Formandens mundtlige beretning for 2005 og 2006

Odense den 28. oktober 2006

• Firmabiblioteker - udvikling eller afvikling
• Temadag om det gode arbejdsliv
• Nye trends på fag- og forskningsbiblioteker
• Karriere og Kompetence - en workshop om arbejdsliv samt hvad man vil/ikke vil
• Erhvervsvejledning og karriererådgiving for de studerende og nyuddannede
• Lederidentiteter i spil - en lederkonference for "fusionsramte" ledere
• Fremtidens biblioteksrum - fra 'schyhh!' til 'wauuuw'
• Bogbustræf 2006
• Pensionsvejledning for seniorerne
• TR-seminar 2006: Organisationer i forandring - TR's rolle?
• Strategisk kulturledelse i netværkssamfundet
• Møde for tillidsrepræsentanter om "hvor er pengene"

Dette er et udpluk af de mange arrangementer i BF-regi rundt om i landet. En bred vifte af arrangementer, der er en fin afspejling af, hvad der optager BF's medlemmer ud fra faglig profil, og hvor man er i livet

Vi er fagspecialister og eksperter, der mødes til oplæg om Google-funktionaliteter - "Skal Borgerservice ind eller ud af folkebibliotekerne?", "Nye trends på fag- og forskningsbiblioteker", "Musikfaglig dag", "Bibliotek 2.0 og socialt software". Der er stor bredde i emnerne og så alligevel samtidig en fælles systematik, tilgang og udvikling, uanset hvilket arbejdsområde eller hvilken arbejdsplads man er på - brugerne er i centrum, og vi formår at bruge den seneste teknologi og er åbne for at afprøve dets muligheder. Og vi er rigtigt gode til det! Vi arbejder alle i hybride miljøer og for nogen primært digitalt.

Ca. 7.000 personer er kommet til arrangementerne i beretningsperioden - det er imponerende og viser et stærkt fagligt engagement.

Som en rød tråd gennem denne beretningsperiode, og som også de mange aktiviteter i BF viser, har biblioteksudvikling, og her mener jeg i bred forstand, været meget central. Det er opstået udfra flere faktorer, bl.a. de strukturelle forandringer i form af Strukturreformen og Universitetsreformen, som har betydet en masse biblioteks-fusioner. Samtidig er der et stærkt behov for at positionere de offentlige biblioteker overfor brugerne - det hybride bibliotek er en realitet og formidling er for alvor kommet i centrum. Fra BF's side har vi ønsket at pege på nye arbejdsområder i kølvandet på kommunalreformen og udviklingen af det digitale Danmark. Inspireret af den positive udvikling der er på det private arbejdsmarked, hvor en stigende grad af vore medlemmer bliver ansat.

Arbejdsvilkårene for alle medlemmer er de samme - uanset om det er brugere internt eller eksternt i en organisation eller borgerne, der kommer på biblioteket, skal brugeren være i centrum og er altafgørende for, at vi bliver prioriteret. Når krisen kradser, prioriterer man ingeniøren frem for bibliotekaren eller lukker filialer frem for at skære på social- og sundhedsområdet. Vi arbejder med viden og kultur, der ikke kan måles og vejes - vi er afhængige af, at politikerne mener, at kultur er en del af et demokratisk og rigt samfund og afhængige af en ledelse, der tror på, at forskningen bliver bedre af at have en bibliotekar tilknyttet.

De seneste to år har italesættelsen af Danmark som vidensamfund domineret, og industrisamfund er blevet til et skældsord. Overskriften på den nationale dagsorden har været globalisering, strukturreform, universitetsreform, velfærdsreform og oven i hatten en kvalitetsreform, der skal kigge på de offentlige velfærdsydelser. Det har store konsekvenser såvel som muligheder for BF's medlemmer. Konsekvenserne mærker vi på de offentlige institutioner, hvor både kommunale og statslige institutioner skal fusionere - vel at mærke udgiftsneutralt. Som faglig organisation er vi opmærksomme på, at disse ændringer på arbejdspladserne sker under ordentlige forhold og er i tæt kontakt med tillidsrepræsentanter og medlemmer.

