NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Forslag til vedtægtsændringer pr. 1. januar 2009

Et medlem af Bibliotekarforbundet samt hovedbestyrelsen fremsætter hver et forslag til nyt navn for Bibliotekarforbundet. Dette kræver en vedtægtsændring, såfremt generalforsamlingen godkender et sådant navneskift. Vedtægtsændringer skal herefter til urafstemning hos samtlige medlemmer.

I forbindelse med vedtægtsændringsforslaget om nyt navn, ønsker hovedbestyrelsen herudover at fremsætte enkelte andre forslag, som vil gøre forbundets vedtægter mere tidssvarende.

Forslag til vedtægtsændringer er optrykt i hæftet "Bibliotekarforbundet Generalforsamling 2008" (PDF-fil), som er et indstik til Bibliotekspressen nr. 13/2008.

Almindelig skrift:

Kursiveret:

Med understregning:

Nugældende vedtægter

Forslag til nye vedtægter

Markerer ændringer (i selve vedtægtsformuleringerne)


MEDLEMSFORSLAG:

Birger Kriegbaum Sørensen, Dansk Bibliotekscenter, har fremlagt følgende forslag:

§1: Navn
Nuværende formulering:
Forbundets navn er Bibliotekarforbundet: Forbundet for informationsspecialister
og kulturformidlere.

Forslag til NY formulering:
Stk. 1. Forbundets navn er BF.

Stk. 2. I tilknytning til forbundets navn kan efter hovedbestyrelsens beslutning på hjemmeside, brevpapir og i lignende sammenhænge bruges forskellige uddybende betegnelser, f.eks. "fagforbund for viden- og informationsspecialister", "tidligere Bibliotekarforbundet" eller "forbund for videns- og kulturformidlere". Hovedbestyrelsen kan løbende ændre på den/disse præciserende betegnelse(r).

Begrundelse:
Jeg har ladet mig provokere af hovedbestyrelsens forslag til navneskift, som jeg ikke finder helt optimalt. Først og fremmest er "Viden og Kultur" meget bredt og dermed noget
diffust, og det signalerer ikke i sig selv at være navnet på en forening/institution. Og hvis vi alligevel stadig skal have Bibliotekarforbundet som "undertitel", hvorfor dog så ikke holde fast i det som vores navn?

BF som nyt navn på forbundet er kort og godt ment som et langtidssikret og billigt navneskift. Billigt fordi vi ikke vil behøve at bruge penge på kostbare kampagner for at slå
et helt nyt navn fast i medlemmers og samarbejdspartneres bevidsthed, da vi allerede i dag i det daglige kalder os for BF. Langtidssikret da vi med BF som navn uden at skulle igennem vedtægtsændringer løbende vil kunne vælge forskellige "undertitler" i det omfang, det skønnes relevant.

Valget af en tidligere forkortelse som navn vil i øvrigt ikke være ny, se f.eks. på DM, KMD, SFI og DBC, som synes at have valgt den model på vej mod nyere mere vidtfavnende
og dynamiske navne.

HOVEDBESTYRELSENS FORSLAG:

§1: Navn
Nuværende formulering:
Forbundets navn er Bibliotekarforbundet: Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere.

Forslag til NY formulering:
Forbundets navn er Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet]

Begrundelse:
Det væsentligste mål med navneændringen er at fremtidssikre BF og sørge for udvikling af en fagforening med en åben og imødekommende profil over for både nuværende og
kommende medlemmer uanset sektor. BF's medlemmer er i dag på arbejdspladser, som i stigende grad ansætter akademikere med en anden uddannelse end bibliotekarisk, ligesom akademiseringen af bibliotekaruddannelsen har skabt en bredere profil og flere ansættelsesområder. Det er afgørende, at BF kan imødekomme denne udvikling i tale og handling.

Hermed fastholder vi vor position på det traditionelle arbejdsmarked, bibliotekerne, hvor vi i dag er stærke. Samtidig inkluderer vi i højere grad medlemmer, der ikke arbejder på
et bibliotek, og som bruger de bibliotekariske kompetencer på et bredere arbejdsmarked.

Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet] er derfor det nye navn, som hovedbestyrelsen lægger frem for generalforsamlingen og BF's medlemmer. Vi ønsker med det nye navn at være åbne over for de nye muligheder, der ligger i fagets udvikling, samtidig med at vi fastholder vort faglige og historiske udgangspunkt.

§3: Medlemskab (passivt)
Nuværende stk. 2 - pkt. 2:
Som passive medlemmer kan optages:
b. Studerende ved Danmarks Biblioteksskole, der ikke udfører
lønnet bibliotekarisk arbejde samt (.)

Forslag til NY formulering:
Stk. 2 - pkt. 2. Som passive medlemmer kan optages:
b. Studerende ved højere læreanstalter samt (...)

Begrundelse:
Hovedbestyrelsen ønsker med dette forslag at præcisere, at Bibliotekarforbundet optager andre studerende end studerende fra Danmarks Biblioteksskole. Bestemmelsen om arbejdsforhold udgår, da dette forhold fremgår af bestemmelserne om aktivt medlemskab.

§6: Indgåelse af aftaler
Nuværende stk. 4:
Afstemning afholdes samlet blandt de aktive medlemmer, hvis medlemskab er bekræftet senest dage inden udsendelse af afstemningsmaterialet.

Forslag til NY formulering:
Stk. 4. Afstemning afholdes blandt de berørte aktive medlemmer, hvis medlemskab er bekræftet senest 8 dage inden udsendelsen af afstemningsmaterialet.

