Formandens mundtlige beretning 2007-2008

”Bibliotekarerne skal have modstand” – sådan stod der i Berlingske Tidende den 11. januar, og det var noget af en start på året. Sjældent har der været skrevet så intensivt om folkebibliotekets indhold som i januar og februar i år. Og det var ikke pæne ord, der haglede ned over vores profession. I starten af februar skrev kulturredaktør Jens Andersen i Berlingske, at Bibliotekarforbundets formand havde opfordret medlemmerne til at kassere 50% af bøgerne. Tænk hvis man havde den indflydelse som formand at kunne opfordre til revolte af den karakter. I årets første uger blev billedet af den rolige bibliotekar pludseligt forvandlet til et billede af en kulturløs partisan, hvis mission var at dekonstruere biblioteket med tændstikkerne klar. Udtryk som ”boghadere” og ”mord på biblioteket” prydede Politikens debatsider, og min personlige favorit var da en skribent spurgte, om det virkeligt kunne være rigtigt at bibliotekarerne skulle have lov at bestemme i bibliotekerne? Selvfølgeligt skal vi det! For det er os, der er eksperterne, og der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt for de offentlige biblioteker at arbejde med hvordan de formidler og kommunikerer med brugerne. På trods af den hysteriske kritik betød det et tiltrængt fokus på bibliotekerne og diskussion af, hvad der er indholdet i Danmarks største kulturinstitution, og viser de mange lag i folkebiblioteket, der skal favne både at være kulturelt samlingspunkt og væsentlig vidensinstitution. Samtidig viste debatten os nok også, at vi er langt foran i biblioteksudviklingen og mange brugere stadig har et ret traditionelt syn på bibliotekets opgave og formål. Og det var mærkværdigt at skulle læse og høre at rigtig viden kun findes i bøger.

For så må man konkludere hele forsknings- og uddannelsesområdet ikke er vidensbaseret, idet balancen her er tippet, med stadig faldende fysiske udlån og konstant stigning af elektroniske ressourcer. Og det gælder både på det privat og offentlige område. Eksempelvis er antallet af downloads steget med 750% siden 2000, når man ser statistikken for de 16 største forskningsbiblioteker.

Diskussion viser i høj grad hvor stor forskel, der er på vores bibliotekstyper indholdsmæssigt og den indflydelse det har på vores faglige profil.

Men udover de faglige diskussioner og udviklingsområder har der også været mange forandringer organisatorisk og strukturelt på mange offentlige arbejdspladser.

Fusioner, nedskæringer og strukturreform
Hverdagen for mange medlemmer har i 2007 og 2008 været præget af strukturreform, fusioner, effektiviseringer og besparelser.  I perioden var der desværre en stor fyringsrunde blandt bibliotekarerne på Danmarks Radio. Medarbejderne, tillidsrepræsentanten og Bibliotekarforbundet gjorde et stort arbejde for at gøre opmærksom på de meget uheldige konsekvenser afskedigelserne ville få for kvaliteten af DR’s Arkiv og Research, men det forhindrede desværre ikke, at 10 fastansatte bibliotekarer blev afskediget. BF’s karriererådgiver lavede et særligt forløb for denne gruppe, og heldigvis er næsten alle kommet videre til andre jobs.

De nye storkommuner blev en realitet i denne beretningsperiode og på fag- og forskningsbiblioteksområdet har der også været store ændringer. Dels i kraft af universitetsfusionerne, som blev udmeldt i slutningen af 2006, dels i kraft af etablering af de nye professionshøjskoler – University Colleges pr. 1. januar 2008.

Og hvordan er det så gået for medarbejderne?

Mange bibliotekarer har fået nye kolleger, nye opgaver og måske nye arbejdssteder. Især det sidste har ført til en del henvendelser om for eksempel, hvad man skal acceptere af forøgelse af transporttid og transportudgifter.

I januar 2008 blev alle mellemlange uddannelser sammenlagt til 7 professionshøjskoler - de såkaldte University Colleges.  Sammenlægningen har betydet store organisatoriske enheder, som spreder sig geografisk over store områder med mange fysiske afdelinger. Enkelte steder har man på biblioteksområdet forberedt fusionen og hurtigt etableret fælles biblioteksstruktur med overordnet biblioteksledelse, mens man andre steder ikke er nær så langt. En af de store udfordringer for tillidsrepræsentanter på disse institutioner er at skulle fungere under meget store geografiske afstande.

