Mundtlig beretning 2009-2010

Denne mundtlige beretning er et supplement til den skriftlige beretning, der allerede er sendt ud til medlemmerne. Det er punktnedslag i Bibliotekarforbundets arbejde og giver udvalgte områder en grundigere forklaring og nuancering. Og så er både skriftlig og mundtlig beretning dér, hvor formand og hovedbestyrelse skal vise, at vi har arbejdet ud fra princip- og arbejdsprogrammet 2009-2010 og fremlægge de beslutninger, vi har truffet i perioden.

På sidste generalforsamling fremlagde den daværende bestyrelse forslag til et nyt navn til forbundet. Der var diskussion om, hvorvidt ”en bibliotekar, er en bibliotekar er en bibliotekar” og hvad der skulle stå på gravstenen, når den tid kom. Navnet ”viden og kultur” blev ikke stemt hjem, men det gav en vigtig debat, hvor faglig identitet, generationsforskelle, uddannelsesbaggrund og forbundets fremtid blev hvirvlet op. Og det har helt sikkert været et væsentligt element i de tiltag, forbundet har taget de seneste to år i forhold til medlemsrekruttering og fastholdelse og branding af forbundet generelt. For vores udfordringer som forbund og som fagområde er ikke til afstemning – de er konstante faktorer, vi er nødt til at reagere på.

Det er næsten skræmmende, så anderledes vores hverdag og arbejdsliv ser ud i dag i forhold til for 2 år siden, hvor vi sidst havde generalforsamling. For to år siden kunne jeg aflægge beretning for de forudgående år og fortælle om en overenskomstforhandling, der gav 12,8% i lønstigninger og medlemmer, der på det private arbejdsmarked stod med  to job på hænderne. Og selvom den økonomiske stagnation havde sat ind i 2008 tror jeg ikke, vi kunne forestille os, hvor hurtigt det ville gå ned af bakke.

I dag oplever vi at finanskrisen eller den økonomiske krise, der har sat sine tydelige spor rundt omkring på arbejdspladserne. Det mærker vi alle mere eller mindre i hverdagen og uanset arbejdsplads. På det offentlig område er bremsen trukket, og specielt den kommunale sektor skal spænde livremmen ind.

I oktober 2010 udmeldte KL besparelser på mindst 5.000 stillinger blot på det administrative område i kommunerne i 2011. Danmarks Lærerforening taler eksempelvis om nedlæggelse af 1.000 lærerstillinger – og sådan kunne man fortsætte.

Også folkebibliotekerne er skåret ind til benet – både i 2008 og 2009 blev der skåret drastisk og det er fortsat i 2010 og senest i budgetterne for 2011, hvor 80 % af kommunerne har planlagte besparelser på området. Bibliotekarforbundet følger udviklingen tæt – bl.a. takket været indberetninger fra vores tillidsrepræsentanter. Her og nu siger vores tal, at i hvert fald 45 bibliotekarstillinger forventes sparet væk enten ved naturlig afgang eller ved deciderede afskedigelser. Samtidig lægges der op til, at der spares 24 fysiske biblioteker væk.

Samme situation ser vi på de statslige biblioteker, der sammen med resten af undervisnings-området skal spare, nedlægge stillinger enten ved afskedigelser eller frivillige ordninger. Og netop afskedigelser har været den ubehagelige forskel i forhold til sidste generalforsamlingsberetning, hvor jeg kunne sige, at det var stillinger, der ikke blev genbesat. Nu oplever vi så begge dele. Jeg ved godt, at det er hele den offentlige sektor, der skal spare. Men det er stadig nødvendigt, at vi arbejder og kæmper for bibliotekerne generelt.

Finanskrisen har også ramt Bibliotekarforbundets medlemmer på det private arbejdsmarked. Hvor det private for få år siden var det forjættede land med høje lønninger, hjemmearbejdsplads og frugtordning er det nu blevet til et ustabilt arbejdsmarked med markant downsizing. Heldigvis er vores medlemmer ikke ramt i ligeså stort omfang, som man kunne have frygtet, når man sammen-ligner med eksempelvis ingeniører og konsulentbranchen. Men der har været både små, mellemstore og større virksomheder blandt dem, der har afskediget bibliotekarer.

