Døssingfonden og Døssingprisen er opkaldt efter Thomas Døssing (1882-1947), der bl.a. var Danmarks første biblioteksdirektør, dvs. leder af det statslige bibliotekstilsyn. Denne post bestred han fra 1920 frem til 1942, hvor han blev suspenderet fra embedet og arresteret pga. et åbenlyst modsætningsforhold til den tyske værnemagt og den danske samarbejdspolitik. Fra 1944-45 var han Frihedsrådets gesandt i Moskva, hvor han blev til sin død i 1947.
Døssings arbejde prægedes af hans dybe overbevisning om den enkeltes ret til et fuldt menneskeliv. Han gik ind for frihed for Loke som for Thor. Hans samfundsyn havde udspring til venstre for midten og blev mere radikaliseret op gennem 30'erne under indtryk af den voksende nazistiske trussel mod demokratiet.
Thomas Døssing regnes som den egentlige skaber af det moderne danske folkebiblioteksvæsen. Hans bibliotekspolitiske mål var, at gøre folkebibliotekerne til den hjælpekilde, hvor det enkelte samfundsmedlem kunne finde vejledning og materialer til sin personlige udvikling, uanset social status, økonomisk formåen og geografisk placering - folkebibliotekerne skulle være hele befolkningens biblioteker.