Men det er heldigvis lykkedes at få etableret klubber og valgt tillidsrepræsentanter på langt de fleste professionshøjskoler, ligesom de hurtigt har fået etableret deres eget velfungerende TR-kollegie.
 
Universitetsfusionen har på biblioteksområdet i nogle tilfælde betydet tættere samarbejde om strategi og mål, mens det i andre tilfælde har betydet en decideret sammenlægning af biblioteker.

Den største fusion er sket i København. Det kongelige Bibliotek og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB) blev i 2006 sammenlagt og et nyt skud på sammenlægning kom så i slutningen af 2007, hvor Københavns Universitet og Det kongelige Bibliotek indgik en aftale om biblioteks- og informationsservice – den såkaldte KUBIS-aftale. KUBIS er en samarbejdsorganisation, hvis formål er at skabe en hensigtsmæssig organisatorisk ramme om biblioteksudvikling og sikre en optimal udnyttelse af de samlede ressourcer til biblioteks- og informationsservice på Købehavns Universitet.  Sammenlægningerne har skabt store ændringer i ledelsesstrukturen primært for institutbibliotekerne, som har betydet, at den biblioteksfaglige ledelse fremover ligger i KUBIS, mens den øvrige ledelse varetages på instituttet eller fakultetet.

I BF følger vi fusionerne nøje og arbejder i tæt kontakt med tillids-repræsentanterne om at sikre ordentlige forhold for vore medlemmer.

Specielt på det kommunale område har en række ledere måtte acceptere ikke at være den øverste leder længere, men til gengæld har de fleste samtidig fået ansvar og opgaver i forhold til en væsentlig større organisation. Der er samtidig en tendens til, at ledelseslaget ”slankes”, når mellemledere fratræder. Bibliotekarforbundet har fulgt disse tidligere ledere ”til dørs” i deres nye stillinger, og det er generelt lykkedes at komme igennem med argumentet, at den nye stilling lønmæssigt ligger på niveau med den tidligere.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min anerkendelse til tillidsrepræsentanterne for deres professionelle arbejde med både at håndtere forandringerne i en organisation og tilpasse TR-arbejdet i nye kollegier.                    

Besparelser
Hvor strukturændringerne og de nye organisationer er ved at lejre sig, fortsætter besparelserne her i efteråret i en grad, hvor vi nu kan se at det koster både på kvaliteten og på stillinger – sidstnævnte primært ved naturlig afgang og manglende genbesættelser af både leder- og almindelige stillinger. På folkebiblioteksområdet bliver der fortsat nedlagt biblioteksfilialer uden grundlag i en overordnet bibliotekspolitik eller uden stillingtagen til den fremtidige byudvikling i de områder, der nu står uden biblioteksbetjening.

Vi anerkender argumenterne om, at man ikke skal holde liv i alle filialer, men det er tydeligt at biblioteks- og kulturområdet pålægges store besparelser i kommunerne. Vi har nået smertegrænsen, og der er ingen tvivl om, at det går ud over kvaliteten – et synspunkt Bibliotekarforbundet også fremførte i Berlingske Tidende i går den 31.oktober.

Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at Ringsted Kommune diskuterer om hvorvidt, Ringsted Bibliotek skal privatiseres. I foråret 2008 blev de første planer om privatisering præsenteret og Ringsted Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg har senest på et ekstraordinært møde den 4. september i år debatteret et forslag om, at Ringsted Kommune skal etablere et fuldt ud privatfinansieret oplevelsescenter, hvori Ringsted Bibliotek skal indgå.

Bibliotekarforbundet mener, at biblioteker har det bedst i offentligt regi – og at offentligt drevne biblioteker bedst opfylder bibliotekslovens krav. Den fri og lige adgang til viden og kultur er en offentlig forpligtelse og ikke et forretningsområde. Det er dog stadig uklart i hvilken form, man ønsker at privatisere biblioteket.

