Beretning aflagt på generalforsamlingen den 19. april 2007.
Bestyrelsens sammensætning:
- Susanne Bertelsen, Ringsted Bibliotek - Kontaktperson til BF
- Ulrik Nelth Drejer, Roskilde Bibliotek - Webmaster
- Gitte Lose, Gladsaxe Bibliotekerne
- Mette Madsen, Holbæk Bibliotek - Sekretær
- Rikke Petersen, Frederiksberg Bibliotek - Kasserer
- Janni Sørensen, Hjørring Bibliotek - Suppleant
Sammensætningen af personer fra forskellige typer musikarbejde - fra overbygningsbibliotek over musikbibliotek til musiksamling- gør at bestyrelsen har kunnet favne bredt og have diskussioner med de fleste synsvinkler repræsenteret. Bestyrelsen har i beretningsperioden afholdt 9 bestyrelsesmøder - derudover kommer temadage og generalforsamling.
Politiske og faglige diskussioner - hovedtræk fra beretningsperioden:
I beretningsperioden har mange ting været diskuteret men især har følgende emner fyldt meget:
Retrorettelse af filmet musik:
Mufa ønskede som flere andre at gamle centrale og decentrale poster på filmet musik (DVD og VHS) blev rettet så de fremover er katalogiseret efter de nye regler og dermed opstilles og søges på samme måde som nye poster. Denne rettelse er nu gennemført.
Nye vedtægter på grund af BF's nye struktur for ansættelses- og faggrupper:
Bestyrelsen har arbejdet for at tilpasse Mufas vedtægter så de passer med BF's nye praksis - herunder ændres reglerne for indmeldelse/ udmeldelse af så dette kun kan ske kvartalsvis. Herudover ændres praksis omkring generalforsamlingen der fremover vil være adskildt fra BF's generalforsamling.
Kommunesammenlægningen:
Musikfaggruppen har fulgt udviklingen i forbindelse med kommunesammenlægningen på det generelle biblioteksområde og specielt omkring musikafdelingen/ musiksamlinger. Selvom der er tendens til at samle systemerne og lukke de mindre filialer er der ikke tegn på at egentlige musikafdelinger med deraf følgende større ekspertise oprettes - tvært imod er der stadig tendens til at nedlægge musikafdelinger.
Karenstid på musik:
Mufa følger stadig udviklingen af den indførte karenstid tæt - det er stadig Mufas holdning at karenstiden kun er til administrativ gene og IKKE har indflydelse på salget af presset musik. Mufa er indstillet på at arbejde for karenstidens ophør. håber at emnet vil blive diskuteret på både Bibliotekarforbundet og musikfaggruppens generalforsamlinger.
Afholdte temadage og kurser:
I beretningsperioden har Musikfaggruppen planlagt og afholdt følgende temadage:
6.-7.10.2005: Musikfaglig konference i samarbejde med DMBF.
10.11.2005: Temadag i samarbejde med KUFA 10.11 "Æstetiske punktnedslag i det digitale rum 3". Afholdt i Roskilde ca. 25 deltagere + koncert med 80-100 mennesker om aftnen.
18/5-2006: Temadagen "Fra sangskriverens værksted" i Kulturstalden på Vesterbro. Programmet bestod blandt andet af sangskriveren Ivan Petersen og forfatter til bogen "Sangskriver Jens Larsen. Desværre manglende tilmeldinger og temadagen måtte aflyses.
I forbindelse med temadagene vil bestyrelsen for Musikfaggruppen gerne opfordre medlemmerne til at komme med ideer og forslag - bestyrelsens mål er at kunne afholde ca. 4 temadage årligt og at holde prisen så lang nede som muligt for Musikfaggruppens medlemmer.
Musikfaggruppen ønsker i denne forbindelse også at takke sine samarbejdspartnere specielt BF, DMBF, Kunstfaggruppen og Statsbiblioteket.