på folkebibliotekerne blev det til, viser de nye tal fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Internt skal bibliotekerne bruge tallene til at blive skarpere på, hvad det er, de har gjort så godt. Så de kan lave mere af det, udvikle på de tiltag, der batter, skriver BF's formand Pernille Drost i et læserbrev den 7.8.2010 i i Dagbladet Information.

Læs Pernille Drost indlæg på information.dk
07.10

Nedskæringer i SU'en på vej

De studerende kan se frem til et års mindre SU på kandidatuddannelsen. Det er sandsynligvis en af de ændringer i SU'en, som Folketinget vil vedtage efter sommerferien.

- Man risikerer, at langt flere vil stoppe efter en bachelor, fordi det er for dyrt at læse videre, og vi ved, at erhvervslivet efterlyser kandidater, siger Pernille Drost til Information den 7. juli 2010.

Læs hele artiklen her

07.10

Danskerne valfarter til bibliotekerne

Danskerne valfarter til biblioteker, og det bør stoppe nedskæringer på biblioteksområdet, mener Bibliotekarforbundets formand i Politiken den 4. juli 2010.

Læs hele artiklen her
07.10

Bibliotekerne boomer trods besparelser

Danskerne strømmer til bibliotekerne fysisk og digitalt for at låne bøger, film og musik. Sidste år steg besøgstallet på landets folkebiblioteker med 1, 5 millioner mere end året før, viser en ny undersøgelse.

Tallene kommer samtidig med, at 82 procent af landets bibliotekschefer forventer besparelser på budgettet næste år, skriver Ritzau.

Se Ritzau's pressemeddelelse offentliggjort hos DR

07.10

Bibliotekerne er en truet succes

Trods 36 millioner besøg sidste år er bibliotekernes traditionelle rolle, som formidler af kultur og viden er truet, mener formand for bibliotekarerne Pernille Drost.

Hør Pernille Drost i samtale med Poul Friis på P1 her
07.10

Kun TV og radio kan slå bibliotekerne

36 millioner besøg havde bibliotekerne i 2009.

Danskernes store brug af bibliotekerne står ifølge Bibliotekarforbundet i grel kontrast til nye besparelser, skriver Politiken den 1. juli 2010.

Læs hele artiklen her

06.10

Bibliotekschefer ser mørkt på fremtiden

Berlingske Research har foretaget en rundspørge blandt landets bibliotekschefer. Af dem, der har svaret, forventer hele 82 procent, at der må gennemføres besparelser på budgettet for 2011, skriver Berlingske den 28. juni.

De fremtidsudsigter bekymrer Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet. 

Læs hele artiklen her
06.10

Bibliotek Topmøde i Ringsted

Bibliotek Topmøde 2010 i Ringsted den 8. og 9. juni sætter fokus på fremtidens folkebibliotek.

En af initiativtagerne bag topmødet er direktør for Bibliotekarforbundet, Johnny Roj-Larsen:

- Det bliver spændende at se, hvilke bud der kommer på, hvordan man skal drive et moderne og tidssvarende bibliotek. 
 
Lokalbladet Ringsted 04.06.2010

Læs artiklen her
04.10

Et Danmark i færre enheder

Kommunerne håber på stordriftsfordele ved at lukke mindre skoler, biblioteker og institutioner. Men ikke alle er tilfredse.

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost siger til Kristeligt Dagblad den 12.04.2010:

- Det er ekstremt problematisk, for biblioteket er ikke kun et sted, man går hen for at låne en skønlitterær bog. Vi løfter også en stor opgave i forhold til, at folk skal blive bedre uddannet og være bedre til at læse.

Læs hele artiklen her
04.10

Danskerne er vilde med bibliotekerne

Et flertal af danskerne vil hæve støtten til bibliotekerne, selvom kommunerne har skåret mest i kulturstøtten her.

Folkebibliotekerne mistede således 53 millioner kroner på det ene år, og den nye undersøgelsen er derfor et klart signal til politikerne, siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost til Danske Kommuner den 07.04.2010.

Læs artiklen her 
03.10

Biblioteker skal være kulturarenaer

Politiken skriver den 25.03.10 om den nye rapport fra Kulturministeriet, der peger på at bibliotekerne skal satse på digitalisering og aktiviteter.