Vi har fulgt udviklingen i årets løb og har bl.a. afholdt møde med tillidsrepræsentanterne for henholdsvis BF og HK. Situationen vil blive fulgt nøje også fremover. Fra Ringsted har vi fået oplyst, at Styrelsen for Bibliotek og Medier er blevet bedt om at udarbejde et notat om privatisering af biblioteker. Et sådant notat imødeser vi med spænding.

Heldigvis er der også eksempler på prioritering af flotte fysiske rammer, hvor Hjørrings nye og meget roste bibliotek er et godt eksempel på, at biblioteket bliver højt prioriteret. Ligesom det nye fakultetsbibliotek på Amager er et lige så flot eksempel på at prioritere biblioteket. Fælles for begge biblioteker er, at man tydeligt ser bibliotekets indretning imødekomme biblioteket som mødested og arbejdsrum. Og et stærkt udgangspunkt i brugeradfærd og behov. Det er vigtigt med stærke flagskibe, som forhåbentligt kan inspirere andre institutioner og kommuner til at investere offensivt i biblioteker. Derudover arbejdes der med nyindretning af både folkebiblioteker og forskningsbiblioteker og et utal af udviklingsprojekter - mange med fokus på bibliotekarens funktion og opgaver. Det er tydeligt at formidling, kommunikation og markedsføring af bibliotekets ydelser overfor brugerne er centrale emner. Desværre følger der ikke ordentlige driftsmidler med tiltagene – en historie man kan nikke genkende til på mange andre biblioteker.

Udviklingen på arbejdsmarkedet – en ny mulighed
Det har længe været sagt, at ledigheden ikke kan komme længere ned. Til trods for det er den fortsat med at falde. På det generelle, akademiske arbejdsmarked ramte ledigheden i juli et historisk lavt tal på 2 procent. For bibliotekarer ser det tilsvarende positivt ud, nemlig 2,1 procent i juli måned. Det skal ses i forhold til en ledighed blandt bibliotekarer på 3,9 procent i juli sidste år.

Men hvordan kan den lave ledighed hænge sammen med det billede vi ser - med omfattende besparelser?

Perioden har været præget af stor jobomsætning på privatområdet. Medlemshenvendelser der handler om, hvordan man håndterer at have flere stillinger på hånden samtidig, har ikke været ualmindelige. Det har været markant, at de nyuddannede, der er blevet ansat på privatområdet, i høj grad har været kandidater. Ud af 37 nyuddannede, der var ansat i en privat virksomhed i 2007, var de 32 kandidater.

Der sker altså en forskydning på det bibliotekariske arbejdsmarked, så bibliotekarstillinger ikke besættes ved naturlig afgang og arbejdskraften forrykkes til stillinger i det private og til arbejdspladser i det offentlige, der ikke traditionelt har været bibliotekararbejdspladser.

Denne forskydning er én forklaring på de lave ledighedstal, en anden er, at der stadig er færre uddannede bibliotekarer at rekruttere iblandt. De store årgange går på efterløn, og der uddannes færre bibliotekarer nu end tidligere.

Om det med tiden vil skabe mangel på bibliotekarisk arbejdskraft kan man kun gisne om. De kompetencer BF’s medlemmer besidder er helt centrale i vidensamfundet, så mon ikke der vil være arbejde at få også for fremtidens kandidater. Dog skal man være opmærksom på, at der i stigende grad bliver ansat andre akademikere i traditionelt bibliotekariske stillinger.

BF imødeser med interesse bestræbelserne på at oprette en ny bibliotekarisk uddannelse på Syddansk Universitet. En ny udbyder af uddannelse på området kan ikke bare sende flere kandidater ud på et arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft, men også være med til at udvikle faget.

BF har fokus på behovet for afklaring af, hvad der er medlemmernes særlige kompetencer, ligesom der er et behov for at definere, hvilke generelle, akademiske kompetencer, der kan sættes i spil på det brede arbejdsmarked. BF tilbyder individuel karriererådgivning til alle medlemmer og sætter med de halvårlige dimittendmøder og JobWorkshops fokus på de nyuddannedes vej ud på arbejdsmarkedet. JobMailen sendes ud hver uge med et udpluk af stillinger fra det brede, akademiske arbejdsmarked, og vi har i år valgt at supplere stillingsopslagene med karrierekonsulentens tips til, hvorfor de enkelte jobs er relevante for bibliotekarer og cand.scient.bibl.’er. Samtidig samarbejder BF stadig tæt med Akademikernes A-kasse i fællesprojektet cand.match. Målet er med Bibliotekarforbundets viden om arbejdsmarkedet at tilbyde kvalificeret og målrettet jobformidling for forbundets medlemmer.

