Konference 18.-19. september 2008
Odense Kongrescenter
Undervisning er et af de temaer mange bibliotekarer forholder sig til, uanset hvad slags bibliotek de arbejder på. Derfor er en række foreninger og faggrupper gået sammen om en konference, der sætter fokus på de opgaver bibliotekarer bruger i forskellige undervisningssituationer.
Lektor ved DPU Tomas Højgaard Jensen står for det faglige indhold. Hans forskning og udviklingsprojekter viser, hvordan arbejdet med at beskrive faglighed og kompetencer letter formuleringen af konkrete opgaver til brug i undervisningen. Konferencens program veksler mellem faglige oplæg og arbejde i workshops bl.a. om spørgsmålene:
- Hvad er det for noget med den allestedsnærværende snak om kompetencer?
- Hvad har det at gøre med at være en god bibliotekar?
- Hvad vil "den gode undervisningsopgave" sige i den forbindelse?
- Hvordan kan man bruge sådanne refleksioner i den daglige bibliotekar-praksis?
Workshopperne bliver styret og rapporteret af en facilitator. Arrangørerne forventer at produktet fra konferencen er konkrete ideer og bidrag til undervisningsmateriale. BFnet fungerer som kommunikationsplatform før, under og især efter konferencen.
Konferencens indhold er testet ved en temadag i slutningen af november 2007. Sidst fik vi disse positive tilbagemeldinger: ”Jeg gik hjem og lavede al min undervisning om” og ”det var virkelig været en øjenåbner og en ny måde at arbejde med undervisning på”.
Program
Torsdag
- 9.00-10.00: Indskrivning
- 10.00-12.00: Fagligt indhold
- 12.00-13.00: Frokost
- 13.00-16.00: Fagligt indhold
- 16.00-17.30: Walk’n talk
- 18.30: Middag
Fredag
- 8.00-9.00: Morgenmad
- 9.00-12.00: Fagligt indhold
- 12.00-13.00: Frokost
- 13.00-15.00: Fagligt indhold
- 15.00: Farvel
Pris
2500 kr. for BF medlemmer
3000 kr. for andre
Begge priser er med overnatning i enkeltværelse
Målgruppe
Bibliotekarer, informationsspecialister og undervisere der arbejder med informationskompetence, herunder informationssøgning og kildekritik.
Vi gennemfører arrangementet med 50 deltagere som minimum og 100 deltagere som maks.
Arrangører
- Bibliotek & Uddannelse
- BiTS
- FaBuLær
- Gymnasienetværket
- Handelsskolernes Biblioteksforening