|
Bibliotekarforbundet afholder sin generalforsamling i weekenden den 28.-29. oktober 2006 på Hotel Radisson SAS H.C. Andersen i Odense.
Program, dagsorden, beretning, regnskab og budget samt eventuelle forslag vil blive offentliggjort i Bibliotekspressen eller udsendt direkte til medlemmerne i henhold til BF's vedtægter.
Forslag til vedtægtsændringer Forslag til vedtægtsændringer, som ønskes behandlet på Bibliotekarforbundets Generalforsamling skal være forbundets sekretariat i hænde senest 3 måneder før generalforsamlingen, hvilket vil sige senest fredag den 28. juli 2006.
Øvrige forslag Øvrige forslag, som ønskes behandlet på forbundets Generalforsamling skal være forbundets sekretariat i hænde senest 6 uger før Generalforsamlingen, hvilket vil sige senest lørdag den 16. september 2006.
Det henstilles, at eventuelle forslag formuleres så kortfattet som muligt og begrundes. |