Derudover sætter BF fokus på mobiliteten mellem sektorer ved hjælp af igangværende traineeordning og håber derigennem at kunne opsamle og formidle erfaringer, der kan understøtte den fremtidige indsats på området.

Overenskomstforhandlinger 2008
Og så var 2007 og 2008 overenskomstår, hvor AC og Bibliotekarforbundets overenskomstforhandlinger blev gennemført i en noget højspændt situation.

Men jeg synes vi opnåede gode og væsentlige resultater. Både ved BF’s egne forhandlinger med såvel KL og Regioner som Staten – og også gode resultater for BF’s medlemmer ved AC’s forhandlinger. Alt i alt en flot kulmination på det lange arbejde en overenskomstforhandling er, og hvor hele forberedelsen startede i januar 2007 for så endeligt at blive afsluttet i marts 2008.

BF’s hovedbestyrelse anbefalede enstemmigt medlemmerne at stemme for overenskomstresultatet på alle 3 forhandlingsområder. Den efterfølgende urafstemning gav da også et overvældende ja til det samlede resultat, idet i alt 94,6% stemte for resultatet og med en stemmeprocent på i alt 52%.

Hvad betyder resultatet så for medlemmerne?

For BF’s medlemsgrupper giver resultatet derfor pæne generelle lønstigninger for alle grupper med en samlet økonomisk ramme på i alt 12,8%.

Samtidig kom der forbedringer for tjenestemandsgruppen med et fast kronetillæg til statslige tjenestemænd og op til 2 ekstra løntrin til de kommunale tjenestemænd.

For overenskomstansatte betyder resultatet væsentligt bedre lønvilkår og ændringer i placeringen på AC-løntrinnene. Trin 3 afskaffes, hvorfor cand.scient.bibl’er fremover starter på trin 4 og bibliotekar, DB’erne springer trinnet over. Derudover fik Bibliotekar, DB.’erne  hævet deres sluttrin fra trin 6 til 7, og der blev lagt store stigninger på kandidaternes sluttrin 8.

Endeligt var det overenskomsten, hvor det lykkedes at opnå væsentligt forbedrede vilkår for søndagsarbejde for bibliotekarerne i kommunerne. Fremover skal søndagsarbejde honoreres med 50% tidskompensation, så man optjener en ½ time ekstra, for hver hele time, man er på arbejde på en søndag. Samtidigt skal vagttillæggets størrelse fremover forhandles lokalt for nyansatte – mens det for allerede ansatte gælder, at her fortsætter de hidtidige bestemmelser med mindre andet aftales.

Som nævnt var det en noget hektisk periode, hvor social- og sundhedsområdet dominerende debatten. Først forlod FOA forhandlingsaftalen – og senere brød forhandlingerne sammen på det regionale område. Da aftalen på vores område i kommunerne endelig var på plads, kom der konflikt på det regionale og øvrige kommunale område.

En gruppe tillidsrepræsentanter har for nylig spurgt, om BF ville støtte de organisationer, der endte med at gå i konflikt, med en økonomisk og moralsk håndsrækning. Her tænkes der på Sygeplejerskerne og de andre organisationer i Sundhedskartellet – samt på FOA og BUPL.

Hertil vil jeg sige, at FOA og Sundhedskartellet valgte at stå alene i forhandlingssituationen for selv at opnå et bedre resultat. Og det var svært at acceptere, at de meldte sig ud af fællesskabet og derfor svært efterfølgende at anerkende denne adfærd gennem økonomiske støtte.  

Nyt pensionstilbud i BF
Et andet område af de offentligt overenskomstansatte medlemmernes løn, som Bibliotekarforbundet er ansvarlig for, er pensionen.