 - Så det er ikke overraskende, at ledigheden er steget støt igennem 2009 og 2010. Bibliotekarerne var forskånet et langt stykke hen af vejen, men i foråret 2010 steg dimittendledigheden. I efteråret 2010 holdt ledigheden for alle BF’s medlemmer sig på omkring 3,1 %, og igennem hele krisen har ledigheden ikke sneget sig højere op end 3,2 %. De, der har været hårdest ramt af krisen, har været medlemmer, der er under 30 år samt dimittenderne. Men det er vigtigt at huske, at de nedskæringer, der generelt har præget biblioteksverdenen, også er blevet camoufleret ved naturlig afgang, manglende genbesættelse af ledige stilinger og ansættelsesstop. Samtidig er der mange forskellige aktiveringstilbud, der også camouflerer den forholdsvis lave ledighed. Alle berørte medlemmer får rådgivning og vejledning i forbindelse med eventuel afsked, og BF har deltaget i en række forhandlinger for nogle af de afskedigede medlemmer. Derudover har vi et tæt samarbejde med vores akasse AAK.

Og derfor kommer det til at lyde yderst mærkværdigt, når jeg fortæller, at samtidig med at vi registrerer en stigning i ledigheden arbejder vi samtidig med at øge antallet af studerende på de bibliotekariske uddannelser, fordi der vil komme en mangel på medarbejdere når den store pensionsbølge sætter ind.

På længere sigt skal vi rent faktisk forberede os på en mangel på bibliotekaruddannede, selvom vi ser en nedgang af stillinger i øjeblikket. Om 5 år vil ca. 30 procent af medarbejderne i de fleste offentlige biblioteker være 60 år og derover, svarende til omkring 1.400 personer. Og det er ikke sandsynligt, at alle disse stillinger bliver nedlagt.

Samtidig udklækkes der på nuværende tidspunkt omkring 120 bibliotekarer/kandidater pr. år, fra bibliotekaruddannelserne. Af disse forventes ca. halvdelen at gå til privatsektoren m.v.  Det vil sige, at der produceres 60 dimmittender pr. år til den offentlige bibliotekssektor eller ialt 300 bibliotekarer på 5 år. Så der vil være mange bibliotekarstillinger, der ikke uden videre kan erstattes af andre bibliotekaruddannede. Derfor bliver man nødt til at rekruttere blandt andre akademikere men det er ikke nok. For bibliotekssektorerne bliver ikke alene om at mangle arbejdskraft. Alle andre offentlige arbejdspladser fx gymnasier, folkeskolen, socialrådgivere og universitetsområdet kommer også til at mangle og institutionerne komme alle konkurere mod hinanden. Det er også en problematik, der anerkendes og bliver diskuteret hos de offentlige arbejdsgivere. For der bliver rift om de dygtige medarbejdere. Der er derfor behov for at skabe et bedre rekrutteringsgrundlag for folke- og forskningsbibliotekerne selvom det er et paradoks.

Konkret har Bibliotekarforbundet det seneste år samarbejdet med Danmarks Biblioteksforening om at få fokus på problemet hos bibliotekslederne og planlægger en kampagne i det kommende år for at få flere til at vælge en karriere som bibliotekar eller informationsspecialist. Samtidig lavede BF en minikampagne på 4 biblioteker, som var en god prøveballon for det videre arbejde og fik rigtig god opbakning af bibliotekarerne på de pågældende biblioteker. I 2010 øgede IVA deres indsats i forhold til at få flere til at søge ind på bibliotekaruddannelsen og fik øget antallet af ansøgere med 37 %. Derudover er så ansøgerne på Syddansk Universitet. Så vi håber, at den øgede tilgang fortsætter, så vi har nok nyuddannede til at erstatte dem, der går på pension.

Stigende efterspørgsel på Bibliotekarforbundets rådgivning
I de sidste to år har Bibliotekarforbundet mærket en stigende efterspørgsel på vejledning om jobmuligheder og jobskift.  Derfor har vi øget ressourcerne til karriererådgivning, så vi nu har to karriererådgivere. Med stadig flere jobskift internt i organisationerne og flere skift mellem sektorer mærker vi et stigende behov for rådgivning i forbindelse med karrierevalg. Omkring 100 medlemmer benytter hvert år vores tilbud om individuel karriererådgivning. Hertil kommer MentorNetværk, Dimittendmøder, jobworkshops og andre tiltag, som også handler om job og karrierevalg.