Mulighederne er der, fordi vi har nøjagtigt de kompetencer og erfaringer der kræves. Vores udfordring er at placere os således, at vi synligt bidrager til samfundets udvikling. Vi skal være os meget bevidste om vores rolle og styrke i forhold til at understøtte f.eks. forskning og uddannelse, læring og innovation. Samtidig med at vi på folkebiblioteksområdet får understreget, at folkebibliotekerne også er en kultur-institution.

Strukturreformen
Strukturreformen træder i kraft om to måneder. Der har været et meget stort forarbejde, som rigtig mange af jer har været involveret i. Det har været forskelligt, hvor meget den enkelte kommune har prioriteret inddragelse af de ansatte. Men mange biblioteker, medarbejdere og ledelse har forberedt sig - også uafhængigt af udmeldinger fra forvaltningen. Det tror jeg vil blive meget vigtigt i den kommende tid. BF har løbende orienteret om reformen og været involveret i en række faglige samt løn- og ansættelsesmæssige problemstillinger. Vi har afholdt møder for såvel berørte medlemsgrupper, tillidsrepræsentanter, ledergrupper samt fælles TR-/Ledertemadag om reformen. Fra BF's side har vi beskrevet en lang række løn- og ansættelsesmæssige forhold og tillidsrepræsentanterne er løbende blevet orienteret.

Strukturreformen betyder også langt færre tillidsrepræsentanter for BF på det kommunale område. Til gengæld får tillidsrepræsentanter nu store og vigtige opgaver ved selve implementeringen af reformen i praksis, fordi antallet af medlemmer for hver enkelt tillidsrepræsentant vil blive væsentlig større. BF vil gøre alt for at understøtte tillidsrepræsentanterne i deres nye rolle og har på opfordring fra tillidsrepræsen-tanterne igangsat en debat om ny TR-kollegiestruktur. Debatten har kørt i kollegierne, og vi analyserer i øjeblikket holdningerne fra de enkelte kollegier. I februar inviteres alle kommunale tillidsrepræsentanter til et seminar om fremtidens tillidsrepræsentantfunktion - herunder kollegiestrukturen.

Også vores biblioteksledere er i høj grad berørt af reformen. En række ledere vil få nye og større ansvarsområder, mens andre ledere fra årsskiftet ikke længere er biblioteksledere i traditionel forstand. BF tilstræber at sørge for, at alle ledere, der mister deres bibliotekslederstilling, får en rimelig og passende stilling i den nye kommunale struktur. Dette ser også ud til at ske de fleste steder, bl.a. takket være stor kreativitet fra de nye biblioteksledere i den nye struktur. Men vi er opmærksomme på, at der for de pågældende ledere er tale om drastiske ændringer, og derfor har vi lovet at "følge dem ordentligt til dørs" - om jeg så må sige.

Nedskæringer på folkebiblioteksområdet
Efteråret 2006 har budt på store nedskæringer i kommunerne og på folkebiblioteks-området. Det har ikke kun været i de kommuner, der skulle sammenlægges - udligningsreformen har også betydet nedskæringer i kommunerne. Mange kommuner valgte i forbindelse med budgetforhandlingerne at nedlægge lokalbiblioteker for at spare på biblioteksområdet. I den forbindelse var BF både i den lokal- og landsdækkende presse, hvor vi protesterede imod de forestående lukninger og besparelser.

Opgaven for BF har ikke været at hindre enhver filiallukning men at gøre opmærksom på, at bibliotekerne spiller en væsentlig rolle i lokal- og bysamfundene, hvor filialerne ofte er det eneste kulturelle tilbud samt arbejde for at man husker, det er vigtigt med det decentrale bibliotekstilbud. Netop borgernes tilhørsforhold og identifikation med den nye kommune har været vigtige elementer i debatten omkring strukturreformen. Det hindrer politikerne selv, hvis de fjerner et væsentligt kultur- og mødested. Visionerne i strukturreformen lagde netop vægt på at finde på nye former for inddragelse af borgere og brugere i de lokale beslutninger. Hvordan skal det kunne fungere, når man fjerner alle de lokale institutioner, kunne man spørge. Borgerne har også sagt fra, de har skrevet læserbreve, holdt borgermøder og vist, hvor vigtige, de synes, deres biblioteker er.

