Tirsdag d. 16. marts 2010:
Besøg på Biblioteket ved Det kongelige danske Musikkonversatorium, Rosenørns Allé 22, København
Ledende bibliotekar Musse Magnussen Svare giver os kl.13.30 en rundvisning i biblioteket og fortæller om bibliotekets arbejde – måske også meget om flytningen og donationen fra Mærsk Mc-Kinney Møllers Fond, som betød et elektronisk tigerspring for biblioteket, men også nye reoler, borde samt siddepladser i sofaer. Biblioteket er indrettet i det der tidligere var radio-husets diskotek. Der bliver formentlig også tid til kort rundvisning i det noget ændrede øvrige hus.
Se dels DKDM’s hjemmeside og artiklen i Bibliotekspressen, 2009, nr. 4.
Vi starter kl.11.30 med en let frokost på Café KONJAK, H.C. Ørsteds Vej 46, som ligger ca. 5 min. gang fra Konservatoriet. Der er bestilt luksussalat med enten laks eller kylling – hertil en genstand vin/øl/vand for en samlet pris af kr.130,00
Bindende tilmelding fra 10.2. – 28.2 til Lis Jacoby: 46.36.94.55 el. mail: lijacob@mail.dk, eller Hanne Bienert: 43.99.79.42 el. mail: bienert@ruc.dk