Men det der fortsat fylder mest, når det drejer sig om rådgivning og vejledning, er naturligvis stadig rådgivning om løn- og ansættelsesvilkår, hvor vore juridiske medarbejdere i de seneste 2 år har haft kontakt med over 1.200 medlemmer. I nogle tilfælde har det været nødvendigt, at Bibliotekarforbundet har ført sager mod arbejdsgiverne. 

Helt konkret – i kroner og ører - har Bibliotekarforbundet hentet 3,6 millioner kroner til medlemmer i forbindelse med afsked, manglende løn eller pension i generalforsamlingsperioden.

Desværre er det ikke alle medlemmer, der er opmærksomme på den rådgivning, som Bibliotekarforbundet giver i forhold til job og arbejdsliv. Og får derfor heller ikke fuld valuta for kontingentet. Det gælder især de medlemmer, som ikke har nogen tillidsrepræsentant eller ikke har fagfæller blandt kolleger, typisk på det private område Dette har været et indsatsområde i sekretariatet, og i foråret 2010 kontaktede Bibliotekarforbundets konsulenter så vidt muligt alle privatansatte medlemmer på telefonen og fortalte om de rådgivningsmuligheder der er. Samtidig mindede vi om Privatgruppens fyraftensmøder og lancerede samtidigt et nyt produkt – en lønservicepakke, som vi udsender fra Bibliotekarforbundet, når man står over for at skulle forhandle løn. I alt 75 medlemmer har indtil nu tilmeldt sig denne service. Samtidig kunne vi registrere en klar fremgang i tilmelding til de nævnte arrangementer. Og netop arrangementerne er en væsentlig del af BFs arbejde og supplement til den traditionelle rådgivning.

BF’s arrangementer
Når mennesker mødes, så sker der noget. Når man er med til et af vores arrangementer, oplever man helt konkret, at man er en del af et fagligt fællesskab: Bibliotekarforbundet som et samlingspunkt, hvor man mødes på tværs af sektorer, arbejdsopgaver og alder. Det kan også være en god inspiration netop i en tid, hvor kursuskontoen ikke bugner af penge. Jeg tror, det er vigtigt at give sig tid til en sådan faglig refleksion – måske især i en krisetid – hvor det gælder om at tænke nye veje for sig selv og andre.  I generalforsamlingsperioden har der været over 5.000 deltagere til fyraftensmøder, faggruppekonferencer, TR-kurser og mange andre arrangementer.

Der er flagskibet, Fagligt Landsmøde, som hvert andet år mønstrer ca. 400 deltagerne. Her hører vi fra deltagerne, at de både får et fagligt boost, bliver udfordret og overrasket, og at de samtidig nyder det sociale samvær med kollegerne: God faglig fællesnak og networking.

Og når op imod 500 deltagere samles til vores kurser ”Introduktion til Bogsæsonen” rundt omkring i landet, får man her ”en litterær blodtransfusion”, som en deltager formulerede det ved sidste års arrangement. Et værdifuldt input, som man kan bruge umiddelbart i sin formidling i mødet med brugerne. 80 % af deltagerne har været med til arrangementet tidligere – og har altså valgt at komme igen.

Som mange andre, der afholder kurser, konferencer og gå-hjem-møder, har vi godt kunne mærke, at det kræver noget særligt for at tiltrække deltagere. Vi er opmærksomme på, at der er behov for, at der også bliver holdt arrangementer i provinsen – desværre har vi oplevet, at vi har måttet aflyse på grund af for få tilmeldinger. Vi arbejder hele tiden på, at udvikle vores arrangementskoncepter, og som noget helt nyt har vi prøvet at indføre morgen-arrangementer til at supplere gå-hjem-møderne, og det er blevet rigtig godt modtaget. Hverdagen er for mange, både privat og arbejdsmæssigt, præget af stor travlhed, mange projekter, og fuldt tryk på kedlerne.

