Deltagelse i Fagligt Landsmøde 2009
Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplejning (dog ikke drikkevarer) er gratis for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet.
Der er begrænset plads i konferencelokalerne, spisesalene og til overnatning, hvorfor der er begrænset antal deltagerpladser.
Deltagerpladserne bliver fordelt efter "først-til-mølle"-princippet.
Kun medlemmer af Bibliotekarforbundet kan deltage.
Tilmelding
Bindende tilmelding skal være Bibliotekarforbundet i hænde senest onsdag den 2. september 2009.
Tilmeldingsfristen er udløbet.
Kun medlemmer af Bibliotekarforbundet kan deltage. Du skal derfor være logget ind på www.bf.dk først, for at kunne tilmelde dig.
Ved afbestilling senere end 2. september 2009 betales et afbestillingsgebyr på kr. 500,-. Ved udeblivelse vil du blive faktureret for det fulde beløb på et enkeltværelse kr. 995,-.
Indkvartering og forplejning
Indkvartering sker på enkeltværelser på centralt beliggende hoteller i Vejle.
Du får besked om, hvilket hotel du er blevet indkvarteret på, når du modtager din endelige bekræftelse via brev efter tilmeldingsfristen er udløbet.
- Indcheckning til Fagligt Landsmøde 2009: "TALENTspejlet" sker til BF's sekretariat i ToRVEhallerne.
- Indcheckning til overnatning sker på det enkelte hotel, hvor du skal overnatte.
BF betaler måltiderne under selve konferencen. Dvs. frokost og festmiddag lørdag samt morgenmad og sandwich ved afrejse søndag.
Transport
Deltagerne betaler selv for transporten til og fra landsmødet.
Transport med billigste offentlige transportmiddel bliver refunderet for tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner, men betales altså selv af andre deltagere.
Kun hvis tillidsrepræsentanten ikke deltager, kan TR-suppleanten i stedet for denne få refunderet transportudgiften.
Der bliver udleveret refusionsblanketter til TR/kontaktpersoner på selve konferencen. Beløbet overføres til din konto umiddelbart efter konferencen.
Transport i tog
Offentlig transport er ideel, da ToRVEhallerne er placeret kun et stenkast fra Vejle Trafikcenter: banegården og busstationen i centrum af Vejle.
Kørsel i egen bil
Konferencestedet er beliggende på adressen
ToRVEhallerne
Kirketorvet 10-16
7100 Vejle
Web: www.torvehallerne.dk
Læs mere på www.torvehallerne.dk
Parkering
Best Western ToRVEhallerne har eget aflåst, opvarmet og video- overvåget parkeringsanlæg, som kan benyttes af alle hotel- og konferencegæster. Parkeringsanlægget er topprofessionelt, hvor der kan betales med alle danske og udenlandske kreditkort. Ved overnatning kontaktes receptionen, hvorefter rabatteret billet udskrives til brug ved udkørsel.
I Foldegade (bag ved Best Western ToRVEhallerne) forefindes betalingsfrie parkeringspladser uden overvågning.
Gratis billet til disse pladser udstedes i hotellets reception mod henvendelse.