Da vi startede hovedbestyrelsesperioden, troede vi kun, at der skulle være en kommunal reform, men i 2006 kom der pludselig en universitetsreform, hvor der til det sidste var tvivl om, hvorvidt den var frivillig eller ej, og hvor mange institutioner, der ville blive berørt. Men nu ser strukturen ud til at være fastlagt.

Forskningsbiblioteker - fusioner
Uafhængig af universitetsreformen lød startskuddet den 1. januar 2006, hvor det daværende DNLB (Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek) blev fusioneret med Det kongelige Bibliotek - Den nye institution fik navnet Det kongelige Bibliotek. Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek.

Den 4. oktober 2006 udmeldte videnskabsministeren så den nye universitetsstruktur, hvor de tre store, nye universiteter er Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Ca. to tredjedele af den offentlige forskning og universitetsuddannelse vil fremover foregå her. Derudover er Syddansk Universitet og Aalborg Universitet fusioneret med sektorforskningsinstitutioner. CBS i København, Roskilde Universitetscenter og IT-universitet forbliver selvstændige.

Der har været meget debat om, hvorvidt fusionerne kommer til at styrke institutionerne overhovedet, og om ikke problemet snarere skal findes i, at regeringen vil have et stærkt vidensamfund men ikke giver de nødvendige bevillinger. Derfor er der al mulig grund til at følge fusionerne tæt, for fusionerne skal være udgiftsneutrale.

Hvad fusionerne kommer til at betyde for forskningsbibliotekerne er stadig uvist, men allerede nu er der tætte kontakter mellem bibliotekerne på de enkelte uddannelses-institutioner. Sammen med tillidsrepræsentanterne vil BF afdække behovene for særlige initiativer på de pågældende institutioner og herefter udarbejde en decideret handlingsplan.

På det statslige område har der i perioden været yderligere fusioner gennem de mange sammenlægninger af uddannelsesinstitutioner til CVU'er.

Overenskomstforhandlingerne 2005
Et andet væsentligt område for denne beretningsperiode er Overenskomst-forhandlingerne i 2005. Overenskomstresultatet er detaljeret beskrevet i den skriftlige beretning, og jeg vil derfor fremhæve nogle enkelte områder.

BF's prioritering ved overenskomstforhandlingerne var tjenestemændene, da de overenskomstansatte havde fået en generel lønforbedring ved overenskomstforhandlingerne i 2002.

Vores prioritering bar frugt, idet det - såvel på det amts-/kommunale område som på det statslige område - lykkedes at få en lønforhøjelse, en såkaldt kroneforhøjelse, til tjenestemændene. Det statslige område fik vi først forhandlet på plads i løbet af efteråret 2005. Hvis der sidder nogle tjenestemænd i salen, der er statsansatte og på ny løn, vil jeg skynde mig at sige, at på trods af aftalen er pengene ikke kommet til udbetaling. Der har været nogle tekniske problemer, men jeg kan love jer, at I får pengene snart og med tilbagevirkende kraft.

På det kommunale område fik tjenestemændene for første gang i mange år også et ekstra løntrin - takket været KTO-forhandlingerne. Lidt groft sagt kan man måske sige, at det var kommunernes måde at betale sig til arbejdsro i forbindelse med kommunalreformen.

Og ingen overenskomst uden at nævne vagttillægget på det kommunale område. Her stillede BF krav om en forbedring af vagttillægsordningen, hvor KL's modtræk var et krav om at få bestemmelsen om den centrale tilbagefaldsregel på kr. 5.000,- helt afskaffet.

