NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Service og organisation

Hovedbestyrelsens skriftlige beretning 2003 og 2004

BF's medlemsgrundlag har ændret sig, således at BF, foruden cand.scient.bibl.'er, bibliotekar DB.'er og bachelorer, har medlemmer blandt cand.mag.'er i kultur og formidling og cand.it.'er. For at kunne forhandle for disse, har BF overtaget forhandlingsretten for cand.mag.'er i kultur og formidling ansat i de offentlige biblioteker. Generelt har BF i de senere år skabt grundlag for en tilknytning til nye arbejdsmarkeder, både på det private og offentlige område. Dette er sket f.eks. gennem afholdelse af konference på kulturforvalterområdet og etablering af netværk med kulturforvaltere i andre organisationer og gennem fokus på de bibliotekariske jobmuligheder, der opstår, når den offentlige forvaltning digitaliseres. Samtidig har BF's rådgivning og vejledning på både det private og offentlige ansættelsesområde bredt sig til også at omfatte mere generelt koordinerende og ledelsesmæssige funktioner samt administrative stillinger med høj grad af videnorganisering i sit indhold.

BF har i 2003-2004 udbygget samarbejdet med andre faglige organisationer med tilbud om fælles møder og fælles aktiviteter i øvrigt. BF har således haft samarbejdsprojekter med Jordbrugsakademikernes Forbund, Kommunikation og Sprog, Dansk Psykolog Forening samt Dansk Journalistforbund. Hensigten med disse samarbejder er at nedbringe omkostninger i forbindelse med gennemførelse af møder og arrangementer med fælles indhold. Det drejer sig om temamøder vedrørende "viden, medier og kommunikation" i samarbejde med forbundene Kommunikation og Sprog og Dansk Journalistforbund og om temamøder om ledelse i samarbejde med Jordbrugsakademikernes Forbund, Dansk Psykolog Forening samt Forbundet Kommunikation og Sprog. Der er herudover taget forskellige initiativer til samarbejder, der skal nedbringe de administrative omkostninger i de kommende år, og dermed også på længere sigt bevare BF's styrke som faglig organisation for bibliotekarer. Ligeledes er der etableret et fælles selskab med Forbundet Kommunikation og Sprog og Dansk Journalistforbund, der formidler bl.a. forsikringer.

Opfølgning på medlemsundersøgelse og ny vision for BF
I 2001 blev der gennemført en medlemsundersøgelse, der har dannet grundlag for ændring af BF's service på en lang række områder. I 2002 gennemførtes to fokusgruppeinterviews, henholdsvis for privatansatte og for statsansatte, med det formål at komme tættere på disse medlemsgrupper, og på denne måde få skabt et grundlag for at formulere en vision for BF's fremtid. Blandt de interviewede var også bibliotekarer, der ikke er medlem af BF.

På den baggrund blev der i 2003 og 2004 arbejdet med et større forandringsprojekt for BF. Forandringsprojektet kom til udtryk i et visionspapir for BF's fremtid, der er blevet drøftet med tillidsrepræsentanter, faggruppebestyrelser og medlemmer i øvrigt. Visionsskriftet og den efterfølgende debat dannede grundlag for udarbejdelse af BF's Princip- og arbejdsprogram for 2005-2006.

Generelt aktivitetsniveau
Aktivitetsniveauet er atter steget i BF i forhold til de foregående år. Antallet af deltagere i forskellige arrangementer er steget fra 3466 i 2002 til 3512 i 2003. Det samlede antal deltagere i BF's arrangementer er steget ganske betydeligt set over en længere årrække. Der var således 1000 flere deltagere i 2003 end i 1999. BF har behandlet i alt 773 sager, hvilket er en mindre stigning i forhold til året før. Den større tilgang i antallet af sager har været indenfor det kommunale område, hvilket skyldes stadig flere organisatoriske ændringer og tilpasninger i kommunerne. Antal deltagere ved TR-aktiviteter har omvendt været faldende. Der kommer dog stadig nye TR'ere og suppleanter, og fremtidens kommunalreform må forventes at stille større og ændrede krav til TR-rollen, hvilket BF også arbejder med.

Informations- og rådgivningsmateriale
BF udvikler fortsat informations- og rådgivningsmateriale tilpasset den enkeltes livs- og arbejdssituation. Ud over den række af pjecer som BF selv producerer, videreformidler BF mere end 50 forskellige informationsfoldere. Efterhånden udvikles dog stadig flere elektroniske tilbud; bl.a. er den interaktive lønstatistik et væsentligt bedre redskab end papirudgaven.

