Rejserefusion ved deltagelse i fællesmøder mellem Bibliotekarforbundet, faggrupperne og ansættelsesgrupperne
Bibliotekarforbundet refunderer rejseudgifter, når du som bestyrelsesmedlem i en af Bibliotekarforbundets faggrupper og ansættelsesgrupper deltager i de kvartalsvise fællesmøder mellem Bibliotekarforbundet, faggrupperne og ansættelsesgrupperne.
Rejseudgifterne i forbindelse med et fællesmøde dækkes altså fuldt ud af Bibliotekarforbundet for gruppens BF-kontaktperson - eller for den substitut, som evt. deltager i mødet i stedet for.
Rejserefusionen gælder transport med billigste offentlige transportmiddel (svarende til 2. klasse). Transport i egen bil er også mulig, men kun i særlige situationer, hvor det vil være helt uhensigtsmæssigt at rejse med det offentlige.
Du kan også henvende dig i Bibliotekarforbundets Administration på 2. sal i Bibliotekarforbundets Hus, når du alligevel er i huset i forbindelse med fællesmødet.