NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Segmentering 2001-2006

Hvor er de statslige ansat og hvor længe?

Indledning
Hvor er de ansat og hvor længe? Statsgruppens bestyrelse har igen hentet data fra BF’s medlemssystem, som bl.a. fortæller, hvordan fordelingen af medlemmerne er på forskellige typer ansættelsessteder. 

Tidligere er de statsansattes ansættelsesmønster beskrevet i ”Segmentering af de statslige biblioteker samt medemmers ansættelser 1.1.1993-1.1.1997” udarbejdet af Birthe Klausen og Jens Bennedsen, 1997, samt i en opfølgning udarbejdet af Charlotte Løvenhardt Sørensen for perioden 1.1.1997-1.1.2001. Sidstnævnte er analyseret i artikel i Bibliotekspressen 2002 nr. 7.  De to foregående rapporter dækker en fireårig periode, mens de nyeste data dækker en 5-årig periode fra 1.1.2001 til 1.1.2006.

Fordeling på bibliotekstyper
Pr. 1.1.2006 var der 875 statsligt ansatte bibliotekarer fordelt på 209 institutioner. Sammenlignet med rapporten fra 2001 er antallet af bibliotekarer det samme, mens antallet af institutioner er faldet med 16 % til 209 institutioner.

De statslige bibliotekarer fordelte sig i 2006 som følger:

Ungdoms-
uddannelser

Videregående uddannelser

Højere læreranstalter

Central-
administration

Sektor-
forskningsinst.

Andre

Total

57

126

456

135

71

30

875


Ansættelser efter institutionstype 2001-2005:
Ansættelser efter institutionstype 2001-2005: 

Samlet set er 3 ud af 4 bibliotekarer fortsat ansat ved en uddannelsesinstitution set i sammenligning med 2001, og 52 % af de statslige bibliotekarer er ansat ved en højere læreranstalt.

Ser man indenfor centraladministrationen er der i perioden tilgået 21 bibliotekarer, til gengæld er der 36 færre indenfor sektorforskningsinstitutionerne.

Antallet af institutioner med 1-2 ansatte er faldet fra 188 til 137 i perioden. Godt hver femte er ansat ved de helt små biblioteker med en til to ansatte, og ser vi på biblioteker med 1-5 ansatte udgør de 35 % af de ansatte. 15 % af medlemmerne er ansat på 2 biblioteker med mere end 61 ansatte.

Fordeling på alder og køn
Det har i de tidligere rapporter ikke været muligt at forholde sig til medlemmernes fordeling på køn og alder. Grundet nyt medlemssystem har det nu været muligt at udtrække oplysninger om dette.

Det viser sig, at 40 % af medlemmerne er 51 år eller ældre. 22 % er ældre end 56 år, hvilket må betyde, at ca. ¼ af alle medlemmer formentlig vil forlade arbejdsmarkedet indenfor de næste 10 år.

21 % af medlemmerne er mænd og denne procentfordeling slår igennem både med hensyn til alder og timetal samt fordeling på ansættelsessteder. Der er altså ikke væsentlig forskel på ansættelsesmønstret for mænd og kvinder.

Fordeling på alder 2001-2005:
Fordeling på alder 2001-2005:

Udviklingen
Set i sammenligning med rapporten fra 2001, hvor der var sket en vækst i medlemsantallet på 81 personer, er udviklingen i antal medlemmer stabiliseret.

Til gengæld er en stigning i ansættelsessteder på 21 i 2001, nu afløst af et fald på 41. Det markant største fald er sket indenfor de videregående uddannelser, som er faldet fra 52 til nu 28 institutioner.

Antal af medlemmer inden for denne gruppe er til gengæld steget med 12. Denne udvikling skyldes højst sandsynligt sammenlægninger af uddannelsesinstitutioner til CVU-centre.

Indenfor sektorforskningsinstitutionerne er der i perioden sket et fald i både antal medlemmer (33 %) og antal institutioner (20 %).

Hvis vi ser på den samlede periode i hvilken der er udarbejdet segmenteringsrapporter for viser det sig, at 877 har fået nyt job eller skiftet ansættelsessted. Det svarer til 100 % - altså at hele gruppen i perioden 1993 til 2006 har flyttet sig. I perioden 2001 til 2006 er der 29 % over en femårig periode, der har flyttet sig.

I forbindelse med den tidligere segmenteringsrapport fra 2001 forholdt Charlotte Løvenhardt Sørensen sig i artiklen i Bibliotekspressen til finanslov 2002, hvor hun forventede, at nedlæggelse af offentlige råd og nævn ville få en markant betydning for det fremtidige billede af de statslige bibliotekarers ansættelser i centraladministrationen. Det har imidlertid vist sig ikke at holde stik – tværtimod. Antallet af institutioner inden for centraladministrationen er uændret, og antallet af medlemmer er i perioden steget med 16 %. Vi mener, at stigningen skyldes nye jobfunktioner for bibliotekarer inden for centraladministrationen, som f.eks. journal (ESDH), IT samt sagsbehandling. 

Ved udtræk af data er der ikke medtaget oplysninger om medlemmernes uddannelsesforhold. Vi har pr. 1.oktober 2006 udtrukket tal vedr. kandidaters fordeling på det statslige arbejdsmarked. I alt ca. 10 % af de ansatte i staten er kandidatuddannede. Tilsvarende % for BF’s samlede aktive medlemsskare er 5,8 %.

Kandidaters fordeling på institutionstyper:

Ungdoms-
uddannelser

Videregående uddannelser

Højere læreranstalter

Central-
administration

Sektor-
forskningsinst.

Andre

Total

4

13

49

28

0

1

91


Det fremtidige statslige arbejdsmarked
De statslige bibliotekarers ansættelsesområder står overfor store udfordringer grundet de mange fusioner, som er varslet. Dels de fremtidige fusioner på universitets- og sektorforskningsområdet, dels regeringens planer om oprettelse af professionshøjskoler. Hertil kommer den allerede vedtagne kommunalreform, som betyder gymnasiernes overgang til statsligt selveje.

Undersøgelsen viser, at ca. en fjerdedel af medemmerne vil forlade arbejdsmarkedet indenfor de næste 10 år. Med den store afgang af bibliotekarer bliver det interessant at følge, om udviklingen på det statslige arbejdsmarked fortsat vil være stabil eller om det vil falde. Måske vil BF’s politik om, at fremtidens bibliotekaruddannelse skal være kandidaturdannelse, endda medføre en stigning i ansatte grundet nye arbejdsopgaver, som f.eks. ESDH, akademisk sagsbehandling, digital forvaltning.

Statsgruppens bestyrelse