BF satte sidste år et eksternt konsulentfirma i gang med at analysere vores pensionsselskab, Sampension, som alle offentligt ansatte medlemmer indbetaler deres pension til. Analysen viste muligheder for at forbedre den nuværende pensionsordning, hvilket hovedbestyrelsen valgte at følge. Især forsikringsdelen, om hvordan man er dækket i tilfælde af en alvorlig ulykke, ikke kan arbejde mere, og hvordan de efterladte er stillet økonomisk i tilfælde af død. Eksempelvis er dødsfaldssummen hævet fra 300.000 til 500.000 kr., således at efterladte er bedre stillet i tilfælde af død.

De medlemmer, som er kommet ind i en pensionsordning i Sampension efter maj 2007 er med i produktet ”3 i en livspension”. Her vil der være yderligere forbedringer på dækningen af invaliditet. Den løbende invalidepension bliver beregnet som en procentdel af den enkeltes løn, og denne procent hæves fra nuværende 20% til 40% af lønnen.

Nyt er også, at medlemmer i ”3 i en livspension” vil få udbetalt invalidepension ved 50% nedsat arbejdsevne frem for de 2/3, som er betingelsen i dag. Det skyldes, at der skal rigtig meget til for at opnå 2/3 nedsat arbejdsevne.

I løbet af det tidlige forår 2009 vil alle medlemmer modtage et skriftligt tilbud om at flytte over på den nye ordning 3 i en livspension, som til forskel fra de ældre ordninger er et rent markedsrenteprodukt. Alle vil i den forbindelse modtage en personlig opgørelse og prognose fra Sampension med posten, der viser, hvad det reelt betyder for ens pension i kroner og ører. Sampension vil i samarbejde med BF afholde informationsmøder rundt i landet.

Det har været meget nyttigt at analysere pensionsvilkårene, og hovedbestyrelsen blev meget bevidst om, hvor vigtigt det er løbende at holde øje med området og sikre medlemmerne de bedste betingelser. Samtidig skal store forsikringsdele og ikke kun handler om penge til udbetaling senere i livet.

Service og Organisation
I 2008 gennemførte vi en ombygning af Bibliotekarforbundets hus for at få mere effektiv rumudnyttelse og flere mødelokaler. I dag har vi et hus, der er tidssvarende og som er i stand til at rumme stadig flere arrangementer i eget hus. Derfor vil jeg benytte lejligheden til at sige – brug Bibliotekarforbundets hus som det det er: Medlemmernes hus.  

Vi har også udskiftet samtlige administrative systemer de seneste år og har nu den nyeste teknologi, der understøtter en god og effektiv administration. Dermed går en stadig større andel af kontingentet direkte tilbage til medlemmet i form af arrangementer, rådgivning og vejledning, forhandlinger, information mv.

Samtidig arbejdes med redesign og nyt CMS for Bibliotekarforbundet hjemmesider, og primo 2009 vil medlemmerne blive præsenteret for en ny og bedre hjemmeside. Informationerne bliver nemmere at finde og bliver i højere grad struktureret efter den enkeltes arbejdsliv, og situationerne der opstår der. Derudover skal det være et godt og effektivt arbejdsredskab for tillidsrepræsentanterne.

I 2008 har vi arbejdet med videreudvikling af vores information over for medlemmerne med kampagnemateriale, værktøjspjecer m.m. Et resultat af dette kan I se på bordene, hvor vi med postkortene formidler vores ydelser på en ny måde.
 
I 2007 og indtil oktober 2008 afholdt BF 272 arrangementer fordelt på fyraftensmøder, konferencer, seminarer og kurser. I 2007 var årets store begivenhed Fagligt Landsmøde med 440 deltagere og et overvældende antal tilmeldinger. I alt havde vi i Bibliotekarforbundet et samlet deltagerantal på vores arrangementer på over 7000. Heraf har vi haft ca. 1000 deltagere på vore TR- arrangementer. Tak for opbakningen til vores arrangementer.