Netop i det lys er det altid en fornøjelse, både for os som arrangør og forhåbentlig også for jer, som deltagere, at være en del af en god fælles oplevelse, hvor man konkret får og giver ny viden, inspiration og indsigt. Vi er glade for, at så mange medlemmer kommer til vores arrangementer – både til Bibliotekarforbundets og til de mange arrangementer, som vores faggrupper og ansættelsesgrupper står for. Det vidner om et stærkt fagligt engagement, og vi vil fortsætte med at tilbyde et varieret udbud af arrangementer i Bibliotekarforbundets regi og dermed give vores bidrag til jeres kompetenceudvikling som i sidste ende kan være afgørende for nye jobmuligheder og udvikling af dit nuværende job.

Bibliotekarforbundets overenskomster
Nu kommer vi så til nogen af knasterne i generalforsamlingsperioden, som også trækkes med ind i den næste periode. De kommende overenskomstforhandlinger i 2011 ser ud til at blive under de vanskeligste betingelser i mands minde. Hovedbestyrelsen har i 2009 og 2010 og senere sammen med vores tillidsrepræsentanter udtaget krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Kravene er udtaget i lyset af den nuværende økonomiske situation og vil få forhandlingerne i 2008 med en samlet ramme på 12,8 % til at ligne en jubelfest.

En yderligere udfordring – og nu bliver det teknisk dette her – er, at vi som lønmodtagere på forhånd har en gæld til de offentlige arbejdsgivere på grund af den såkaldte reguleringsprocent. Reguleringsordningen skal sikre, at det offentlige område ikke sakker bagud i forhold til det private arbejdsmarked. Men på grund af den bratte opbremsning i økonomien overhalede de offentligt ansatte, de private i den procentvise lønudvikling.

Så organisationerne ”skylder” inden starten på forhandlingerne 1,5 % på det kommunale/ regionale område, mens det på statens område forventes, at vi her skylder mellem 1,1 og 2,3 %. Denne gæld betyder, at der stort set ikke er noget at forhandle om i år 1 af den næste overenskomstperiode.

Det er Bibliotekarforbundets såvel som AC’s forventning, at vi og arbejdsgiverne samlet har en fælles interesse i, at få lavet en overenskomst, der i det andet år giver nogle resultater til vores medlemmer, som gør at medlemmerne alt andet lige, vil stemme resultatet hjem.

Mit bud vil være, at vi får en 2-årig overenskomstperiode ved denne forhandling. Så følger vi dels det private område, dels er der større mulighed for, at der så kan være håb om, at den økonomiske situation er ændret til det bedre, når vi når til næste forhandlingsrunde.

Lønkommissionens redegørelse
Under overenskomstforhandlinger i 2008, blev ligeløn et centralt tema for de forbund, der strejkede. F.eks. om politibetjente og sygeplejersker fik samme løn – og som en landingsbane mellem parterne nedsatte regeringen en Lønkommission. Her i foråret 2010 kom så deres rapport, hvor kommissionen slår fast, at der er lige løn for lige arbejde, men at der ikke er lige løn for forskelligt arbejde.

Men endnu vigtigere pointer blev trukket frem, som er meget væsentlige for vores medlemmer. Det er kvinderne, der uddanner sig til den offentlige sektor, mens mænd uddanner sig til den private sektor. Det offentlige arbejdsmarked domineres af kvinder – i kommuner er 8 ud af 10 ansatte kvinder, mens det på den private område, er 4 ud af 10 ansatte, der er kvinder. 

Det er bekymrende, at vi har udviklet os så markant mod et kvindedomineret offentligt arbejdsmarked og et mandsdomineret privat arbejdsmarked. Samtidig er deltidsarbejde i meget vid udstrækning et kvindefænomen, og mere end hver anden offentligt ansat kvinde er således på nedsat tid. Så når vi taler om lønforskelle mellem mænd og kvinder, bliver vi nødt til at gribe i egen barm og erkende, at kvindefagene selv har arbejdet for de ”bløde” familievenlige krav i stedet for kroner og ører. På denne baggrund diskuterede hovedbestyrelsen også problemerne ved deltid – for det har sin pris. Udover mindre i løn og dermed mindre i livsløn, resulterer deltidsarbejde også i mindre pension.

En anden stor knast er vores pensionsselskab Sampension
Det er naturligt at nævne Sampension i tæt relation til overenskomst-forhandlingerne. For fælles valg af pensionselskab er faktisk et krav fra arbejdsgiverne – og derfor er det fagforeningen, der sidder som tovholder og forhandler af pensionsprodukterne på vegne af medlemmerne.