Begrundelse:
Hovedbestyrelsen ønsker at ændre BF's afstemningsregler vedr. de offentlige overenskomster således, at de ligestilles med afstemningsregler for det private område (§6, stk. 5).
Derfor stilles forslag om, at afstemninger om offentlige overenskomster fremover kun foretages blandt de aktive medlemmer, der er omfattet af de(n) pågældende overenskomst(er), hvilket vil sige medlemmer i kommuner, regioner og staten.
Herved vil BF få samme praksis som hovedparten af de andre AC-organisationer.

§10: Hovedbestyrelsen
Nuværende stk. 7:

Stk. 7. En repræsentant for Bibliotekarforbundets Studenterforum og en repræsentant valgt af forbundets personale har ret til at deltage i hovedbestyrelsens møder som observatører
uden stemmeret, men med ret til at stille forslag.

Forslag til NY formulering:
Stk. 7. En repræsentant valgt blandt Bibliotekarforbundets studentermedlemmer og en repræsentant valgt af forbundets personale har ret til at deltage i hovedbestyrelsens møder som observatører uden stemmeret, men med ret til at stille forslag.

Begrundelse:
Hovedbestyrelsen finder det uhensigtsmæssigt at vedtægterne lægger sig fast på et bestemt navn for bestemte grupper og aktiviteter. Derfor foreslås, at vedtægterne ændres
således, at der blot står "studentermedlemmer". Hermed vil betegnelsen/navnet på et evt. studenterforum kunne ændres fremover uden ændring af vedtægterne. Samtidig præciseres, at observatøren skal være valgt blandt de studerende.

§13: Faglige forhold og faggrupper
Nuværende stk. 9:

Stk. 9. Hovedbestyrelsen kan nedsætte interessegrupper til varetagelse af bestemte medlemsgruppers specielle interesser. Interessegrupper er grupper med under 25 medlemmer og med en forventet tidsramme for gruppens eksistens på under 6 måneder. Retningslinjer for interessegruppernes virke fastsættes af hovedbestyrelsen.

Forslag til NYE formuleringer:
Stk. 9. Hovedbestyrelsen kan nedsætte interessegrupper til varetagelse af bestemte medlemsgruppers specielle interesser. Retningslinjer for interessegruppernes virke fastsættes af hovedbestyrelsen.

Stk. 10. Under BF's faggrupper kan der oprettes undergrupper på samme vis. Faggrupperne fastlægger selv retningslinjer for undergruppernes virke.

Begrundelse:
Hovedbestyrelsen ønsker med denne ændring at åbne op for, at der kan nedsættes interessegrupper, der ikke er "tidsmæssigt begrænset" eller "begrænset af et vist antal medlemmer".

Samtidigt ønsker hovedbestyrelsen at åbne mulighed for, at faggrupper kan operere med undergrupper. Derfor foreslås nyt stk. 10.

Konsekvensrettelse: Nuværende stk. 10 bliver til stk. 11.

§ 17: Regnskab og kontingent
Nuværende stk. 6:

Medlemskontingentet forfalder til betaling kvartalsvis forud. I tilfælde af restance med betaling af kontingentet ud over 6 måneder fra forfaldsdatoen ekskluderes medlemmet af
forbundet. Medlemmer hæfter fortsat for de indtil eksklusionen forfaldne kontingentbetalinger med renter og omkostninger. Genoptagelse kan kun ske mod betaling af den fulde restance.

Nuværende stk. 7:
Restancer med betaling af ekstraordinære bidrag til Aktionsfonden ud over 6 måneder kan efter hovedbestyrelsens beslutning medføre eksklusion.

Forslag til NYE formuleringer:
Stk. 6. Medlemskontingentet forfalder til betaling kvartalsvis forud. I tilfælde af restance med betaling af kontingentet ud over 3 måneder fra forfaldsdatoen ekskluderes medlemmet af forbundet. Medlemmer hæfter fortsat for de indtil eksklusionen forfaldne kontingentbetalinger med renter og omkostninger. Genoptagelse kan kun ske mod betaling af den fulde restance.

Stk. 7. Restancer med betaling af ekstraordinære bidrag til Aktionsfonden ud over 3 måneder kan efter hovedbestyrelsens beslutning medføre eksklusion.

Begrundelse:
Hovedbestyrelsen ønsker at reducere omkostninger til administration i forbindelse med kontingentrestancer, idet de nuværende regler bl.a. rummer skattetekniske problemer i
forbindelse med årsskifte. Samtidig ophobes for store restancer hos enkeltmedlemmer. Betingelser for kontingentrestance bør være ens for såvel forbundet som i forhold til Aktionsfonden. Derfor foreslås ændring af såvel stk. 6 som stk. 7.

§18: Forbundets sekretariat
Nuværende formulering:

Stk. 1. Hovedbestyrelsen ansætter en sekretariatschef, som leder forbundets sekretariat.

Stk. 2. Sekretariatschefen forestår ledelsen af sekretariatet under ansvar over for hovedbestyrelsen.

Forslag til NYE formuleringer:
Stk. 1. Hovedbestyrelsen ansætter en direktør, som leder af forbundets sekretariat.
Stk. 2. Direktøren forestår ledelsen af sekretariatet under ansvar over for hovedbestyrelsen.

Begrundelse:
Konsekvensrettelse.

Bookmark and Share

Hurtige genveje