En Gallup-undersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening, HK og Bibliotekarforbundet fik lavet sidste sommer, viser dog, at otte ud af ti mænd kommer for at låne bøger, og for kvindernes vedkommende er det ni ud af ti, der kommer for at hente læsestof.

Læs artiklen her
03.10

Skal bibliotekerne sælge bøger?

Forlæggeren Per Kofod siger til Information den 16.03.10, at han gerne vil have en ændring i biblioteksloven, så bibliotekerne kan sælge finlitterære bøger.

Formand for Bibliotekarforbundet; Pernille Drost, er imod idéen, og ser hellere private boghandlere samarbejde med bibliotekerne om salg af bøger på bibliotekerne.

Læs hele artiklen her
01.10

SF's tankepoliti: Slut med netytringsfrihed

SF vil fremsætte et lovforslag om forbud mod at se internetsider fra Terror-grupper eller sider hvor man kan lære noget om bomber.

 - Er man nødvendigvis nazist hvis man søger på Hitler, eller er man terrorist hvis man søger på bomber? Man kunne jo også være igang med en opgave for skolen eller bare prøve at blive klogere, siger Pernille Drost, Formand for Bibliotekarforbundet til Ekstra Bladet den 05.01.10.

Læs hele artiklen på Ekstra Bladets website
12.09

Biblioteksanmeldere undertrykker kritik

Der er stor utilfredshed med de lektørudtalelser, som bibliotekerne baserer deres indkøb af bøger på. Bibliotekarerne bag udtalelserne neddrosler deres kritik, og det gør det svært at skelne mesterværk fra makværk, siger eksperter til Information.

Læs hele artiklen her
11.09

Bibliotekernes nye indkøbssystem lader lånerne i stikken

Bibliotekarer har i dag langt ringere viden om, hvad der står på hylderne, fordi de ikke længere har indflydelse på indkøb af bøger, musik osv. Det er en bekymrende tendens, siger eksperter. Bibliotekarforbundet mener ikke, det er et problem, skriver Information.

Læs hele artiklen her
11.09

Bibliotekarer frygter flere lukninger

Kun to kommuner vil lukke biblioteker næste år, viser ny undersøgelse. Men ”politikerne gemmer de grumme beslutninger til efter valget, ”siger formand for Bibliotekarforbundet til Berlingske Tidende.

Læs hele artiklen her
10.09

Hvordan ser fremtidens bibliotek ud?

Der bliver længere og længere mellem landets biblioteksafdelinger. Siden 1996 er antallet faldet fra omkring 900 til omkring 500. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, og formand for Børne- og kulturchefforeningen, Per B. Christensen, i radiodebat om bibliotekslukninger.

P1 Debat 29. oktober 2009 kl. 12:20 på P1  - hør udsendelsen her
10.09

Biblioteker bliver lukket på stribe

Knap 200 biblioteker er blevet lukket siden sidste kommunevalg. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger til Berlingske Tidende, at smertegrænsen nu er nået.

Læs hele artiklen her
10.09

Brugsen er danskernes nye bibliotek

Flere steder i landet er biblioteket skiftet ud med en bibliotekshylde i det lokale supermarked, skriver Berlingske Tidende. Formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, er positiv. Men ordningen forudsætter, at borgerne selv er i stand til at bestille bøger over internettet, siger hun bl.a.

Læs artiklen her
09.09

Lånere vil se mennesker

Selvbetjente biblioteker vinder frem, men ifølge en undersøgelse vil lånerne ikke undvære bibliotekarer, skriver Danske Kommuner's webnyheder den 09.09.2009.

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger bl.a. at biblioteksbesøg er andet og mere end blot at hive en bog ned fra hylden, og selv stemple den ud, og at undersøgelsen understreger nødvendigheden af, at der skal være kompetent personale til stede på bibliotekerne.

Danske Kommuners nyhedsside
07.09

Spil og musik er et hit på biblioteket

Danskerne låner i stigende grad musik, spil eller lydbøger på biblioteket. Hver tredje biblioteksbruger benytter de digitale medier, viser undersøgelse. Biblioteker over hele Danmark forsøger i disse dage at gøre det nemmere og mere indbydende at låne lydbøger og musik, og det vil de også arbejde for i fremtiden, siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost i Kristeligt Dagblad den 08.07.2009.