I sommeren 2010 opstod der stærk kritik af Sampension, da de meldte ud, at de ikke længere kan opretholde pensionsgarantierne pr. 1.1.2011. Så sent som i går blev denne kritik gentaget i hårde vendinger i Børsen. Jeg vil gerne kort fortælle jer om baggrunden for dette skridt, og hvad formålet har været med ændringen.

I maj 2009 besluttede EU, at medlemslandene inden oktober 2012 skal implementere et direktiv (Solvens II), der pålægger pensions- og forsikringsselskaber at have endnu mere fokus på risiko-elementer i deres forretning, end hvad kravene er i dag.

Fremover skal selskaberne så at sige opbygge langt større reserver end hidtil, når det drejer sig om kunder, som har fået garanti på en bestemt ydelse/rente. Da Sampension har en meget høj andel af kunder med garanterede ydelser rammer de nye EU-krav Sampension meget hårdt, og efter de nye regler skulle Sampension fremskaffe og hensætte et tocifret milliardbeløb.

Ved at følge de nye regler og bibeholde garantierne vil resultatet dog blive mindre pensioner, fordi det er dyrt at fremskaffe og hensætte mange ekstra milliarder. En anden måde at slippe for at opbygge nye store reserver er at omlægge investeringerne til noget mere sikkert – så som statsobligationer. Her er der til gengæld udsigt til så små afkast, at det kan blive et problem at opfylde de høje garantier.

Sampension har i stedet ønsket at finde en løsning, hvor de udbetalte ydelser vil svare til de tilsagn, der er givet, altså en uændret pension. Ved at ændre fra garanti til hensigtserklæring kan Sampension undgå at opbygge store økonomiske reserver, som medfører mindre pensioner.
I praksis betyder ændringen, at Sampension fortsat vil drive forretningen og investeringsmiljøet ud fra en hensigt om at kunne leve op til de ydelser, der er meldt ud til kunderne på forskellige tidspunkter. Bibliotekarer, der kom ind i ordningen før den 1. januar 1997, fik tilsagn om en ydelse baseret på en grundlagsrente på 4,5 %. Bibliotekarer, der trådte ind senere, fik et tilsagn om en rente på 2,5 procent. Andre pensionsselskaber, så som JØP (DJØF’s), overvejer lige nu, om de også skal følge i Sampensions spor.

Det har givet en del uro hos BF’s medlemmer, at ydelsesgrarantien bortfalder, og jeg anerkender mistroen overfor en hensigtserklæring. Men vi er nødt til at have tillid til, at Sampension overholder deres egne ord om, at det er en teknisk omskrivning. Der har været BF medlemmer, der har skrevet til hovedbestyrelsen og bedt om, at vi ankede EU beslutningen. Men BF kan altså ikke tage kampen op mod EU, og vi må også sige, at de andre forbund i Sampension har godkendt beslutningen, og derfor kan vi ikke ændre ved det. Men jeg synes med rette, man kan diskutere, om ikke Sampension burde have gjort noget meget tidligere, da EU-direktivet har været under vejs gennem en del år. Hovedbestyrelsen har derfor besluttet at se på om Sampension er den bedste pensionskasse for de offentligt ansatte medlemmer og give pensionsområdet en kritisk gennemgang.

Afslutningsvis vil jeg tale lidt om udviklingen på det faglige område og de primære arbejdsmar-keder medlemmerne er på.

Fag- og forskningsbibliotekerne
Fag- og forskningsbibliotekerne har i de sidste år gennemgået en kolossal forandring. Der er sket fusioner både på universitetsområdet og på de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner i form af etablering af professionshøjskoler, og det har også afspejlet sig i biblioteksstrukturen, hvor mange enmandsbetjente biblioteker er blevet lagt sammen til større enheder.

Især universitetsbibliotekernes udlån af bøger er faldende, men til gengæld er der sket en eksplosiv vækst i anvendelse af e-ressourcer, som langt overstiger faldet i udlån af fysiske materialer. Og det er vel egentligt meget rammende, når man som deltager på Danmarks Forskningsbiblioteksforenings årsmøde i 2010, skulle svare på, om man regnede med at forskningsbibliotekerne var uddøende, eller man turde tro på dem lidt endnu.

