"Aktivitetspulje for faggrupper" har til formål at støtte og udvikle BF's faglige arbejde gennem støtte til aktiviteter i eller iværksat af BF's faggrupper eller tilsvarende grupper af faglig karakter.
Vedtaget af Hovedbestyrelsen den 10.11.2000
"Aktivitetspulje for faggrupper" har til formål at støtte og udvikle BF's faglige arbejde gennem støtte til aktiviteter i eller iværksat af BF's faggrupper eller tilsvarende grupper af faglig karakter.
Puljen kan anvendes til aktiviteter, der understøtter arbejdet i faggrupperne og understøtter BF's Arbejds- og principprogram.
Aktivitetspuljen kan med fordel anvendes til projekter på tværs af faggrupper.
BF's hovedbestyrelse fastlægger indsatsområder for puljen.
Hvad kan der søges til?
Støtte gives ud fra de overordnede retningslinier og de af hovedbestyrelsen vedtagne indsatsområder.
Konkret kan der ydes støtte til :
- Frikøb
- Konsulentydelser
- Foredrag
- Rejser
- PR-initiativer
- Research
- Forskning
- Internationalt arbejde
Hvad kan der ikke søges til?
- Etableringsudgifter og større anskaffelser.
Ansøgning
Faggruppen ansøger skriftligt aktivitetspuljens midler. Der skal i ansøgningen redegøres for aktiviteten, dens formål samt prisen på aktiviteten i form af et budget.
Der skal ansøges før den pågældende aktivitet finder sted - der kan således ikke søges med tilbagevirkende kraft.
Uddeling af puljens midler forestås af det medlem af Hovedbestyrelsen, som er ansvarlig for faggrupperne, i samarbejde med BF's sekretariat.
Maksimumbeløb, der kan søges om
Der ansøges om et tilskud til aktiviteten, dvs. oftest vil det være en procentdel af beløbet, som BF vil kunne medfinansiere efter ansøgning.
Hvor ofte kan søges?
Som udgangspunkt kan hver faggruppe kun ansøge én gang pr. år, men under hensyntagen til forbruget af puljens midler i årets løb samt antallet af ansøgninger, der er indkommet, kan en faggruppe ansøge og få bevilget støtte flere gange pr. år