Hovedbestyrelsens forslag til Princip- og arbejdsprogram for 2007 og 2008 bliver lagt frem på BF's Generalforsamling 2006.
Indhold
Indledning
Bibliotekarforbundets vigtigste aktiv er medlemmerne selv. Derfor er medlemsdemokrati og netværk et bærende element i Princip- og arbejdsprogrammet for 2007 og 2008. Det naturlige omdrejningspunkt er, hvordan BF bedst understøtter, at medlemmerne mødes og lærer fra hinanden, ligesom BF's politik og arbejde skal udvikles gennem dialog mellem medlemmerne og hovedbestyrelsen.
Bibliotekarforbundet skal være vedkommende for medlemmerne. Det er medlemmernes fagforening, og den skal afspejle deres arbejdsliv og faglige udfordringer. Derfor er dialog mellem medlemmerne samt dialog mellem medlemmerne og BF's politikere afgørende for, at BF er en nærværende forening. Dette er afgørende for, at BF kan øve indflydelse på vegne af medlemmerne.
Bibliotekarforbundet skal altid arbejde for at forbedre og udvikle rammerne for medlemmernes arbejdsliv og vilkår. BF skal være med til at præge og definere den faglige udvikling på baggrund af medlemmernes viden, potentiale og kompetencer. Det er væsentligt, at BF ikke kun er der for medlemmet, hvis der er noget "der går galt" - det er ligeså vigtigt, at BF kan være med til at inspirere, udfordre og understøtte medlemmerne i arbejdslivet. Dette er målet og udgangspunktet for de aktiviteter, der beskrives i dette Princip- og arbejdsprogram.
Som en rød tråd gennem Princip- og arbejdsprogrammet ønsker hovedbestyrelsen, at understrege et bredere arbejdsmarked og en bredere uddannelsesmæssig
baggrund som en naturlig forlængelse af Princip- og arbejdsprogrammet for 2005-2006. Dette kan ses af et udvidet sprogbrug vedrørende medlemmernes faglighed og en understregning af, at en del af vores arbejdsmarked i stigende grad ligger udenfor de traditionelle bibliotekariske institutioner.
Bibliotekarforbundet ønsker at være fagforening for alle akademikere, der arbejder på det biblioteks-, kultur- og informationsvidenskabelige område. Men dette er samtidigt ensbetydende med, at det er sværere at definere en entydig fælles faglig profil. Gennem de sidste par år, har det været tydeligt, at det at være bibliotekar eller informationsspecialist ikke er entydigt. Uddannelsesbaggrunden på de bibliotekariske arbejdspladser, private som offentlige, forandres ligeledes og dækker over mange forskellige opgaver. Dette skal også afspejle sig i BF.
Hovedbestyrelsen vil i den kommende periode diskutere et eventuelt navneskifte for forbundet. Er Bibliotekarforbundet for begrænsende en titel for medlemmerne og deres faglighed? Eller vil et nyt navn være at miste identiteten? Kan man overhovedet tiltrække andet end bibliotekarer med den nuværende titel? Alle disse aspekter bør diskuteres grundigt blandt medlemmerne i den kommende tid.
Princip- og arbejdsprogrammet for 2007-2008 er opdelt i 8 arbejdsområder, hvor vision og mål er beskrevet. Princip- og arbejdsprogrammet udgør således grundlaget for hovedbestyrelse og sekretariats målsætninger og arbejde i perioden 2007-2008.
Service og organisation
VISION
-
BF er det naturlige valg af faglig organisation blandt alle akademikere, der arbejder inden for information og kulturformidling.
-
BF er en aktiv medlemsorienteret organisation baseret på et stort medlemsengagement.
|
Arbejdsgrundlag
Bibliotekarforbundet skal
-
være det naturlige valg af faglig organisation for bibliotekar, DB; cand.scient.bibl.; cand.mag. i kultur og formidling; cand.it og andre akademikere samt studerende beskæftiget indenfor kultur-, informations- eller biblioteksområdet.