Forskningsbibliotekerne har ændret sig fra bogsale til studiemiljøer, og antallet af besøgende på bibliotekerne er stigende. I kraft af at bibliotekerne ændrer sig fra traditionelle bogsale, kan man håbe, at bibliotekarerne i højere grad bliver knyttet tættere til forskningsmiljøerne og indgår som partnere i forbindelse med produktion af viden og i forbindelse med formidling af viden.
Sammenlægning af mindre uddannelsesbiblioteker har betydet, at de fusionerede biblioteker er blevet styrket og har fået en langt mere central placering på institutionerne.

Uddannelsesbibliotekerne har i mange år arbejdet med at øge de studerendes informationskompetencer, og bibliotekarerne ved uddannelsesbibliotekerne er ikke bare leverandører men også samarbejdspartnere omkring udvikling af undervisningen. Specielt med kampagner som stopplagiat.nu og samarbejdet på forskningsnettet.dk byder forskningsbibliotekerne ind på et stadig stigende problem med plagiering og overtrædelse af ophavsretten både hvad angår studerende og forskere. Men det er nærliggende at spørge, hvor længe de fysiske ramme som bibliotek vil eksistere. Ligesom det kommunale er området ramt af besparelser, og meget paradoksalt varsles universiteterne nu yderligere besparelser, fordi der kom 6.000 flere studerende end tidligere år. Det er det rene galimatias. 
 
Folkebibliotekerne i vidensamfundet
Folkebiblioteksområdet står også over for forandringer af, hvad et bibliotek er. Udviklingen i kommunerne med at samle institutionerne under samme tag præger også planerne for bibliotekerne. Dette sker ikke mindst for at pulje ressourcerne. Vi ser det tydeligt med sammenlægning af biblioteker og Borgerservice og en stigende grad af kulturhuse. Partnerskaber er blevet mantraet, og partnerskaber er der mange gode takter i. Men desværre ser det for ofte ud til at partnerskaberne er skjulte besparelser og folkebiblioteket skal løfte flere og flere forskellige opgaver. Med det resultat at bibliotekarerne til tider føler, at de er hverken fugl eller fisk. Netop området med Borgerservice er en god prøveklud for de udfordringer det bringer med sig.

Bibliotek og borgerservice
Afstand og slukne kommune kasser har givet en del sammenlægninger af bibliotek og borgerservice. Nogle steder som et samarbejde om digitale løsninger, andre steder som et rent lokalefællesskab og atter andre steder har man givet sig i kast med den opgave det er at sammentænke såvel personale som opgaveløsning.

Oveni kommer, at der i 2012 vil blive flyttet 1.500 ud af 2.000 kommunalt beskæftigede borgerservicemedarbejdere fra kommunerne til fem store statslige centre. Det kan måske skabe øget fokus på bibliotekerne som det sted, borgerne kommer med spørgsmål og konkrete sager til borgerservice.

I debatten om biblioteker og borgerservice har der været ridset to standpunkter op. På den ene side står det synspunkt, at borgerservice er en kærkommen udvidelse af bibliotekernes opgaveportefølje og ligger i forlængelse af bibliotekernes oplysningsopgave. På den anden side af debatten står det synspunkt, at denne udvikling vil så tvivl om, hvad der er bibliotekets kerneydelse. Bruges bibliotekarernes kompetencer ordentligt, hvis de skal lave borgerservice, og hvad sker der med biblioteket som frirum? I hovedbestyrelsen har vi taget nogle gevaldige diskussioner om emnet og fundet fælles fodslag i, at det er vigtigt, at man lokalt tager stilling til, hvordan man vil håndtere borgerserviceopgaverne, uden at biblioteket mister sin skarpe profil. Helt konkret mener vi f.eks. ikke, at det er en god idé at satse på en fuldstændig integration af de to funktioner. Bibliotekarerne skal samtidig vide, hvad de er bedst til og holde fast i det. 

Udvalget om ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”, der kom med sin rapport i foråret 2010 havde også partnerskaber som et af sine fokusområder. Jeg var med i udvalget på vegne af Bibliotekarforbundet, og vi arbejdede gennem hele 2009 med at få skrevet og defineret en rapport, hvor jeg ikke kan lade være med at nævne, at der ikke var afsat midler til analyser og arbejdet og beroede i høj grad på, at frivillige deltog som ressourcepersoner. Derudover var jeg formand for et af udvalgets arbejdsgrupper, der beskæftigede sig med kompetenceudvikling og professionel udvikling på bibliotekerne.

