NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Månedens Medlem: Karen Monies

01-01-2012
- Vi skal fortsat demonstrere, hvorfor virksomhederne, de offentlige organisationer og borgerne i det hele taget ikke kan undvære informationsspecialister til dels at vurdere data og viden og gøre det muligt at fremsøge relevante informationer. Jeg synes egentlig, vi hjælpes på vej af den teknologiske udvikling, som jo skriger på, at nogle (læs: bibliotekarerne) vil hjælpe brugerne med at navigere og få det fulde udbytte af alle disse muligheder, siger Karen Monies, konsulent hos Devoteam og Månedens Medlem her på bf.dk i januar 2012.

Hvilke faglige interesser har du?
Jeg er meget optaget af nye måder til at fremsøge og anvende informationer på. Det kan være nye måder at gøre virksomhedens informationer tilgængelige på i form af et socialt intranet, sådan som vi har erfaring med i Devoteam, og som jeg underviser mine kollegaer i.

Men det kan også være at kigge på, hvordan rå data kan bringes sammen i nye konstellationer, som man ser dem i mashups på nettet, og hvordan anvendelsen af smart devices som smartphones og tablets pludselig åbner op for nye anvendelsesmuligheder.

F.eks. når jeg vil bestille en taxa og min telefon nu med største selvfølgelighed ved, hvor jeg befinder mig, og informationer fra taxaselskaberne giver mulighed for, at nærmeste taxa kan melde ind på min bestilling. Det var ikke en løsning, jeg kunne forestille mig for bare få år siden.

Hvad gør dig glad på dit arbejde?
Mine dygtige og inspirerende kollegaer og ikke mindst en modig men også menneskelig ledelse i Devoteam, som gør mange ting mulige. Og så selvfølgelig når vi sammen med kunderne skaber synlige resultater i vores projekter. Det giver et kick hver gang!

Hvilke er de væsentligste kompetencer, som du trækker på i dit nuværende arbejde?
Projektledelse fylder selvsagt rigtig meget i mit arbejde, og herunder er der forskellige kompetencer, der er nødvendige. Bl.a. evnen til at planlægge realistisk – alle kan jo tegne den store forkromede plan med alle detaljer nøje beskrevet. Men rent faktisk at vurdere hvilke aktiviteter, der er nødvendige i det konkrete projekt, og hvordan man bedst kan følge op på dem, er altid en udfordring.

Ofte er der jo også brug for at kunne navigere sikkert videre, når tingene ikke går som planlagt, og så er det ærgerligt, at have brugt alle timerne i projektet på planlægning. Det kræver, at man altid tager udgangspunkt i den aktuelle kunde og ikke bare "maler den store konsulentpensel" ud over projektet.

Det er jeg ganske ydmyg overfor, men det er nok egentlig "bare" vores brugerforståelse, jeg trækker på. Det gælder også, når jeg skal have styr på interessenterne i projektet og få dem alle til at arbejde mod samme mål.

Hvor ser du de væsentligste udfordringer for bibliotekarfaget de kommende år?
Vi skal fortsat demonstrere, hvorfor virksomhederne, de offentlige organisationer og borgerne i det hele taget ikke kan undvære informationsspecialister til dels at vurdere data og viden og gøre det muligt at fremsøge relevante informationer. Men vi har også en rolle i design og konstruktion af nye it-systemer eller undervisning i disse systemer, simpelthen fordi det bare altid betaler sig at have tænkt brugerne ind fra starten.

Men disse jobs findes jo allerede, så jeg tror udfordringen ligger hos bibliotekarerne selv i at tro på, at denne del af jobmarkedet også er for os. Jeg synes egentlig også, vi hjælpes på vej af den teknologiske udvikling, som jo skriger på, at nogle (læs: bibliotekarerne) vil hjælpe brugerne med at navigere og få det fulde udbytte af alle disse muligheder.

Giv dit personlige bud på hvorfor man skal vælge en uddannelse som bibliotekar/cand.scient.bibl.
Jeg valgte selv overbygningen i stedet for at fortsætte på KU’s humanistiske fakultet for at få et mere praktisk anvendeligt studie. Og for mig var det en befrielse, at studiet er koblet relativt hårdt op på færdigheder, som man kan bruge i et rigtigt job.

Underviserne var gode til at give konkrete eksempler på, hvordan pensum kunne bruges i arbejdssammenhænge. Og selvom jeg ikke har søgt inden for biblioteksverdenen (endnu!), virkede det på en eller anden måde mere som et mere virkelighedsnært studie, når man hele tiden kunne relatere til en konkret jobprofil, sådan som bibliotekar trods alt er for mange mennesker uden for vores verden.

Nævn dine vigtigste fritidsinteresser – og nævn hvorfor de er vigtige for dig
Der er ikke tid til mange faste fritidsinteresser, men tid med familien og diverse blogs får den tid, der er til overs. Ellers ser jeg også stadig en del venner fra studiet – enten fysisk eller følger deres færden på nettet via blogs osv.

Hvilken bog er du i gang med at læse lige i øjeblikket?
'Hundehoved' af Morten Ramsland, som jeg startede på, da min mand og jeg var afsted en forlænget weekend i Barcelona i december. Det er ellers sjældent, at jeg får taget hul på skønlitteratur, da det mere bliver til artikler og faglige bøger.

Hvilken musik hører du i øjeblikket?
Jeg er blevet ret glad for Spotify på det seneste, så jeg genopdager mange gamle albums – bl.a. fra Björk, Erykah Badu og Depeche Mode, som jeg selv har flere plader med, men som aldrig rigtig kommer på anlægget af sig selv.

Nævn din "top 3" over medier du selv bruger
Jeg modtager mange nyhedsbreve på mail og en af de rigtig gode er fra SocialMediaExaminer.com, som kommer hyppigt og rummer mange nyheder indenfor sociale medier.

Øvrige nyheder får jeg mest fra twitter, hvor jeg bl.a. følger DRupdate for det hurtigste nyhedsoverblik og techcrunch for de sjoveste og mest interessante teknologi-nyheder.

For ren underholdning er det blogs som marensblog.dk eller julesrules.wordpress.com, der begge rammer en rigtig god og sjov tone.

Hvad kan gøre dig rigtig glad her i livet?
Når jeg tager mig tid til at nyde mine børn fuldt ud og lytter til de mange underfundige verdensbetragtninger, som de kommer med.

PROFIL

Karen Monies,
34 år

Karen Monies

Konsulent siden marts 2008 hos Devoteam – et uvildigt og rådgivende it-konsulenthus med ca. 120 konsulenter i Danmark. Beskæftiger sig med kundeopgaver inden for Information Management-området, typisk ESDH-anskaffelser hos offentlige kunder, men også med en del projekter der vedrører begrebsmodellering eller forbedring af søgesystemer.

Kom til Danmarks Biblioteksskole med en bachelorgrad i Lingvistik (Sprogvidenskab) fra Københavns Universitet og blev færdig i januar 2005 med en kandidatgrad i Biblioteks- og Informationsvidenskab.

Bor i Brønshøj. Gift og har 2 piger.

Bookmark and Share

Hurtige genveje

Mød flere medlemmer