-
udgøre det faglige fællesskab for alle, der arbejder professionelt med kulturformidling, kulturforvaltning samt informationsspecialister, der arbejder på et akademisk grundlag.
-
udfordre fagets viden, metode og praksis gennem et bredt udbud af faglige aktiviteter og formidle ny viden om fagets udvikling.
-
være en moderne serviceorganisation med klare servicemål afstemt efter medlemmernes individuelle og aktuelle behov.
-
styrke de administrative, juridiske, fagpolitiske og kommunikative kompetencer i BF's administration og aktivt bidrage til at være en vedkommende og attraktiv interessent.
Mål
Bibliotekarforbundet vil arbejde med fem fokusområder:
1) udvidelse af vort optagelsesområde
2) øge antallet af uddannede på de bibliotekariske uddannelser
3) omstilling til mere individuel service
4) øge stordriftsfordele gennem samarbejde med andre forbund
5) interessentsamarbejde, herunder samarbejde med AC.
Derfor vil BF
-
iværksætte analysearbejde og medlemsdebat vedr. forbundets navn/eventuelle navneskift med henblik på generalforsamlingen 2008.
-
arbejde for at øge optaget af kandidater til Danmarks Biblioteksskole og andre uddannelsesinstitutioner.
-
organisere bibliotekarer og andet akademisk personale ansat i bibliotekariske funktioner indenfor det offentlige og private ansættelsesområde herunder museer, arkiver, digital forvaltning samt informationshåndtering og -formidling.
-
fortsat udvikle ydelser, der er tilpasset medlemmernes livs- og arbejdssituation afstemt gennem f.eks. medlemsundersøgelser.
-
fortsat skabe rammer for et højt aktivitetsniveau blandt medlemmerne med højere grad af medlemsinvolvering.
-
arbejde med initiativer rettet mod udvalgte delarbejdsmarkeder for medlemmer.
-
videreudvikle og sikre en høj faglig kvalitet af BF's hjemmeside.
-
udvikle rådgivningen om job og jobmuligheder - især den individuelle rådgivning.
-
fortælle den gode historie om vore medlemmer.
-
fortsætte og udvikle samarbejdet med andre interessenter for at sikre et højere serviceniveau, flere ydelser og færre administrative omkostninger.
Medlemsdemokratiet
Arbejdsgrundlag
Bibliotekarforbundet skal
-
give alle medlemmer og medlemsgrupper mulighed for at blive hørt samt øve indflydelse på forbundets virke.
-
sikre rammer for øget dialog mellem medlemmer med fælles interesser.
-
sikre at dialogen mellem medlemmer og politikere er præget af nærhed og engagement.
-
understøtte tillidsrepræsentanternes rolle i udvikling af medlemsdemokratiet.
-
bevare og udvikle medlemsdemokratiet og give det nye former.
Mål
Bibliotekarforbundet vil arbejde med to fokusområder:
1) inddragelse af nye og flere medlemmer i BF's virke.
2) fokusere på den dialogprægede poltikudvikling i BF.
Derfor vil BF:
-
bevidst inddrage nye og flere ressourcepersoner blandt BF's medlemmer i hele forbundets virke herunder i BF's politikudvikling.
-
støtte medlemmernes indbyrdes faglige netværk og kontakter bl.a. gennem inddragelse af de lokale tillidsrepræsentanter.
-
understøtte nye modeller for TR-netværk i forhold til strukturreform og organisationsændringer på det statslige område.
-
fortsat udvikle kontakten mellem hovedbestyrelse og medlemmer gennem hovedbestyrelsens deltagelse i medlemsmøder, TR-kollegiemøder, klubmøder samt møder med fag- og ansættelsgrupper.
-
videreudvikle forbundets tilbud, herunder de elektroniske, så de bedst muligt understøtter den indbyrdes dialog mellem medlemmerne, tillidsrepræsentanterne og hovedbestyrelsen.
-
udvikle og forbedre den fælles TR-web som en videnplatform for tillidsrepræsentanter, hovedbestyrelse og sekretariat.