Læs artiklen her

Læs nyhed om samme emne på TV2/Østjylland her

Læs også Danske Kommuners nyhed her
05.09

Advarer mod selvbetjente biblioteker

Danske Kommuner skriver, at en række kommuner har søgt Kulturministeriet om tilskud til selvbetjeningsbiblioteker. Det er et godt tilbud til borgerne, men glem ikke det kvalificerede personale, advarer Bibliotekarforbundet.

Læs hele nyheden her
03.09

Tænk på dem, der laver arbejdet

I Berlingske Tidende den 25. marts 2009 er formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, medforfatter på kommentar om multimedieskatten. Det er en uhensigtsmæssig barriere for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne og en urimelig placering af en del af udgifterne på lønmodtagerne.

Læs kommentaren her
02.09

Bedre rum til bibliotekarer

Bibliotekarforbundet har netop afsluttet ombygningen af deres cylinderformede ejendom ved Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Uudnyttede kvadratmeter var den væsentligste årsag. Bygningen er tegnet i 1990 af arkitekt Knud Munk, som også har tegnet Planetariet, skriver ErhvervsEjendom den 05.02.09.

Se nyheden her
01.09

Udvalg løser ikke bibliotekers krise

- De massive besparelser, som bibliotekerne har været udsat for, er slet ikke nævnt. Det undrer mig rigtig meget, siger formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, til Berlingske Tidende den 27.01.09 om det nye kommissorium for kultuministerens udvalg, der skal se på bibliotekernes rolle i vidensamfundet.

Læs hele artiklen her
01.09

Selvbetjente biblioteker er skalkeskjul for nedskæringer

Selvbetjening kan være et udmærket plaster på såret, men i virkeligheden er det et skalkeskjul for besparelser og nedskæringer på hele biblioteksområdet, siger formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, blandt andet til dagbladet Information den 22. januar 2009.

Læs hele artiklen her

01.09

Bibliotekaren - fra kartoteksfører til videnschef

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost siger til Kristeligt Dagblad den 20.01.09, at en ny uddannelse til bibliotekar skal satse mere på at uddanne de unge til det private arbejdsmarked og til forskningsbibliote-kerne, i stedet for kun at fokusere på folkebibliotekerne.

 Læs artiklen

01.09

Færre bibliotekarer svækker demokratiet

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger til DR Nyheder, at det svækker demokratiet, hvis der ikke er bibliotekarisk betjening i bibliotekerne. "Vi skal hjælpe folk til at blive klogere, men når vi ikke længere er på bibliotekerne, så kan vi jo ikke hjælpe. Det er et demokratisk problem", siger hun i artiklen.

Læs nyheden her
01.09

Bibliotekernes udvikling - eller afvikling?

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, udtaler til Kristeligt Dagblad den 10. januar 2009: "Mere selvbetjening - for eksempel afhentning af bøger i den lokale brugs - betyder en ringere service for borgerne. Konsekvensen er, at kontakten mellem brugerne og bibliotekarerne forsvinder."

Læs hele artiklen her

12.08

Hver tredje bliver væk fra bibliotekerne

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, har til DR´s nyheder udtalt, at der stilles gammeldags spørgsmål til en moderne institution, når borgernes brug af biblioteket måles. "Man kan være i berøring med bibliotekerne digitalt på litteratursiden.dk, eller hvis man downloader digitale lydbøger. Men man tænker ikke over det, fordi man ikke er der fysisk", siger hun til dr.dk/nyheder.

Læs hele nyheden her
12.08

Unge holder liv i biblioteket

Berlingske Tidende skriver den 30.12.08, at ny Gallup-undersøgelse viser, at de unge er engagerede brugere af folkebibliotekerne. Formand for Pernille Drost er glad for, at der i en mangfoldig medieverden er så mange unge, der bruger bibliotekerne.
11.08

Biblioteker er ikke til bøger

Pernille Drost siger til Berlingske Tidende den 12.11.08, at der intet står om økonomien for 2008 og 2009, hvor vi jo ved, at hver andet bibliotek skal skære i budgetterme.
11.08

Literaturhaus modtager hæderspris

Bibliotekarforbundet uddeler i år Døssingprisen på 25.000 kr. til Paul Opstrup, der igennem hele sit liv har levet og åndet for litteraturen. Derfor tog han i 2005 initiativ til etablering af LiteraturHaus i Møllegade på Nørrebro. Huset ligger i en nedlagt metodistkirke og er et aktivt, litterært mødested for etablerede og spirende forfattere, kunstnere, kritikere og litterært interesserede - den helt almindelige læser.

