Bibliotekarforbundets Vision
BF skal være den mest attraktive fagforening og det oplagte valg for akademikere, der arbejder med information, kultur og viden. Vi udfordrer og understøtter medlemmerne i deres faglige-, løn- og karrieremæssige udvikling. Vi er et stærkt professionelt netværk, der gør en synlig forskel.
ARBEJDSGRUNDLAG
Forbundets formål er at varetage medlemmernes ansættelsesmæssige, økonomiske, faglige og uddannelsesmæssige interesser.
VÆRDIER
Mod og ambitioner
BF ønsker at give plads til modige beslutninger og høje ambitioner. Vi vil være de bedste på vores felt. Vi tør derfor tage nye initiativer og gå nye veje i vore bestræbelser på at være den mest attraktive faglige organisation på vores felt.
Kreativ og dynamisk
Vi er kreative. Vi bruger tid på at gennemtænke de gode løsninger. Kreativiteten tænkes her som et dynamisk element i vore processer, således at der skabes fremdrift i enhver proces.
Engagement og nærvær
Vi er engagerede i vort arbejde med at sikre medlemmerne den bedst mulige position på arbejdsmarkedet. Rådgivning og vejledning tager udgangspunkt i medlemmets ønsker og forudsætninger ligesom vi gør en dyd ud af at kende vore medlemmer.
Åbenhed og opmærksomhed
BF lægger vægt på åbenhed og stor gennemsigtighed i alle processer. Vi bestræber os på at informere og involvere medlemmerne gennem debat og deltagelse i såvel fysiske som virtuelle fora. Alle medlemsrelevante informationer er tilgængelige på BF's hjemmeside. Vi lægger samtidig vægt på en let og ubesværet adgang til både politikere og sekretariat.
Respekt og anerkendelse
Værdier som respekt og anerkendelse er afgørende for alle relationer på arbejdspladsen og udenfor. I vor vejledning og rådgivning anvendes disse elementer som rettesnor for en god vejledning og rådgivning samt som konkret mål for et godt arbejdsmiljø.