Kommunikation og information
A. Kommunikation og information
Arbejdsgrundlag
Bibliotekarforbundet skal
-
have en synlig profil i forhold til omverdenen.
-
agere proaktivt i forhold til pressen.
-
skabe rum for dialog blandt medlemmerne.
-
sammen med medlemmerne sætte sit præg på fremtiden i forhold til kultur- og informationsområdet.
Mål
Bibliotekarforbundet vil arbejde med flg. fokusområde:
1) målrette sin kommunikation og information i forhold til a) medlemmer b) den brede offentlighed og c) andre interessenter, eksempelvis politikere, organisationer, foreninger og potentielle medlemmer.
Derfor vil BF
-
øge indsatsen med kommunikation og information på www.bf.dk.
-
skærpe opmærksomheden i forhold til BF's debatfora på www.bf.dk, herunder udvikle den aktive kommunikationsform for medlemmerne.
-
optimere og målrette lobbyarbejdet overfor politikere og andre beslutningstagere.
-
øge antallet af strategiske partnerskaber.
-
arbejde for at være en attraktiv organisation for en bredere interessentgruppe, herunder nye medlemmer.
-
vedligeholde og udbygge pressekontakten.
B. Kommunikation og information - Bibliotekspressen
VISION
-
Bibliotekspressen er et dynamisk og troværdigt fagblad, som med konstruktiv kritisk journalistik afspejler medlemmernes arbejdsliv og faglighed i alle facetter.
-
Bibliotekspressen udfordrer den bibliotekariske faglighed og beriger medlemmer og øvrige læsere med ny viden om faget. |
Arbejdsgrundlag
Bibliotekspressen skal
-
være medvirkende til at profilere medlemmerne, faget samt BF over for interessenter og samarbejdspartnere.
-
formidle BF's mål og virksomhed overfor medlemmerne.
-
fastholde og forblive et troværdigt magasin, som alle medlemmer læser og regner med.
-
vægte en dybdegående og bred faglig og kulturel spændvidde.
-
have en redaktion, der arbejder journalistisk frit og uafhængigt af den til enhver tid siddende hovedbestyrelse og ledelse.
Mål
Bibliotekspressen vil
-
spænde fra fagligt relevante anmeldelser over interviews med politikere og meningsdannere, reportager fra ind- og udland samt et miks af fagligt og underholdende stof.
-
iværksætte en grundig læserundersøgelse blandt Bibliotekspressens læsere, der skal være et pejlemærke i den videre udvikling af bladet.
-
udarbejde en overordnet strategi, der udfolder visionen for Bibliotekspressens virke.
-
give en journalistisk fri og kritisk dækning af de politiske aktiviteter i BF.
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdsgrundlag
Bibliotekarforbundet skal
- sikre medlemmer optimalt i deres ansættelsesforhold.
- gennem kollektive overenskomster samt forbundets individuelle rådgivning og forhandling sikre, at medlemmernes lønniveau modsvarer kompetence og ansvar og matcher øvrige ansatte på det akademiske arbejdsmarked.
- arbejde for, at det enkelte medlems funktioner, faglige udvikling og kompetencer afspejles i det enkelte medlems løndannelse uanset ansættelsesform og ansættelsesområde.
- sikre, at Bibliotekar, DB'er får samme lønudvikling som på det øvrige akademiske arbejdsmarked.
- aktivt anvende viden om udviklingen på arbejdsmarkedet i forbindelse med rådgivning af det enkelte medlem.
- sammen med den øvrige fagbevægelse sikre medlemmerne den bedst mulige kobling mellem arbejdsliv og konkret livssituation.
- sammen med AC og den øvrige fagbevægelse sikre retten til frie forhandlinger på arbejdsmarkedet.
Mål
Bibliotekarforbundet vil arbejde med fire fokusområder:
1) videreudvikling af redskaber til en offensiv lønpolitik 2) sikring af optimale løn- og ansættelsesvilkår, særligt de, der berøres af organisationsforandringer samt strukturreform 3) styrke vilkårene for BF's tillidsrepræsentanter 4) optimere rådgivningen vedr. det private arbejdsmarked.