Pressemeddelelse udsendt af Bibliotekarforbundet
11.08

Rapport fra bogfronten

Tæppet er ved at blive revet væk under bibliotekerne. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger den 14.11.08 til Information, at det er faktiske nedskæringer som ved hjælp af spin, fremstår som det modsatte.
11.08

Hvert andet bibliotek er lukket på 20 år

Pernille Drost siger til Politiken, at det er én ting, at man lukker filialer, men hvis man så også oplever besparelser på de tilbageblevne biblioteker, hvordan skal bibliotekerne så løfte deres mange opgaver?
10.08

Frivillige vil drive bibliotek

Pernille Drost udtaler til Berlingske Tidende, at hun er imod frivillige, der skal drive bibliotek. En tom kommunal pengekasse kan betyde, at det snart bliver en realitet.
10.08

Nej til frivillige bibliotekarer

Borgere i Bredebro tilbyder at overtage driften af det lokale bibliotek, som Tønder Kommune vil lukke. Det er dog ikke vejen frem, siger Pernille Drost til Danske Kommuners onlinenyheder.
10.08

Kommunerne sparer små biblioteker væk

Tre biblioteker i Lyngby-Taarbæk kommune må dreje nøglen om. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, siger i indslag på P4, DR, at hun er bekymret for udviklingen.
09.08

Hvert femte bibliotek lukker

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, udtaler til Berlingske Tidende, at de mange bibliotekslukninger vil få konsekvenser for bl.a. børn, der får længere vej til det nærmeste bibliotek. Hun frygter, at der er flere lukninger på vej.
08.08

Bibliotekarer i ny rolle

Der er mange andre medier end bøgerne på biblioteket, og det har betydet et skift i bibliotekarernes rolle, skriver Kristeligt Dagblad den 26. juli 2008.
"Bibliotekarerne er nødt til at være mere udadvendte og åbne overfor brugerne end tidligere" siger formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, i en artikel om den forandrede rolle for bibliotekarerne.
08.08

Biblioteket prøver lykken på nettet

Ifølge Pernille Drost gør bibliotekerne brug af internettets nye muligheder. Det er nødvendigt for bibliotekerne at inddrage de teknologiske muligheder for at kunne overleve i fremtiden, sigen hun til DAGBLADET/Frederiksborg Amts Avis
05.08

Næste bølge rammer bøgerne

Tre lokalbiblioteker risikerer lukning, så Lyngby -Taarbæk kun har ét bibliotek til kommunens 50.000 indbyggere. Årsag: Katastrofe-økonomi i kommunen. Bibliotekarforbundet forudser mange flere lukninger i 2009. Formanden for Bibliotekarforbundet Pernille Drost siger til Politiken, at hun forudser, at der kommer en ny bølge af lukninger, når kommunalbestyrelserne skal lægge budget for 2009.
04.08

Vi kommer børnene i møde

Henrik Nilaus (Børnebogsforfatter) læst har Biblioteksstyrelsens rapport "Fremtidens biblioteksbetjening af børn", som han - efter Pernille Drost´s mening har fået galt i halsen. Pernilles replik er en punktvis berigtigelse af de fleste af Nilaus' konklusioner i Berlingske.
04.08

Ingen brugerbetaling på bibliotekerne

I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner tager Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet og Dansk Forfatterforening klart afstand fra Lars Barfoeds tanker om, at bibliotekerne skal have lov til at kræve betaling for lån af bøger, film og musik.
04.08

Snigende brugerbetaling på bibliotekerne

"Mange biblioteker lader livet i disse år og erstattes af frivillige 'bogcaféer'. De gode intentioner kan dog ramme borgere og bibliotekarer på lang sigt", siger Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet. til Frederikssund Avis.
02.08

Biblioteket er kultur

Læserbrev fra Pernille Drost i Berlingske Tidende den 07.02.08, hvor hun dementerer Jens Andersens påstand om, at hun opfordrer bibliotekarerne til at fjerne 50% af bøgerne.
01.08

Sørger du for pengene Pia?

