Læs her om hvad du kan opleve ved de forskellige oplæg og workshops på TALENTspejlet.
Opdag dit talent!
Arne Nielsson, ti-dobbelt verdensmester og OL-sølvvinder i ener og toer kano, forfatter til bla. bestselleren "Viljen til sejr", coach m.m. åbner ballet med en række spændende bud på, hvordan du finder dit unikke talent.
Talent er det vigtigste menneskelige råstof for organisationer og teams. Forvaltet rigtigt er det talent, der gør forskellen mellem middelmådig og god. Mellem god og outstanding. Men der findes lige så mange måder at være talent på som der findes mennesker. Du får her en kompetent indføring i, hvad talent er, og hvad det ikke er. Gennem de fire persontypologier: analytiker, praktiker, entusiast og diplomat vil du få værktøjer til at afdække netop dit talent.
SCENEN, lørdag den 26. september 2009
Den mentale talentudvikling
ved Niels Anders Thorn, skuespiller, talentudvikler og underviser ved Statens Teaterskole.
Hvis talentet skal folde ud sig, handler det også om, hvad der sker inde i hovedet på dig. Man skal bearbejde sin tilgang til sit eget talent - og det er en mental proces. Man kan her arbejde på det personlige plan: med selvtillid og med selvværd. Niels Anders Thorn sætter på workshoppen lys på de mekanismer, der stopper dig fra at udfolde dig optimalt.
Workshop, lørdag den 26. september 2009
Det Perfekte Team
ved Jesper Volk,Trainer, Volk Education/INNER ACTION og Claus Lehmann,Trainer, INNER ACTION.
Hvordan bruger du dit talent bedst i teamet?
Alle vil være en del af det perfekte team, men hvad kendetegner egentlig det perfekte team? Alle taler om at have et fælles mål, men hvor vigtig er din egen indstilling for at nå dette mål? Hvordan kan du udnytte dit talent til at arbejde med det du synes er sjovt, og samtidig bidrage til, at dit team får succes i hverdagen?
Vi skal arbejde med enkle værktøjer, der nemt kan omsættes til praktisk brug i hverdagen.
Målet er at skabe det perfekte team. Derfor inviteres du og dine kollegaer til en spændende to-timers workshop, hvor vi gennem sjove øvelser sætter fokus på Det Perfekte Team.
Workshop, lørdag den 26. september 2009
Lad dit talent styre din vej!
ved Ann Christina Oliveira-Borg, Karrierekonsulent, Bibliotekarforbundet og Sofie Plenge, Projektkonsulent, Bibliotekarforbundet.
Du kender dit talent, men udnytter du det? Når du kan sætte præcise ord på det, du kan, kan du kortlægge vejen til et bedre match mellem dit talent og din karriere. Dit talent kan styre din karriere - hvis du tør.
Vi skal bogstaveligt talt spille os frem til talenterne. I gennem et helt nyt og skræddersyet spil, specielt udformet med BF's medlemmer for øje, vil workshoppens deltagere blive inspireret, afklaret og anerkendt for deres kompetencer. Spillet fokuserer på individuel afklaring, fælles inspiration og en uovertruffen anerkendelse af egne og andres kompetencer. En workshop for dig, der søger nyt job eller blot ny inspiration til udvikling på nuværende eller fremtidig arbejdsplads.
Workshop, lørdag den 26. september 2009
Kroppens talenter
ved Johan Borghäll, universitetslektor ved Syddansk Universitet, skuespilleruddanner, danseuddannet og gestaltterapeut.
Kropssproget fortæller noget om tanker og følelser. Det ved vi godt. Det, vi derimod ikke er lige opmærksomme på, er, at vores kropssprog gør noget ved os selv. Kropssproget er ikke kun en kommunikationsmaskine, der meddeler sig med verden. Det skaber dig. Den måde du gestikulerer på indvirker på dit nærvær. Holdningen påvirker dig mere en du tror.
Ønsker du gennemslagskraft, har blikkets retning, hovedets holdning og ryggens stilling en betydning for, hvordan du oplever din egen skarphed.
Workshop, lørdag den 26. september 2009
Få dit talent i spil - fif til din næste MUS
ved Eva Maria Mogensen, sekretariatschef, Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling og David Karstensen, chefkonsulent, Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Forbered din næste MUS med fokus på, hvordan du kan udvikle dit talent. Hvad skal der til for, at du kan bruge MUS til at understøtte udviklingen af dit talent?
Ved din leder, hvad du kan, og hvad du gerne vil? Kender du mulighederne?
Workshop, lørdag den 26. september 2009
Hvordan træner du dit talent?
Rasmus Ankersen, tidl. cheftræner for FC Midtjyllands fodboldakademi, forfatter til bestsellerne “Vinder DNA” og “Leder DNA” m.m. tager fat på, hvordan du får dit talent til at blomstre.
Du er nu klar over, hvad dit talent er. Men talent er i sig selv ubrugeligt. Det handler om, hvilken attitude du viser det. Med andre ord: Hvordan træner du dit talent? Du får her værktøjer og indsigter, som kan inspirere dit talent og folde det ud, og du vil komme til at træffe beslutninger på stedet om, hvordan du ønsker at arbejde med dit talent.
SCENEN, lørdag den 26. september 2009
Lyt højere! Væk den indre superhelt og find din gode energi
ved Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker, Future Navigator.
Innovation, talentpleje, vidensamfund, kreativitet og kompetenceløft – bliver du også forvirret over tidens buzzwords, så glæde dig til at træde ind i orkanens øjne med fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen. Hun vil introducere os til kunsten at skabe meningsfulde og originale løsninger med morgendagen som udgangspunkt. Hvad bliver vigtigt? Hvad kræver det af os, som mennesker? Hvordan udvikler jeg mit talent og potentiale? Og hvordan kan vi indrette vores arbejdspladser, så vi ikke drukner i papir og processer, men kan gå hjem hver dag, med mere energi end vi kom med?
SCENEN, søndag den 27. september 2009
Ret til ændringer forbeholdes.