Har du aldrig deltaget i en generalforsamling i BF før? Hvad er egentlig en generalforsamling? Er du i tvivl om, hvad der sker på generalforsamlingen?
Hvis dette er din første generalforsamling, er du velkommen til at deltage i formandens Informationsmøde for førstegangsdeltagere, der afholdes lørdag den 1. november kl. 10.30.
Her vil BF's formand, Pernille Drost, præsentere hele tanken bag generalforsamlingen, herunder hvad der skal besluttes og hvorfor. Endvidere vil du blive præsenteret for mulighederne for selv at få indflydelse.
Når du tilmelder sig generalforsamlingen, bliver det muligt at angive, at det er første gang, du deltager. Så sender vi dig en invitation til BF's "Informationsmøde for førstegangsdeltagere".