Derfor vil BF
-
tilpasse medlemsrådgivningen således, at der kommer øget fokus på medlemmernes individuelle og aktuelle kompetencer og behov, herunder optimere medlemmernes mulighed for selvbetjening via nettet.
-
videreudvikle rådgivningstilbud indenfor følgende områder: Seniorpolitiske foranstaltninger, "ny på arbejdsmarkedet" i såvel den offentlige som private sektor.
-
forbedre BF's lønstatistik og dokumentation, således at den anvendes lettest muligt.
-
øge indsatsen på det private arbejdsmarked gennem rådgivning og vejledning, relevante arrangementer samt fortsat arbejde for at øge privatansattes opmærksomhed på sammenhæng mellem løn og pension.
-
sikre, at kandidaternes lønforhold tager udgangspunkt i deres akademiske kompetencer.
-
sikre, at alle medlemmer udover basislønnen også får funktions- og/eller kvalifikationstillæg gennem årlig vurdering af funktioner og kompetencer.
-
i forbindelse med organisationsforandringer på arbejdspladser sikre berørte medlemmer bedst muligt i deres ansættelse.
-
i forbindelse med organisationsforandringer sikre bedst mulige TR-vilkår i de nye strukturer, herunder styrke dannelsen af nye TR-netværk. Tillidsrepræsentanternes rolle som forandringsog proceskonsulenter skal styrkes gennem større fokus på uddannelsesaspektet i TR-kollegiernes mødeaktivitet.
-
sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for medlemmer ansat i nye jobtyper på arbejdsmarkedet.
-
følge udviklingen og evaluere forsøg med individuelle forhandlinger på det statslige område samt sikre, at tillidsrepræsentanterne inddrages i forsøget.
-
følge og evaluere forsøg og aftaler vedr. fritvalg-ordninger mellem løn og pension m.v. på såvel det offentlige som private område.
-
med henblik på overenskomstforhandlingerne 2008 udtage krav i tæt dialog med medlemmer og tillidsrepræsentanter.
-
sammen med AC arbejde på en forbedring af det akademiske arbejdsmiljø.
-
med udgangspunkt i BF's arbejdsmiljøundersøgelse udvælge særskilte indsatsområder.
Fag og profession
|
VISION
-
BF er det faglige omdrejningspunkt for alle akademikere, der arbejder med informations- og kulturformidling.
-
BF varetager interesser for akademikere, der arbejder inden for kultur-, informations- og biblioteksområdet. |
Arbejdsgrundlag
Bibliotekarforbundet skal
-
styrke den fælles faglighed samt synliggøre medlemmernes faglige profil overfor omverdenen.
-
sørge for, at de specifikke emner og problemstillinger hos BF's medlemmer tilgodeses gennem arrangementer i BF-regi og som emneområder for den politiske debat. Have konkret fokus på arbejdsområder, hvor medlemmerne er beskæftiget.
-
arbejde for fri og lige adgang til det offentliges informations-, kultur- og bibliotekstilbud.
-
arbejde for at indgå i partnerskaber og alliancer med henblik på at styrke og formidle fagets viden, metode og praksis overfor omverdenen.
Mål
Bibliotekarforbundet vil arbejde med to fokusområder:
1) styrke den fælles faglighed og
2) udbrede kendskabet til medlemmernes ekspertise.
Derfor vil BF
-
gennem målrettede tiltag udbrede kendskabet til medlemmernes ekspertise inden for videnstyring, informationssøgning, formidling og informationsarkitektur.
-
understøtte forandringsprocessen for BF's netværksgrupper, både som et attraktivt tilbud til BF's medlemmer og som aktiv sparringspartner for hovedbestyrelsen.
-
indgå og udvikle partnerskaber, der giver synlige resultater.
-
arbejde for udvikling af nye jobtyper for BF's medlemsgrupper i såvel privat som offentligt regi.
-
understøtte forskningsprojekter, der dokumenterer og udfordrer den bibliotekariske faglighed.
