Midtvejsrapport fra Statsgruppens bestyrelse for perioden 2007-2008.
Statsgruppens bestyrelse består af: Formand Anne Thorst Melbye (Syddansk Universitetsbibliotek), Næstformand Jesper Bendix (Aalborg Universitetsbibliotek), Trine Winther Johannsen (Roskilde Universitetsbibliotek), Lis Nielsen (Det Kongelige Bibliotek), Jeannette Ekstrøm (Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek), og som suppleant Hanne Møgelberg (Det Kongelige Bibliotek).
Bestyrelsens arbejde
Bestyrelsen beskæftiger sig med faglige spørgsmål, samt arrangerer gå-hjem-møder, temadage og internatmøder med særligt fokus på statslige forhold.
På generalforsamlingen i 2007 blev der vedtaget et arbejdsprogram, som kan ses på statsgruppens hjemmeside http://grupper.bf.dk/stat/. Vi har valgt at fokusere på følgende hovedpunkter:
- Medlemsrettede aktiviteter
- Fokus på Forskningsbibliotekerne
- Faglige spørgsmål
Medlemsrettede aktiviteter
Kort før sommerferien afholdt vi et velbesøgt gå-hjem-møde med titlen: ”Når arbejdspladsen forandrer sig”. På mødet holdt 2 af Bibliotekarforbundets konsulenter et spændende oplæg om de forandringer og processer der finder sted i forbindelse med f.eks. fusioner.
Gennem 2007 har vi, i samarbejde med Privatgruppen, afholdt flere gå-hjem-møder med fokus på informationssøgning på nettet. Møderne har haft 2 temaer, dels ”Avanceret Google-søgning” samt ”Websøgning er mere end bare Google”. Begge møder blev afholdt i Århus og København med stor tilslutning. Vi vil i løbet af 2008 forsøge at supplere med flere møder.
Kommende arrangementer:
- 24. januar 2008: Pensionsarrangement – i Århus
- 25.-26. januar 2008: Det digitale møde med brugeren – Statsgruppens internatmøde i Middelfart
- 4. april 2008: Intern synliggørelse og profilering – en temadag i samarbejde med Privatgruppen
Fokus på forskningsbibliotekerne
Bibliotekarforbundet og Danmarks Forskningsbiblioteksforening har gennem 4 år samarbejdet om at sætte fokus på forskningsbibliotekerne. Siden 2004 har en arbejdsgruppe, med repræsentanter fra begge organisationer, forsøgt at skabe opmærksomhed omkring i forskningsbibliotekerne. I slutningen af 2007 blev projektet evalueret og der er udarbejdet en slutrapport – kan læses her.
Arbejdsgruppen har indstillet til de to bestyrelser, at samarbejdet fortsættes, herunder bl.a. det populære Presseklip. Formændene, for henholdsvis BF og DF, vil i starten af 2008 udarbejde et kommissorium for det fortsatte samarbejde.
Faglige spørgsmål
Bestyrelsen behandler rapporter der har betydning for det statslige arbejdsmarked. I 2007 har vi bl.a. beskæftiget os med:
- Viden i spil – biblioteksorganisation og biblioteksudvikling i professionshøjskolerne
- Gymnasieelever og biblioteker – Niels Ole Pors
- Kompetencelandkortet – en analyse af bibliotekarernes rolle i fremtidens digitale forvaltning - CEDI
Derudover har vi fulgt fusionerne indenfor universitets- og CVU-området.
Statsgruppen deltager i de to statslige TR-kollegier.