Det lykkedes af undgå en afskaffelse af den centrale bestemmelse, men i det forhandlingsklima, der var på det tidspunkt, måtte vi konstatere, at der absolut ikke var mulighed for den forbedring, som vi havde ønsket.

Derfor bliver jeg også nødt til at sige, at håbet om på noget tidspunkt at få forhandlet et større vagttillæg centralt, må anses for udtømt.

KL vil på ingen måde fravige princippet om ikke at reparere på centrale tillæg. Mantraet er og bliver, at alt skal forhandles lokalt.

Derfor har vi i BF diskuteret en anden strategi for forhandlingerne. En måde er at diskutere aflønningerne med bibliotekslederne. En anden er, at BF skal understøtte og vejlede endnu mere på det lokale niveau. Hvis man vil have en ordentlig biblioteksudvikling og udbygge servicetilbuddene, må man give en ordentlig løn. Utilfredse medarbejdere fremmer ikke god service - specielt ikke i weekenden. Utilfredsheden fremgik tydeligt af BF's arbejdsmiljøundersøgelse fra i år.

Private overenskomster
Udover de offentlige overenskomster opnåede BF en væsentlig overenskomst på det private arbejdsmarked.

Mange børnefamilier oplever, at det kan være svært at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Derfor rejste BF to krav ved overenskomstforhandlingerne på DBC/DBC Medier, der betyder væsentligt bedre forhold for ansatte med børn.

Det første resultat giver ret til nedsat tid for ansatte med børn under 7 år til 30 timer pr. uge, men samtidig hermed indbetaler DBC pensionsbidrag af den oprindelige løn for fuld tid. Dermed undgår man, at den forælder, der vælger at gå ned i tid, får forringet pensionsopsparingen

Det andet resultat handler om muligheden for pasning af syge børn. Reglen om "barns første sygedag" findes også på DBC, men børn er jo ikke nødvendigvis raske efter 1 dag. Derfor er det aftalt, at det er muligt at blive hjemme og passe sit syge barn (under 14 år) også udover 1. sygedag.

Samlet set er det BF's vurdering, at disse to nyskabelser burde gøre det lettere at få "kabalen arbejdsliv/familieliv " til at gå op for de ansatte på DBC. Samtidig er det en god overenskomst at bruge som eksempel både for den offentlige sektor og for medlemmer på det private arbejdsmarked, der selv skal forhandle deres kontrakter.

Overenskomstforhandlinger 2008 - perspektiver
Overenskomstdiskussioner starter i BF så snart den nye hovedbestyrelse er samlet, idet vi - sædvanen tro allerede ca. 1. maj 2007 skal aflevere vores samlede kravpakke til AC. Der vil i 2007 blive afholdt et Tillidsrepræsentant/Overenskomst Landsmøde, hvor også repræsentanter for de ledige og for lederne vil blive inviteret. Her vil samtlige forslag til krav blive drøftet inden hovedbestyrelsen træffer den endelig beslutning.

Det store generelle spørgsmål ved OK-2008-forhandlingerne bliver helt givet - når vi ser på området generelt og ikke specielt for bibliotekarer - efter- og videreruddannelse til alle grupper samt trivsel på arbejdspladsen. Spørgsmålet forventes, ligesom fritvalgs-ordningen, at blive et af hovedemnerne ved de private overenskomstforhandlinger, der skal i gang allerede i 2007. Resultatet her vil helt givet også påvirke det offentlige område.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 på det statslige område blev der indført en forsøgsperiode, hvor de ansatte kan forhandle deres løn selv. Dog efter aftaler indgået i det lokale samarbejdsudvalg og efter godkendelse i organisationen. BF har én arbejdsplads p.t. der er med i dette forsøg. Dette spørgsmål om forhandlingsret vil nok igen blive et arbejdsgiverkrav. Samtidig hører vi engang imellem medlemmer, der gerne vil forhandle deres løn selv. Det er et af de områder, vi som fagforening, skal diskutere grundigt, og som også kan ses som en af fagforeningens udfordringer - at forene det kollektive med det individuelle.

