Det foranderlige arbejdsliv - acceleration af nye tiltag og den manglende rytme - hvad stiller vi op?
ved Lars Paludan-Müller
Medlemsmøde i forbindelse med Statsgruppens generalforsamling lørdag d. 19. marts 2011
Trænger du til at se din verden fra en ny vinkel? Få et inspirerende oplæg, der bl.a. fokuserer på humor, modstand, "decaf resistance", positiv tænkning som formildende omstændighed, i en ofte kaotisk virkelighed. Målet er et survival kit for bibliotekarer i en brydningstid.
Lars Paludan-Müller er selvstændig konsulent og forfatter. Hans interesseområder er bl.a. sammenhænge mellem arbejdsliv og sundhed - hvordan bliver levet liv fx til fysisk/psykisk sygdom? I 2004 skrev han den første danske introduktion til "Arbejds-, organisations- og ledelsespsykologi" og har siden deltaget i flere bogprojekter. Han er, ud over sit arbejde som selvstændig konsulent, både tilknyttet Professionshøjskolen Metropol og University College Sjælland, hvor han bl.a. underviser i sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladser, samt psykologi og psykiatri med fokus på arbejdsmarkedet. I øjeblikket arbejder han fast som konsulent i medicinalindustrien med kommunikation og håndtering af kronisk sygdom. Desuden er han at finde på Folkeuniversiteternes forelæsningsrækker om anvendt psykologi, uddannelser i diplom i ledelse mv.