Udvalgets opgave var at se på, hvordan bibliotekerne kan bidrage til at føre regeringens globaliseringsstrategi ud i livet med fokus på folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet. Mindre pompøst sagt skulle arbejdet give overblik over allerede opnåede resultater og erfaringer samt gode idéer til fortsat udvikling af bibliotekerne. Der har været store forventninger og måske en lidt naiv forestilling om, at rapporten nærmest skulle give opskriften på folkebibliotekernes udvikling og ikke mindst løsningen. Der står mange gode ting i rapporten, men den løser ikke problemerne.

Specielt idéen om Danskernes Digitale Bibliotek har vakt stor interesse i biblioteksvæsnet og også i et vist omfang i den brede offentlighed. Idéen om en fælles databrønd kan være fornuftig nok, men det er svært at se hvor pengene skal komme fra. Problemet er, hvis ”Danskernes Digitale bibliotek” bliver til ”Mens vi venter på Godot” og kommer til at fylde så meget, at man ikke får fat på de mange andre udfordringer, der skal findes løsninger på.

Bibliotekarforbundet i pressen
Biblioteksudvikling, besparelser, faglige temaer og prioriteringer er diskussioner, der også skal tages med interessenterne. Og debatteres offentligt.

Vi har efterhånden slået vores position fast blandt journalister som én af de kilder, der har noget at byde på, når det drejer sig om biblioteker. Det viser antallet af citationer i dagbladene (uden webkilder), som ligger på 54 inden for de sidste 12 måneder (pr. 13.10.2010). Herudover har BF også været nævnt og interviewet i radio og tv. Det er et meget bevidst valg, at vi primært taler og skriver om folkebiblioteker – det er den type af biblioteker, der har den største offentlige bevågenhed, og det er inden for det område, vi kan gøre os gældende på en stærk og overbevisende måde.

Den landspolitiske interesse for folkebibliotekerne er stor, og det er derfor, vi i år har målrettet presseindsatsen mod det område. Her kan vi gøre en forskel. Der har specielt været en stor interesse for bibliotekernes tilbud om borgerservice, og så har der været interesse for at skrive om de besparelser, der stadig rammer folkebibliotekerne landet over. Vi har naturligvis også udtalt os og blandt andet skrevet læserbreve om andre sager, som f.eks. debatten om ansættelse af for mange akademikere (de kolde hænder) på bekostning af personale med ansvar for omsorg (de varme hænder). Der er ingen tvivl om, at netværk, interessentpleje og medielobbyisme er vigtige redskaber som faglig organisation.

Afslutning
Det er svære tider lige i øjeblikket og svært at opleve afskedigelser og besparelser hele tiden. Hver gang tænker man, at nu kan man ikke stramme skruen mere. Men det er vigtigt at bevare udsynet og arbejdsglæden. Når forandringens vinde blæser, dur det ikke at bygge læhegn, det er langt mere hensigtsmæssigt at bygge vindmøller. Men vi skal finde ud af, hvad der er vores vindmølle, hvad enten vi er ansat i en forskningsenhed i den private sektor, i et folkebibliotek eller på et forsknings- og fagbibliotek eller et helt fjerde sted.

Til slut vil jeg sige tak til vores samarbejdspartnere, der har spillet med i de seneste to år. Tak til hovedbestyrelsen for mange konstruktive debatter og timer sammen.

Specielt vil jeg dog benytte denne lejlighed til at takke vore tillidsrepræsentanter, der hver dag gør en kæmpe indsats for at gøre dagen lettere for kollegerne og sikre en god og konstruktiv forandringsproces på arbejdspladserne. Jeg vil blot understrege - der bliver brug for jer i den kommende tid. For jeres erfaring og vilje til at gøre en forskel. Vi vil fortsat støtte jer, alt det vi kan fra Bibliotekarforbundet centralt.

Tak til bestyrelser for faggrupper og ansættelsesgrupper samt andre, der har gjort et stort stykke arbejde for fortsat at udvikle Bibliotekarforbundet til gavn for medlemmerne.

Dette var min mundtlig beretning og nu giver jeg ordet videre til salen så der kan kommenteres på både de emner jeg lige har berørt og den skriftlige beretning. Talerstolen er jeres.