-
understøtte initiativer, der kan konkretisere arbejdet med det hybride bibliotek.
-
understøtte arbejdet med integrerede biblioteker.
-
udvikle arbejdet vedrørende samarbejde mellem arkiver, biblioteker og museer (ABM).
Arbejdsmarked og beskæftigelse
Arbejdsgrundlag
Bibliotekarforbundet skal
-
sikre det bredest mulige kendskab til medlemmernes kompetencer og kvalifikationer hos potentielle arbejdsgivere.
-
lette overgangen fra studie til arbejdsmarked for nyuddannede.
-
forbedre de lediges vilkår og muligheder.
-
arbejde for optimal udnyttelse af de arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske redskaber til gavn for medlemmerne.
-
påvirke efterspørgslen på bibliotekarisk - akademisk arbejdskraft indenfor nuværende samt nye arbejdsområder.
-
modarbejde misbrug af arbejdsmarkedspolitiske ordninger og ansættelser på særlige vilkår.
-
understøtte medlemmernes karrierevalg og udvikling, og herunder synliggøre det enkelte medlems kompetencer.
Mål
Bibliotekarforbundet vil arbejde med følgende fire fokusområder:
1) jobskabelse og profilering af bibliotekariske og akademiske kompetencer
2) fokus på overgang fra studie til arbejdsmarked
3) udbrede kendskabet til kandidaters kvalifikationer
4) opsamle og formidle viden om det brede akademiske bibliotekariske arbejdsmarked.
Derfor vil BF
- analysere beskæftigelsessituationen og udviklingsmulighederne, specielt i relation til den offentlige forvaltning og det private arbejdsmarked.
- løbende søge information hos medlemmer, arbejdsgivere, interesseorganisationer og andre aktører på arbejdsmarkedet, for hele tiden at kunne besidde det mest indgående kendskab til det bibliotekariske arbejdsmarked.
- gennem netværkskommunikation påvirke efterspørgslen af bibliotekarisk arbejdskraft - især på det private arbejdsmarked.
- udvikle udbuddet af kurser og inspirationsmøder overfor jobsøgende samt rådgivnings- og arrangementstilbud, med henblik på at ledige medlemmer opnår ordinær beskæftigelse.
- optimere den individuelle karriererådgivning, der tilbydes alle medlemmer uanset deres status på arbejdsmarkedet.
- øge vejledningen ved overgang fra studie til arbejdsmarked.
- øge fokus på beskæftigelsesmulighederne for kandidater.
Uddannelse og kompetenceudvikling
A. Uddannelse
VISION
-
Et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem, som giver mulighed for kvalitet, fleksibilitet og nyudvikling af faget.
-
Kandidatuddannelser skal være fremtidens uddannelse indenfor biblioteks- og informationsvidenskab. |
Arbejdsgrundlag
Bibliotekarforbundet skal
-
uddannelser på et bredt kvalificerende niveau, tilpasset udviklingen på såvel det kulturformidlende som det informationsrelaterede plan indenfor videnstyring, informationssøgning, formidling og informationsarkitektur.
-
et mere fleksibelt uddannelsessystem i Danmark med mulighed for kombinationsuddannelser indenfor videregående uddannelser i både ind- og udland.
-
i samarbejde med andre AC-organisationer sikre, at det danske uddannelsessystem fastholdes på højeste niveau, samt at frit optag og gratis adgang til de videregående uddannelser fastholdes.
Mål
Bibliotekarforbundet vil arbejde med tre fokusområder:
1) videreudvikling af uddannelser inden for det bibliotekariske arbejdsmarked
2) kandidatuddannelse, som den akademiske uddannelse indenfor biblioteks- og informationsvidenskab
3) afskaffelse af uddannelsen som Bibliotekar, DB.
Derfor vil BF
-
arbejde for, at kandidatuddannelsen på Danmarks Biblioteksskole bliver en attraktiv kandidatuddannelse for bachelorer fra såvel skolen selv som fra øvrige videregående uddannelser.
-
arbejde for øget optag på uddannelser, især på Danmarks Biblioteksskole, relateret til biblioteks- og informationsvidenskab.