Debatindlæg og svar på Pia Kjærsgaards kommentar i Ekstra Bladets 'Sylen' 25.1. fra Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet. Pernille Drost efterlyser flere penge til biblioteksområdet, så vil Pia Kjærsgaard kunne få sit ønske opfyldt om at bibliotekernes depoter bliver offentligt tilgængelige.
01.08

Har bibliotekerne brug for bøger?

Bibliotekarforbundtes formand Pernille Drost i debatprogrammet "Kulturkontoret" på Danmarks Radio.
01.08

Bogen ud af biblioteket?

P1 Debat mellem Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet og Merete Pryds Helle, forfatter.
01.08

Bevar bogen

"Bibliotekarforbundet kæmper ikke mod bøger" skriver formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, i læserbrev til Berlingske.
01.08

Kongen af varm luft

Kongen [og dronningen] af varm luft. Mikael Jalving i Berlingske Tidendes brokkrerubrik, "Groft sagt".
01.08

Biblioteket - fra afvikling til udvikling

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, og Adm. direktør i Lead Agency, Kresten Schultz Jørgensen har sammen skrevet en kronik i Berlingske Tidende.
01.08

Bøgerne bliver bedre formidlet

Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost i TV-diskussion med forfatter Leif Davidsen i Deadline på DR2.
01.08

Nytænkning er godt

Kulturelt snobberi. Om bogen som det eneste sande medium til fordybelse og eneste medium til formidling af litteratur. BF's formand, Pernille Drost i Kristeligt Dagblad
08.07

Trainee ordningen. En unik mulighed for at lære

I DBC Avisenfortæller Emilie Wieth-Knudsen om sine erfaringer med trainee ordningen på DBC.
08.07

Mere i løn til offentligt ansatte

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, har skrevet en kommentar i Politiken om lønningerne i det offentlige. Skal de kloge hoveder stadig overveje et job i det offentlige, så skal lønnen have et ryk opad
08.07

Fald på 10% i antallet af lånere på Aalborg Kommunes Biblioteker

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, siger til DR Nordjylland, at det er en trist situation for borgerne i Aalborg. Hun opfordrer de lokale politikere til at se på tallene og stoppe med at skære ned på bibliotekstilbuddet i kommunen
08.07

Bibliotekslukninger giver flere lånere

Masser af biblioteker er de seneste år blevet nedlagt eller slået sammen, men nye tal viser, at det faktisk har givet flere kunder i butikken. Journalist Anna Ruskjær Keemink fra Urban har bl.a. spurgt formanden for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, hvad hun mener, kan være årsagen til det stigende udlån: "I forbindelse med lukninger og sammenlægninger af filialer har man øget opmærksomheden på bibliotekerne i de ramte kommuner, og det tror jeg kan have genereret flere brugere. Det synes jeg er positivt" siger Pernille Drost.
08.07

Biblioteker vil mangle bibliotekarer

I forhold til sidste år bliver der i år optaget 20 procent færre elever på biblioteksskolerne, skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Det vækker bekymring i Bibliotekarforbundet, der er bange for, at folkebibliotekerne kommer til at mangle medarbejdere.
06.07

Den bedste it-uddannelse i Danmark: Bibliotekar

Bibliotekarer binder teknologi og strategi sammen på en effektiv og brugerorienteret måde, konkluderer en rapport bragt i Computerworld om behovet for it-kompetencer i den offentlige sektor, som Bibliotekarforbundet har bestilt.
02.07

De kræsne arbejdsgivere

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, skriver i Information den 26.02.07, at det er et fælles arbejdsmarkedsansvar at få de ledige i job, og at arbejdsgiverne bliver nødt til at sænke forventningerne til nye medarbejdere.
01.07

Biblioteksarkitektur fra det forrige århundrede

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost og Bibliotekschef i Tårnby kommune, Jens Lauridsen kritiserer i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner "Mening" den aktuelle biblioteksarkitektur.
01.07

Lidt for meget knold i nakken

Pernille Drost kommenterer undersøgelse fra Roskilde Bibliotek og DPU i Urban, hvor de unge tilkendegiver, at de ikke føler sig velkommen på biblioteket. Hun slår fast at biblioteket også skal være for de unge og at Bibliotekarforbundet tager kritikken seriøst

Bookmark and Share

Hurtige genveje