Møder og seminarer er et vigtigt bidrag til at netværke med andre kolleger og i øvrigt styrke vores fag og udvikle den fælles faglighed. Et netværk der har haft høj prioritet er Studenterforum, der gennem flere år har haft mulighed for at have en observatørpost i Hovedbestyrelsen. På foranledning af de studerende blev det første valg til posten gennemført i juni 2007 blandt studentermedlemmerne. Det er væsentligt at have de studerende repræsenteret i hovedbestyrelsens arbejde idet dette jo er deres fremtidige fagforening. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose de studerende for deres engagement og valget som studenterrepræsentant følge nu det ordinære hovedbestyrelsesvalg.

For at styrke det faglige fokus - herunder kompetenceudviklingsaktiviteter i Bibliotekarforbundet - er der etableret en særskilt afdeling for Job og Profession. Bibliotekarforbundets kommunikation er samtidig styrket gennem etablering af en web-redaktion bestående af en kommunikationskonsulent og en web-master. Kommunikationskonsulenten har desuden ansvar for BF’s pressearbejde og kommunikation udadtil.

Netop pressearbejdet er højt prioriteret i Bibliotekarforbundet, og der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for BF’s interessevaretagelse overfor interessenter og omverden. Det er et væsentligt politisk redskab, ligesom det er et ønske fra medlemmer at deres fagforening markerer sig i offentligheden, når det er et fagligt kerneområde. Der er oplagte områder, hvor BF har en stemme, og hvor vi har mulighed for at markere os – bogdebatten gennem hele 2008, nedskæringer på folkebiblioteksområdet, biblioteksbetjening af børn og de nye opgaver for bibliotekarerne. Specielt debatten om nedskæring på folkebiblioteksområdet og debatten om mediernes ligestilling har været tilbagevendende emner. Der er behov for at fokusere på problemet med de mange nedskæringer gennem pressen, således at kendskabet når den brede offentlighed. Ligesom diskussionen om bibliotekernes opgaver og formidlingsmåder har vist sig at være et område, vi skal forsvare og argumentere kraftigt for udvikler sig i den rigtige retning.

For der er ingen tvivl om at både mulighederne og udfordringerne i enhver type bibliotek eller informationsenhed er blevet en ganske anden inden for de seneste år. Det betyder, at der er sket store forandringer med vores faglige profil, og at bibliotekarerne i højere grad må vænne sig til rollen som sparringspartnere for brugerne i stedet for at være de rene eksperter. Noget er båret af teknologien og ændrede mediebrug, som betyder, at de klassiske biblioteksopgaver er nærmest unødvendige. Til gengæld er der en helt anden forventning til os fra brugerne – uanset sektor- om formidling, interaktion, tempo og hurtig adgang til materialer og information. I takt med at brugerne er selvhjulpne digitalt og i mange tilfælde også er gode til at søge information, sætter de kravene til informationsspecialisterne ganske højt. Og det skal meget gerne være den individualiserede service. Det er tydeligt, at mange bibliotekarer oplever, at de skal trække på helt andre discipliner nu, hvor mange - både digitalt og i det fysiske rum - arbejder med undervisning, formidling, som sparringspartner, mediator og konsulent.

Vores biblioteker skal være oplevelsesrum og studiemiljøer, og jeg vil påstå, at det nu er den private sektor, der besidder de mere klassiske biblioteks- og informationsspecialist funktioner. Udfordringen består i at forstå institutionernes forandring og kunne sætte retning på et område, hvor det nemt kan blive teknologien, der sætter rammerne. Vi bør bruge mere energi på at definere, hvad vi mener, der et godt bibliotekstilbud i bred forstand, end at italesætte Wikipidia og Google som vores værste fjender. Merværdien for kunden og brugeren ligger i formidlingen. Dermed ikke sagt, at vi ikke tilfører merværdi for brugerne – det gør vi – men vi skal i højere grad kunne demonstrere, hvor vores ekspertise ligger. 

Forandringerne på arbejdsmarkedet, den faglige profil hos medlemmerne og udviklingen med en stigende grad af akademiske medarbejdere har også været faktorer, der har betydet, at hovedbestyrelsen ved denne generalforsamling indstiller, at Bibliotekarforbundet skifter navn.

Vision og nyt navn
I 2007 formulerede hovedbestyrelsen en ny vision, som har lagt grundlaget for dette års Princip- og Arbejdsprogram, hvor Bibliotekarforbundet skal være den mest attraktive fagforening og det oplagte valg for akademikere, der arbejder med information, kultur og viden.