-
arbejde for etablering af flere Ph.d-stillinger i biblioteks- og informationsvidenskab på Danmarks Biblioteksskole.
-
arbejde for rekruttering af ambitiøse studerende til Danmarks Biblioteksskole.
B. Kompetenceudvikling
Arbejdsgrundlag
Bibliotekarforbundet skal
-
arbejde for fleksible og meriterende efter- og videreuddannelsestilbud ved Danmarks Biblioteksskole og andre relevante højere læreanstalter.
-
arbejde for et bredt samarbejde med relevante organisationer og institutioner om efter- og videreuddannelsestilbud.
-
inspirere og understøtte medlemmerne til at tage ansvar for udvikling af egne kompetencer.
Mål
Bibliotekarforbundet vil arbejde med to fokusområder:
1) formidling af viden om efter-/videreuddannelse og kompetenceudvikling på og udenfor arbejdspladserne
2) påvirke udbuddet af relevant, fleksibel og meriterende efter- og videreuddannelsestilbud.
Derfor vil BF
-
søge information hos medlemmer og arbejdsgivere om, hvor behovet for efter- og videreuddannelse for medlemmer skal udvikles og styrkes.
-
tage initiativ til at blive medudbyder af efter- og videreuddannelse på områder, hvor en efterspørgsel endnu ikke er imødekommet.
-
arbejde for initiativer, der understøtter videreuddannelse af bibliotekarer til kandidatniveau.
-
aktivt inddrage emner som kompetenceudvikling, efteruddannelse og karriereudvikling i undervisningen af tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner.
-
tilbyde struktureret, webbaseret information til medlemmerne om relevante tilbud på efter- og videreuddannelsesområdet.
-
rådgive medlemmer om merit m.v. i forbindelse med masteruddannelser.
-
arbejde for at bevidstgøre arbejdsgivere og medlemmer om værdien og vigtigheden af kompetenceudvikling på jobbet.
-
arbejde for at få udviklet praksis på arbejdspladserne, der bedst muligt understøtter medarbejdernes kompetenceudvikling.
-
fortsætte udviklingen - i samarbejde med andre AC-organisationer - af specielle tilbud til ledere og ledelsesinteresserede.
Internationalt arbejde
VISION
-
BF har politisk indflydelse på områder, der kan påvirke internationale beslutninger vedrørende biblioteks- og informationsområdet.
-
BF stiller sig solidarisk i forhold til spørgsmål, der ligger indenfor BF's virke og egne holdninger. |
Arbejdsgrundlag
Bibliotekarforbundet skal
-
samarbejde med andre internationale organisationer om at styrke biblioteks-, kultur- og informationsområdet.
-
arbejde for at både EBLIDA og IFLA bliver mere lobbyorienterede og politiske i deres virke.
-
styrke vort netværk i international sammenhæng.
-
videregive og modtage viden indenfor vore arbejdsområder i forhold til andre organisationer og institutioner i Norden, EU og den øvrige verden.
Mål
Bibliotekarforbundet vil arbejde med tre fokusområder:
1) samarbejde
2) informations- og videnindsamling
3) støtte og solidaritet.
Derfor vil BF
-
deltage i IFLA-arbejdet i udvalgte sektioner med fokus på at professionalisere arbejdet i IFLA's politiske virksomhed.
-
deltage aktivt i europæisk samarbejde gennem EBLIDA.
-
fortsat deltage i og udvikle samarbejdet mellem de nordiske biblioteks-, dokumentations- og informationsfagforeninger, ligesom internationale aktiviteter koordineres i tæt samarbejde med de nordiske biblioteksorganisationer og fagforeninger.
-
deltage i det internationale samarbejde i AC med henblik på lobbyvirksomhed, netværksdannelse og videnindsamling.
-
deltage i internationale konferencer m.v. med henblik på at opnå viden, der både kan understøtte det nationale arbejde og bruges aktivt i forhold til medlemmerne.
