NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Arbejdsmarked og beskæftigelse

Hovedbestyrelsens skriftlige beretning 2003 og 2004

Markedsføringsaktiviteter overfor det private og det statslige område
Det er ikke blevet til kampagner i den klassiske stil med købt annonceplads. Dels er det generelt en meget dyr måde at få sit budskab ud på, dels kan man diskutere effekten af sådanne. I stedet har BF gennem netværkskommunikation og brug af netværk i det hele taget løbende markeret bibliotekarer og deres kompetencer overfor relevante personer eller institutioner. På det private område er relationerne til for eksempel de store IT-konsulentvirksomheder blevet styrket gennem mødeaktivitet og ved at invitere relevante personer til at dele viden med BF's medlemmer. Centraladministrationen har derimod været sværere at få i tale. BF har fået opdyrket et par gode kontakter i Branchekompetence.

Synliggørelse og profilering af det offentlige arbejdsmarked for bibliotekarer
Når man spørger de studerende, drømmer et flertal om et job på det private arbejdsmarked eller på et folkebibliotek, når de er færdiguddannede. Men der er mange andre muligheder i det offentlige end blot bibliotekerne. Det offentlige arbejdsmarked er ikke en entydig størrelse. Et fokusområde fra BF's side har været bibliotekarernes rolle i digitaliseringen af den kommunale forvaltning og borgerservice. Gennem konferencer, pressearbejde og konkrete udviklingstilbud til ledige bibliotekarer har BF søgt at påvirke medlemmerne til at tænke deres egen rolle i den offentlige sektor bredere end den er i dag.

I efteråret 2003 gennemførte BF sammen med Danmarks Biblioteksskole en undersøgelse af, hvordan det er gået de seneste fire årgange fra skolen. 450 deltog i undersøgelsen som gav en masse interessante resultater. Blandt andet fremgik det, at der ikke er mange bibliotekarer og kandidater ansat i den offentlige forvaltning endnu, hvilket ikke er overraskende. Så udviklingspotentialet er stort, men det hænger tæt sammen med medlemmernes egen lyst og motivation til at søge i den retning. Det er stadig mere den private sektor, der trækker: Af undersøgelsen ses, at en fjerdedel af kandidater og bibliotekarer i dag havner der.

I samarbejde med Danmarks Biblioteksskole har BF gennemført en erhvervsdag, hvor forskellige aftagere af bibliotekarisk arbejdskraft er til stede med en stand. Endvidere holder forskellige chefer oplæg om fremtidens arbejdskraft og kravene til denne. Erhvervsdagen har stor tilslutning.

Udvikling af den interaktive, netbaserede jobformidling
Efter nogle tekniske vanskeligheder fik BF etableret et jobformidlingssystem, der fungerer bedre. Dog må det konstateres, at Jobbørsen ikke har været den store succes i de 2 beretningsår, især grundet manglende interesse fra aftagersiden. Der har således ikke været nogle formidlinger i 2004, hvorfor Jobbørsen nedlægges. Derimod fortsætter den tilknyttede vikarformidling, der fungerer på en teknologisk platform til samarbejde mellem potentielle ansøgere og de biblioteker, der søger vikarer.

Sideløbende har forbundets konsulenter distribueret stillingsopslag med en "skæv" bibliotekarisk vinkel gennem BF's elektroniske fora. Det seneste skud på stammen er bibliotekarjob.dk, der er et samarbejde mellem flere AC-organisationer, hvor man som medlem af BF kan søge på flere fagblades annoncer på én gang, ligesom annoncører kommer ud til et bredere publikum. Med en "jobagent" kan bibliotekarer arbejde med et bredere søgefelt end det traditionelle bibliotekararbejdsmarked.

Fastholdelse og udvikling af rådgivningsaktivitet for gruppen af langvarigt ledige
Muligheden for en individuel samtale omkring job-og karrieremuligheder har været et meget søgt tilbud blandt de ledige BF-medlemmer. BF har på den måde søgt at give det enkelte medlem inspiration til at tænke nye tanker og se nye muligheder. Desuden har BF fået et beredskab på benene i samarbejde med Nordisk Mentalhygiejnisk Center, som har fungeret efter hensigten og hjulpet dem, der har søgt om støtte.