Det er en del af den vision, som et nyt navn skal understøtte. Viden og Kultur [Bibliotekarforbundet] er derfor det nye navn, som hovedbestyrelsen lægger frem for generalforsamlingen og BF’s medlemmer. Vi ønsker med det navn at være åbne over for de nye muligheder, der ligger i fagets udvikling og samtidig fastholde det faglige og historiske udgangspunkt.

På BF’s generalforsamling i 2006 blev der truffet beslutning om at igangsætte en proces, så Generalforsamlingen i 2008, kunne danne grundlag for en eventuel navneændring. Vi har arbejdet intenst med denne opgave i 2008.

Hovedbestyrelsen har investeret mange ressourcer i processen – fordi vi synes, det er en vigtig beslutning, som har krævet en veltilrettelagt beslutningsproces med mange involverede.  Baggrunden har været en visionsdebat og en efterfølgende drøftelse af BF’s fremtid og fremtidige opgaver, som de nu kan læse i Princip- og arbejdsprogrammet.

Vi har inddraget tillidsrepræsentanter i samtlige kollegier, Privatgruppen, Statsgruppen, faggruppernes bestyrelser og medarbejderne - omkring 150 har været involveret her. Samtidig har omkring 20 nøgleinteressenter uden for medlemskredsen været interviewet med henblik på deres vurdering af et evt. navneskift.

Hovedbestyrelsens møder med samtlige TR-kollegier har været udbytterige både i forhold til processen, men også i forhold til navnevalget. Vi har haft debat om navnet på især bibliotekspressens hjemmeside men også på bfnet.dk. Bibliotekspressen har interviewet medlemmer og i 7 numre af Bibliotekspressen, har der været bragt artikler med forskellige aspekter ved et navneskift. 

Nu er vi nået frem til Generalforsamlingen, hvor vi skal samle trådene og endelig tage stilling til et nyt navn.

Ønsket har været at finde et bredere dækkende navn, der i højere grad understreger medlemmernes kompetencer og domæne og i mindre grad lægger vægt på uddannelsestitel eller arbejdsfunktion.

Navnet Viden & Kultur rummer efter min opfattelse det nye fremtidige arbejdsmarked både i privat og offentligt regi. Og med undertitlen Bibliotekarforbundet understreger vi tilknytningen til vores traditionelle arbejdsmarkeder, folke- og forskningsbibliotekerne, som også i fremtiden vil udgøre en central kerne i BF’s virksomhed.

Det væsentligste mål med navneændringen er at fremtidssikre BF og sørge for udviklingen af en fagforening med en åben og imødekommende profil overfor både nuværende og kommende medlemmer - uanset sektor.

BF’s medlemmer er i dag på arbejdspladser, som i stigende grad ansætter akademikere med en anden uddannelse end en bibliotekarisk. Akkurat som akademiseringen af bibliotekaruddannelsen har givet bibliotekarerne nye job og jobmuligheder på et bredere akademisk arbejdsmarked.

Vor strategi er at fastholde positionen på det traditionelle arbejdsmarked, bibliotekerne, hvor vi i dag er stærke. Men samtidig skal vi i højere grad være i stand til at inkludere medlemmer, der ikke arbejder på et bibliotek og som bruger de bibliotekariske kompetencer på et bredere arbejdsmarked.

Når vi om godt en måned har fejret nytår, står vi over for en stor opgave, hvad enten vi skifter navn eller ej. Bibliotekarforbundet skal befæste og styrke sin position på vores domæne - Videnhåndtering og Kulturformidling. Vi skal ikke forsvare vores position men forklare den eller rettere sagt formidle den på en mere raffineret måde, end vi har gjort hidtil.

Til slut. Tak til samarbejdspartnere, der har spillet med i de seneste to år. Tak til hovedbestyrelsen for mange konstruktive debatter og timer sammen. Tak til tillidsrepræsentanter, bestyrelser for faggrupper og ansættelsesgrupper samt andre, der har gjort et stort stykke arbejde for fortsat at udvikle Bibliotekarforbundet til gavn for medlemmerne.

Med disse ord overgiver jeg beretningen til debat.