-
støtte og/eller indgå i konkrete internationale samarbejdsprojekter, der ligger i forlængelse af BF's nationale indsatsområder og BF's ønske om solidaritet og støtte til det internationale område.
Plantal for Bibliotekarforbundets aktiviteter i 2007 og 2008*
|
2007 |
2008 |
|
Bibliotekarforbundets hjemmeside |
|
Antal brugeradgange (besøg) |
300.000 |
300.000 |
|
|
|
|
Behandlede sager |
|
Privat |
50 |
50 |
|
Stat |
150 |
150 |
|
Kommuner og regioner |
510 |
510 |
|
Arbejdsløse |
5 |
5 |
| Studerende |
5 |
5 |
|
Antal behandlede sager i alt |
720 |
720 |
|
|
|
|
Individuelle forhandlinger m.v |
|
Privat |
5 |
5 |
|
Stat |
20 |
20 |
|
Kommuner og regioner |
100 |
100 |
| Karriererådgivningssamtaler |
80 |
80 |
|
Antal individuelle forhandlinger |
205 |
205 |
|
|
|
|
Bibliotekarforbundets jobformidling |
|
Antal jobformidlinger via VikariatMail |
40 |
40 |
|
|
|
|
Medlemsaktiviteter (antal deltagere) |
|
Bibliotekarforbundets generalforsamling |
0 |
300 |
|
Fagligt Landsmøde |
440 |
0 |
|
Roadshows/medlemsmøder |
500 |
500 |
|
Lederarrangementer |
120 |
120 |
|
Dimittendmøder |
200 |
200 |
|
Studenterarrangementer |
400 |
400 |
|
Privatgruppens generalforsamling |
35 |
35 |
| Privatgruppens medlemsmøder/gå-hjem-møder |
40 |
70 |
|
Statsgruppens generalforsamling |
40 |
0 |
|
Statsgruppens medlemsmøder/gå-hjem-møder |
110 |
160 |
|
Klubbestyrelsesseminar |
15 |
15 |
|
Netværksgruppe for ledige |
50 |
50 |
|
Seminar mellem BF og faggrupperne |
50 |
50 |
|
Ekterne konferencer |
270 |
270 |
|
Øvrige arrangementer med hovedbestyrelsens deltagelse |
300 |
350 |
|
Medlemsaktiviteter i alt |
2.570 |
2.520 |
|
|
|
|
TR-aktiviteter (antal deltagere) |
|
TR-kurser m.v. |
40 |
40 |
|
TR-temadage |
150 |
150 |
|
TR-dage-staten |
0 |
0 |
|
AC TR-kurser |
20 |
20 |
|
Eksterne TR-kurser iøvrigt |
15 |
15 |
|
TR-OK-landsmøde og TR-seminar |
140 |
70 |
|
Andre (kollegiemøder m.v.) med hovedbestyrelsens deltagelse |
500 |
500 |
|
TR-aktiviteter i alt |
865 |
795 |
|
|
|
| Medlemsaktiviteter og TR-aktiviteter i alt |
3.435 |
3.315 |
|
|
|
|
Faggruppeaktiviteter (antal deltagere i arrangementer) |
1.000 |
1.000 |
|
|
|
|
Samlede medlemsaktiviteter i alt |
4.435 |
4.315 |
|
|
|
|
Medlemsbevægelser |
|
Indmeldelser |
180 |
180 |
|
Udmeldelser |
220 |
220 |
|
|
|
| Antal medlemmer fordelt på ansættelsesområder |
| Stat |
980 |
980 |
| Kommuner |
2.520 |
2.520 |
| Regioner |
24 |
24 |
| Privat |
510 |
510 |
| Grønland |
14 |
14 |
| Ledige |
380 |
380 |
| Orlov |
6 |
6 |
| Studerende |
575 |
575 |
| Passive |
270 |
270 |
| Pensionister |
310 |
310 |
| Antal medlemmer i alt |
5.589 |
5.589 |
* Plantallene er udarbejdet på baggrund af nøgletallene for 2005, da tallene for 2006 ikke er tilgængelige før årets afslutning.