KP-pension - ny pensionspolitik
BF's overenskomstansatte medlemmer på såvel det statslige som det kommunale område har deres arbejdsmarkedspension placeret hos KP, eller SamPension som det også kaldes.

BF har løbende fulgt udviklingen på pensionsmarkedet og haft møder med pensionsselskabet, og bl.a. stillet spørgsmål om selskabets evne til at forvalte midlerne. Derudover har hovedbestyrelsen indhentet en uvildig rapport om KP som forsikringsselskab bl.a. omkring dækning ved tab af erhvervsevne, og resultatet er ikke godt nok. Rapporten rejser en række problemstillinger, som den nye hovedbestyrelse skal forholde sig kritisk til.

Arbejdsmarkedspolitik
Vi har i dag en arbejdsløshed, der er så lav som nogensinde og ligger således på 4,3 procent af antallet af forsikrede. Men der går stadig for lang tid inden de nyuddannede kommer i arbejde. Så det har haft fokus de sidste par år. Dels har vi placeret vor karriererådgiver nogle dage på Biblioteksskolen, dels tilbyder vi alle, der er jobsøgende, adgang til JobMail og VikariatMail, ligesom vi holder kurser i jobsøgning. Erfaring viser, at det er vigtigt, at de studerende kommer i gang med at søge arbejde, mens de stadig er studerende, og det prøver vi at indprente de studerende. På vej til første job eller i forbindelse med jobskift tilbyder BF karriererådgivning, hvilket omkring 80-90 medlemmer i alle aldre benytter sig af pr. år.

Ligesom vi arbejder for at de jobsøgende skal være bevidste om deres kompetencer, har vi arbejdet for at arbejdsgiverne skulle vide, hvad en bibliotekar kan. Det har bl.a. givet et spændende samarbejde med IT-brancheforeningen, hvor vi i fællesskab arbejder for at gøre IT-branche virksomheder opmærksom på bibliotekarernes kompetencer.

Jeg vil også gerne nævne BF's trainee-ordning, der er unik på det danske arbejdsmarked. Sammen med CBS Bibliotek, Københavns Kommunes Biblioteker, DBC og Det Kongelige Bibliotek har vi etableret en årlig rotationsordning for fire scient.bibl. studerende på deres sidste år, der skal være på de fire arbejdspladser et år af gangen. Ønsket er at vise, at man sagtens kan skifte mellem sektorerne og motivere til mere cirkulation mellem arbejdspladserne generelt. Vi glæder os til at se resultaterne af ordningen og håber, at den kan skabe grobund for at flere kan deltage og inspirere andre kolleger til at turde skifte mellem sektorerne. Trainee-ordningen er også en del af BF's uddannelsespolitik, hvor vi ønsker at skabe opmærksomhed på scient.bibl'erne.

Uddannelsespolitik
BF har i sin uddannelsespolitik i højere grad end tidligere fokuseret på samtlige uddannelsesinstitutioner, der uddanner akademikere til ansættelse indenfor informations- og kulturområder, herunder biblioteksområdet. Dette er en naturlig udvikling, da vi skal arbejde for at være fagforening for alle akademiske medarbejdere på det informations- og biblioteksvidenskabelige arbejdsmarked. Samtidig er der flere, der for eksempel tager en bachelor fra Danmarks Biblioteksskole men læser kandidatdelen på et andet universitet. Det vil vi gerne kunne rumme.

Som udstukket i princip- og arbejdsprogrammet for beretningsperioden har BF tydeligt tilkendegivet, at vi mener, bibliotekaruddannelsen udelukkende skal være en kandidatuddannelse, og at den 3½-årige uddannelse bør afskaffes. Denne strategi har vist sig at holde stik, da adskillige biblioteksledere har udtalt, at de primært ønsker at ansætte scient.bibl'er. Bl.a. i kølvandet på de besparelser der sker på hele det offentlige arbejdsmarked, hvor bibliotekerne outsourcer de manuelle arbejdsopgaver og derfor i højere grad rekrutterer akademisk personale. Udviklingen på det kommunale område med et mere centraliseret biblioteksvæsen peger også på en større andel af kandidater. Kravene til uddannelsesniveauet på det arbejdsmarked, vi befinder os på, kræver en kandidateksamen uanset sektor.

