Løntilskudsjob i offentlige og private virksomheder er en vigtig del af den nuværende regerings arbejdsmarkedspolitik.
Ansættelse med løntilskud er for ledige med ret til at blive aktiveret. Det kan foregå hos private og offentlige arbejdsgivere samt hos organisationer og foreninger. