Af Finn Petersen, Lis Nielsen og Tina Louise Olsen
Diskussionerne om kombibibliotekerne har bølget frem og tilbage og der har været perioder med skyttegravskrig mellem folke- og skolebibliotekarer. I april 2003 besluttede BF's hovedbestyrelse at understøtte samarbejdsprojekter mellem skole- og folkebiblioteker. Hovedbestyrelsen kom samtidig med en række anbefalinger og opfordrer bl.a. til, at etablering af kombiblioteker sker som led i en udvikling, at man nøje overvejer målgrupper og funktioner, at den overordnede ledelse forankres i folkebiblioteket og at der sikres et samlet fælles økonomisk fundament/budget for kombibiblioteket.
En arbejdsgruppe i BF drog i efteråret 2004 ud i landet for at besøge en række kombibiblioteker og blive klogere på, hvad de egentlig er for en størrelse og hvad der aktuelt optager dem. Arbejdsgruppen havde også lejlighed til at mødes med en række personer, som alle er ansat på eller beskæftiger sig med kombibiblioteker. Arbejdsgruppen bestod af HB-medlem Bente Stonor, Finn Petersen og Lis Nielsen samt Tina Louise Olsen fra sekretariatet.
Første stop på turen var Egå bibliotek, Århus. Her mødte arbejdsgruppen et nyopført kombibibliotek, som lå sammen med skolen og samtidig havde indgang fra gaden. Skoleleder Niels Petersen fortalte, at han havde været initiativtager til etableringen af kombibiblioteket og han i dag var leder af kombibiblioteket, som har enstrenget ledelse. Kombibiblioteket blev i det daglige betjent af 2 skolebibliotekarer og to folkebibliotekarer. Niels Petersen oplevede, at kombibiblioteket allerede havde givet en række synergieffekter, idet åbningstiden var udvidet, biblioteket havde fået flere ressourcer og udlånstallet var steget. Derudover fandt han, at det var nyttigt at de to personalegrupper (skole- og folkebibliotekarer) kunne supplere hinandens kompetencer. Alt var dog ikke rosenrødt, idet de ansatte havde forskellige vaner og arbejdsgange.
Trige bibliotek i Århus fik også besøg af arbejdsgruppen. Også her var der tale om en nybygget bibliotek og arbejdsgruppen fik lejlighed til at mødes med bibliotekar Birgitte Sørensen. Biblioteket havde tostrenget ledelse, hvilket på nogle områder var en fordel. Den tostrengede ledelse havde imidlertid været en ulempe i en konkret situation, hvor skolebiblioteket skulle spare og pludselig skar ned på skolebibliotekartimerne. Det medførte, at folkebibliotekaren pludselig sad alene den ene af ugens dage. Det nye kombibibliotek var blevet pænt modtaget af områdets beboere og lånerne. En del af avislæserne havde dog skulle vænnet sig til den større aktivitet og børnenes færden på biblioteket. De ansatte på biblioteket havde brugt en del tid på at forklare forældrene, at der var tale om et kombibibliotek og ikke et skolebibliotek. Birgitte Sørensen fortalte bl.a. at man som ansat på et kombibibliotek skal favne bredt og at man skal vænne sig til at være på - og være på hele tiden.
Arbejdsgruppen mødtes med en række ressourcepersoner, som alle var ansat på et kombibibliotek, enten som bibliotekarer eller som ledere. Ressourcepersonerne orienterede om deres erfaringer og gav udtryk for, at det kunne være nyttigt, såfremt der eksisterende en central registrant over kombibiblioteker og at der i forhold til indberetningerne til Biblioteksstyrelsen mangler en rubrik, som hedder kombibiblioteker (Note 1) . Ressourcepersonerne opfordrede desuden til, at BF har mere fokus på løn- og ansættelsesvilkår blandt bibliotekarer ansat på kombibibliotekerne. Derudover blev der efterlyst arrangementer, enten for bibliotekarer eller for alle ansatte på kombibibliotekerne. Fokus for disse arrangementer kunne være pædagogik, udvikling af de fysiske rum, samarbejdet med andre fagligheder m.v.
Kirsebærhaven i Vigerslev fik også besøg af arbejdsgruppen, der dog blev overraskede, da vi opdagede en brochure om biblioteket, hvorpå der stod "Fællesbiblioteket". Det var dog et bevidst valg, at biblitoteket skulle kaldes et fællesbibliotek og ikke et kombibibliotek.. Det nybyggede bibliotek havde bl.a. til formål at slå så mange funktioner og ressourcer som muligt sammen for derigennem at opnå et bedre bibliotekstilbud for skolen og for lokalsamfundet. Her bar alle ansatte - både skolebibliotekarer og folkebibliotekarer - navneskilte, hvilket havde været en overvindelse for skolebibliotekarerne. Synliggørelsen var ny for dem. Kombibiblioteket havde fælles ledelse og i alt 10 ansatte med ligelig repræsentation af skole- og folkebibliotekarer. Leder Mette Lysgaard-Hansen og Pia Svanholm viste rundt på biblioteket og fortalte, at det allerede er til at få øje på fordelene ved kombibiblioteket. For det første Kirsebærhaven havde kombibiblioteket kunne tiltrække nye lånere idet eksempelvis indvandrerbørnene havde fået deres forældre med på biblioteket. Der var bedre undervisningsfaciliteter og et tættere samarbejde med lærerne, hvilket var en fordel i forbindelse med opgaveskrivning. Derudover oplevede bibliotekarerne, at uroproblemer blev løst langt hurtigere og at bøgerne kommer hurtigere frem, end når skolebibliotekarerne bestiller dem.
Dyssegården i Gentofte afholdt et arrangement, hvor det nybyggede kombibibliotek blev vist frem. Borgermesteren bød velkommen og der var bl.a. oplæg fra vicebibliotekschef Pia Hansen og viceskoledirektør Jan Hansen som fortalte om fordele og ulemper ved det nye samarbejde. En af ulemperne var, at mange af de tidligere "voksenlånere" havde fundet støjniveauet for højt og nu var flyttet til andre biblioteker. Til gengæld var der kommet andre lånergrupper og kombibiblioteket havde fået flere pc'ere, som både blev brugt i undervisningen og stod til rådighed for andre lånere. Gentofte bibliotek har samlet alle pædagogiske materialer et sted og har fælles materialevalg. Skolebibliotekarerne bruges til materialevalget af pædagogiske materialer i folkebiblioteket.
Solvang i København har haft kombibibliotek siden 1971. Helle Andreasen og Vera Kelgart tog her imod arbejdsgruppen og viste rundt på biblioteket, hvor folkebiblioteket og skolebiblioteket ligger ved siden af hinanden og blot er adskilt af en glasvæg. De to biblioteker er ikke integrerede og har ikke fælles samlinger, men der er fælles adgang til materialerne på de to biblioteker. Kombibiblioteket har en integreret skranke og skolebibliotekets materialebestand er inddateret i folkebibliotekets base, hvilket gør det nemt at søge materiale til skolebørnene. Skolens elever er desuden lagt ind som lånere i folkebibliotekets bibliotekssystem.
Arbejdsgruppen takker alle, som afsatte tid til et besøg. Det var yderst lærerigt og informativt at få lejlighed til at besøge nogle kombibiblioteker og har givet inspiration til det fremtidige arbejde med nye biblioteksformer. Arbejdsgruppens besøg er i 2005 bl.a. blevet anvendt i forbindelse med BF-rapporten "Strukturreformen og de faglige udfordringer for bibliotekerne", planlægningen af Fagligt landsmøde samt BF's deltagelse i projektet "Kombibiblioteker - nye pejlemærker mellem folke- og skolebiblioteket". I forbindelse med dette projekt, har BF oprettet en intern mail-liste, hvor man kan få nyheder om projektet samt erfaringsudveksle. Hvis man ønsker at komme på mail-listen, skal man rette henvendelse til konsulent Tina Louise Olsen, BF på tlo@bf.dk.
August 2005
Note 1: Biblioteksstyrelsen har nu ændret indberetningsskemaet og i forbindelse med projekt "Kombibiblioteker - nye pejlemærker i samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker"arbejdes der pt. på at få udarbejdet en oversigt over kombibibliotekerne.