På nuværende tidspunkt befinder vi os i en paradoksal situation i forhold til optaget på Danmarks Biblioteksskole. I disse dage, hvor det er tydeligt, at personalebesparelserne på bibliotekerne skal klares ved naturlig afgang, er det svært at forklare, at man bør sætte optaget på Danmarks Biblioteksskole op. Specielt fordi Biblioteksskolen ikke kan fylde alle pladser op. Men! - vi ved at der i 2012 går ca. 500 bibliotekarer på pension, og der er ikke nok færdiguddannede til at fylde pladserne til den tid, og derfor risikerer vi en flaskehals. Det er ikke længere sådan at 500 på studiepladserne er lig med 500 i bibliotekerne, den færdiguddannede kandidat fra Danmarks Biblioteksskole søger langt bredere både på det statslige og private arbejdsmarked.

Skal BF skifte navn?
Det er en af hovedårsagerne til, at vi gennem mange hovedbestyrelsesmøder er endt ved diskussionen om, hvad er egentligt det "Bibliotekariske arbejdsmarked". BF ønsker, at organisere alle, der arbejder på det bibliotekariske arbejdsmarkedet herunder magistre, djøf'er og andre akademikergrupper ansat på f.eks. offentlige biblioteker.

Vi organiserer i dag cand.mag'er, cand. IT'er eller cand. scient.bibl'er med f.eks. en bachelor i sprog som baggrund. Samtidig organiserer vi cand.scient. bibl'er, som ikke arbejder på et traditionelt bibliotekariske arbejdsmarked.

Derfor spørger flere og flere medlemmer, hvorfor vi hedder Bibliotekarforbundet og bladet Bibliotekspressen, når mange af medlemmerne hverken opfatter sig som bibliotekarer eller arbejder på et bibliotek, uanset om de er uddannet fra Danmarks Biblioteksskole eller ej.

Derfor er spørgsmålet - bør BF skifte navn? Findes der overhovedet et bedre alternativ, og hvad kan et alternativt navn være. Dette vil vi også komme ind på under Princip- og arbejdsprogrammet, der fremlægges senere. Men vi vil meget gerne have jer med på råd, så vi har ude ved vor stand lavet et hjørne, hvor I kan komme med forslag til et nyt navn eller kommentere på forslaget. Forhåbentligt vil det flyve med sedler derude i løbet af weekenden.

BF's service og organisation
2005 var også året, hvor Bibliotekspressen satte et stort "Til Salg" skilt på forsiden og annoncerede, at nu flyttede BF fra domicilet. Det var også intentionen baseret på et ønske om et administrativt samarbejde med Kommunikation og Sprog og Dansk Journalistforbund for at opnå stordriftsfordele. Men samarbejdet blev desværre ikke til noget, da vi ikke kunne blive enige om den grundlæggende forudsætning for samarbejdet - at der skulle komme en besparelse ud af det. Denne besparelse skulle der gives håndslag på, og det kunne ikke lade sig gøre i sidste time. Tværtimod tydede de sidste modeller, som vi diskuterede på øgede omkostninger for BF. Derfor trak vi os ud af samarbejdet.

Men det er vigtigt at nævne, at det skete i fred og fordragelighed og vores gamle samarbejde med Forbundet Kommunikation og Sprog og Dansk Journalistforbund i det selskab, der tager sig af BF's tilbud om bl.a. forsikring fortsætter upåvirket.

BF arbejder løbende på at finde strategiske samarbejdspartnere, der dels kan styrke vor indflydelse samt reducere vore omkostninger. Vi har i de senere år arbejdet med en række tiltag for at effektivisere BF's organisation. Vi har senest omorganiseret og investeret i ny teknologi med henblik på yderligere at kunne fokusere på medlemsvendte funktioner, herunder forbedre og udvikle medlemsvendte aktiviteter. Med omlægninger af administrationen har vi samtidig kunnet opnå deciderede besparelser

Vi udbygger fortsat samarbejder og partnerskaber med andre organisationer både på det faglige og ansættelsesmæssige område. Eksempelvis udvikler vi fælles arrangementer sammen med Dansk Psykologforening, Forbundet Kommunikation og Sprog og Dansk Journalistforbund.