Kurser for ledige alene eller i samarbejde med andre parter
BF har afholdt JobWorkShops for nyuddannede både i Aalborg og København. Desuden har de studerende på Danmarks Biblioteksskole haft mulighed for at komme på samme workshop. På den måde stræbte BF efter at sætte ind med gode råd og rådgivning for at afhjælpe en mulig fremtidig ledighed. Desværre var der kun ganske få interesserede. Der er dog næppe tvivl om, at behovet er der, så tilbuddet vil blive afprøvet igen.

I perioden er der også blevet skudt to større projekter i gang for ledige BF-medlemmer. Det ene med udgangspunkt i den såkaldte Stifinderordning. Som Stifinder har ledige akademikere mulighed for at blive ansat med løntilskud i mindre private virksomheder. BF har gennem oplæg og rådgivning klædt en gruppe ledige i Københavnsområdet på til at sælge sig selv ind som Stifindere med fokus på intern informationshåndtering. Det eneste stifinderprojekt i AC-regi. Sideløbende hermed gennemførte BF i samarbejde med Akademikernes Jobservice, for primært eksterne midler, et beskæftigelsesprojekt med fokus på digital forvaltning. Omkring halvdelen har fået job inden projektets afslutning.

Lokale netværk blandt ledige
I netværket "Brug Byen"(grupper.bf.dk/brugbyen) har BF's ledige medlemmer et forum, hvor de kan mødes og udveksle erfaringer. Et forum, hvor medlemmer med "røven i vandskorpen", som de selv beskriver sig, kan mødes. Netværket blev etableret i 2001 og fungerer i bedste velgående i dag. BF støtter netværket med kr. 10.000 om året.

Informationen til ledige
Det er værd at bemærke i denne sammenhæng, at ledigheden for BF's medlemmer stadig ikke er stor, selvom den har været stigende. Især dimittenderne klarer sig bedre end de fleste andre AC-grupper på arbejdsmarkedet. Forbundet har løbende kontakt med de ledige medlemmer gennem møder, rådgivningstilbud eller gennem vores forlængede arm - Akademikernes Jobservice, som BF har et godt samarbejde med. BF sørger løbende for at klæde deres konsulenter på omkring udvikling på det bibliotekariske arbejdsmarked og medlemmernes kompetencer.

I løbet af 2003-2004 blev der for alvor åbnet op for, at andre aktører kan byde ind på Arbejdsformidlingens opgaver - især overfor ledige akademikere. Det er i udgangspunktet en god udvikling. Men det er vigtigt at sikre, at kvaliteten af de ydelser der leveres til de ledige, er i orden. Forbundet har løbende samlet erfaringer ind fra ledige medlemmer, der har henvendt sig og bragt dem videre til Akademikernes Centralorganisation og Akademikernes Arbejdsløshedskasse.

Samtidig med at der er blevet åbnet op for andre aktører, er der også kommet en del nye tilskudsordninger for ledige. En af dem er virksomhedspraktik, som er muligheden for et 4 ugers praktikophold i en virksomhed på dagpenge. Ordningen er blevet diskuteret i hovedbestyrelsen, hvor man vurderede, at ordningen ikke fungerer til gavn for den pågældendes jobsituation, hvorfor BF anbefaler ikke at bruge denne ordning.

Udover målsætningerne i Princip- og arbejdsprogrammet for perioden har BF også søsat andre aktiviteter på området Arbejdsmarked og beskæftigelse.

Individuel karriererådgivning
BF har tilbudt medlemmerne gratis individuel karriererådgivning siden foråret 2003 både i Aalborg og i København. Muligheden er blevet brugt forholdsvis flittigt - mest i København. For yderligere at professionalisere rådgivningen, er der blevet introduceret et testværktøj, der arbejder med personlige præferencer og motivationsfaktorer. En række nye sider på bf.dk under overskriften KarriereWeb har givet medlemmerne mulighed for at finde gode råd og inspiration til deres egen karriere. Siderne beskæftiger sig med emner som jobsøgning, efteruddannelse og personlig karriereudvikling. Desuden er der her mulighed for at bestille tid til en individuel rådgivningssamtale hos BF's karriererådgiver.

DimittendNetværk 2004
Næsten 40 dimittender fra januar 2004 er i dag tilmeldt BF's DimittendNetværk. I netværket har dimittenderne mulighed for at holde sig ajour med ledige stillinger, give hinanden feedback på jobansøgninger og i det hele taget dele viden. Netværket er foreløbigt kun elektronisk, men tanken er senere at udvikle det gennem arrangementer.

Næste afsnit af beretningen: "Uddannelse og kompetenceudvikling"

Bookmark and Share

Hurtige genveje