Som støtte til medlemmer og tillidsrepræsentanter har BF i indeværende periode udgivet 2 pjecer om henholdsvis "Statslig ansættelse" og "Kommunal ansættelse". Desuden en pjece om afsked på det offentlige område, samt en publikation om erfaringer fra Bornholm vedr. biblioteks-/kommunesammenlægninger. Pjecerne er også tilgængelige på nettet.

Udvikling af BF's rådgivning og vejledning
Som det sidste skud på stammen udbydes nu karriererådgivning, hvor BF tilbyder professionel rådgivning i forhold til traditionelle og utraditionelle jobmarkeder. Endvidere arbejdes målrettet med støtteaktiviteter i form af dimittendmøder og jobsøgningskurser for medlemmer, herunder etablering af netværk.

BF's rådgivning vedrørende løn- og ansættelse er forbedret med stadig mere udviklede redskaber til dokumentation af løn og lønforhold, både på individ- og arbejdspladsniveau. BF har hertil udviklet interaktive databaser, der kan følge den enkeltes lønudvikling og sætte den i relation til andre medlemsgrupper.

Udvikling af BF's hjemmeside
BF's hjemmeside har fortsat et stigende antal besøg. I 2003 besøgte i alt 300.821 hjemmesiden. Til sammenligning besøgte 252.284 hjemmesiden i 2002. Dette svarer til en stigning på ca. 19 procent fra 2002 til 2003.
BF's medlemsweb - den del af hjemmesiden som er forbeholdt medlemmer, blev introduceret i forrige generalforsamlingsperiode. I BF's diskussionsfora deltager en række medlemmer i debatter med andre medlemmer. Diskussionsfora bruges hovedsagligt til at støtte eksisterende fysiske netværk.

BF har i første halvår af 2004 taget fat på en ændring af BF's hjemmeside med nyt design, forbedrede søgemuligheder og navigation og dermed bedre services til medlemmerne. Det er hensigten at skabe en hjemmeside, hvor medlemmet får sin egen side struktureret ud fra egne ønsker og behov og med adgang til BF's interne systemer,herunder medlemsoplysninger og evt. adgang til egen sag. Med udgangen af 2004 vil BF have en hjemmeside med større mulighed for interaktivitet og mulighed for, på egen hånd, at søge rådgivning og vejledning.

TR-WEB'en har udviklet sig stabilt og godt, og er i de forløbne to år blevet anvendt i langt højere grad end tidligere, både til kommunikation mellem forbund og medlemmer og medlemmer imellem. I dag udgør TR-WEB'en således et vigtigt og væsentligt redskab til kommunikation og videndeling mellem gruppen af kontaktpersoner og TR, BF's forhandlerkorps, sekretariat og hovedbestyrelse.

BF's interne organisation
Bibliotekarforbundet har ansat forskellige personalegrupper til at servicere de godt og vel 5500 medlemmer. Der er således ansat bibliotekarer, jurister, magistre, økonomer og journalister med forskellige opgaver og funktioner, således at BF fortsat kan udvikle sig som en moderne og velfungerende serviceorganisation, der kan tilbyde god og velunderbygget rådgivning i spørgsmål om løn- og ansættelse eller mere biblioteksfaglige spørgsmål, samt fungere som en slagkraftig interesseorganisation.
BF sætter mål for sine aktiviteter, følger op på dem og er lydhøre overfor mulige forslag til forbedringer heraf fra medlemmerne.

Faglige arrangementer
BF har i samarbejde med fag- og ansættelsesgrupperne også i de seneste år kunnet tilbyde flere faglige arrangementer med meget forskelligt indhold. Medlemsmøder om ny løn, bibliotekslov, pension, digital forvaltning, strukturkommissionen, lederseminarer, erhvervsdag for studerende, møder om stresshåndtering, møder om karriereudvikling, konference om uddannelsesbiblioteket osv. har haft deltagelse af i alt 2200 medlemmer.

Kampagner mv.
Der har ikke været gennemført egentlige hvervekampagner i beretningsperioden. I stedet har BF taget udgangspunkt i at formidle fagets viden, metode og praksis mere offensivt end hidtil. Det er sket i form af en konference for uddannelsespolitisk udfordring", som satte fokus på biblioteksbetjeningen især i ungdoms- og mellemuddannelserne. Ligeledes har BF afholdt møder og arrangementer om bibliotekariske kompetencer, i forbindelse med digitalisering af den offentlige forvaltning. I forbindelse med kommunalreformen har der været afholdt møder for ledere og medlemmer rundt om i landet, hvor emnet har været en mere offensiv strategi for anvendelse af bibliotekariske kompetencer som svar på en kommunal reform, hvor udfordringen bl.a. er at skabe "en samlet adgang til det offentlige" og en bedre udnyttelse af "hverdagsdemokratiet" i de nye bysamfund.

Næste afsnit af beretningen: "Medlemsdemokratiet"

Bookmark and Share

Hurtige genveje