Derudover er vi ved at etablere et kontingentfællesskab sammen med Dansk Psykologforening, Dansk Tandlægeforening og en mindre AC-organisation, Mejeriingeniørerne, i forhold til at betale mindre i kontingent til Akademikernes Centralorganisation.

Det skal understreges, at dette samarbejde betyder, at vi ikke længere vil være direkte repræsenteret i AC, men bliver medlem via denne fællesrepræsentation. Det er ikke en udvikling, vi har ønsket men et nødvendigt modtræk til en kontingentstruktur, der ville gøre det urimeligt dyrt at være medlem af AC samtidig med, at vi ville få minimal indflydelse. Med fællesrepræsentationen bliver vi samlet 14.000 akademikere, får mere indflydelse og en rimelig kontingentstørrelse til AC.

BF i pressen
Et vigtigt område har været at styrke BF i pressen, og det er lykkedes. Vi har været med på mange forskellige områder - dog primært på det biblioteks- og kulturpolitiske område. Men det er også lykkedes at få kommunikeret de bibliotekariske kompetencer ud. At bibliotekarer er informationsspecialister, ikke mindst i forhold til brugerorientering, og at vi har et langt bredere arbejdsmarked, end omgivelserne tror, samt at vi er en vigtig faggruppe på IT-området.

BF har arbejdet bevidst med at sætte bibliotekerne i forhold til den nationale dagsorden om et videnbaseret samfund - specielt i forhold til forskningsbibliotekerne og virksomheder. Ligesom det har været vigtigt at fortælle, hvordan folkebibliotekerne kan byde ind på opgaver, som borgerservice og digitaliseringsprocesser i kommunen.

Men det er utroligt vigtigt at fastholde den kulturelle del af folkebiblioteket - at vi ikke glemmer biblioteket som Danmarks største kulturinstitution. Hvorfor kommer folk på biblioteket? De kommer jo også for at få en kulturel oplevelse, og det skal vi fastholde. Vi skal passe på, at vi ikke alene sætter fokus på bibliotekerne i en læringsmæssig sammenhæng og dermed er med til at undergrave noget af det allervigtigste, som vore biblioteker repræsenterer: At man som borger kommer på biblioteket ikke fordi man skal, ikke fordi man leder efter noget specifikt, ikke nødvendigvis som et bevidst led i livslang læring, men fordi man får en god oplevelse - en oplevelse der gør én rigere.

Man kan blive irriteret over, at nogen mener, bibliotekerne kun skal bestå af bøger og opfatter det som utidig indblanding. Eller man kan vende det om og bruge det positivt, fordi det faktisk er udtryk for, at mange tager stillinger til, hvad bibliotekerne skal og bør. Det skal vi huske - folkebibliotekerne er den største kulturinstitution i Danmark, og det er i disse år, at vi skal forme og sikre folkebibliotekernes fremtid og position. Vi skal skabe forståelsen for, at bogen som medie ikke står i modsætning til de digitale medier - de er i samspil og supplerer hinanden. Det ene er ikke lig med den andens død. Ligesom bibliotekerne ikke skal omtales nedladende som varmestuer. Vi skal understrege bibliotekets kulturelle rolle og samfundsmæssige værdi, hvilket i sidste ende vil understrege bibliotekarens evner.

Vi skal ikke bruge vores tid på at fortælle om alt det, vi ikke er. Vi skal vise, hvor dygtige vi er, og hvor stort potentiale vi har - individuelt og som institutioner. Vi skal fortælle, om alt det vi kan, og alt det vi vil.

En ting er tydelig - omgivelserne lytter til os.

Med disse ord overgiver jeg beretningen både den skriftlige og den mundtlige til debat.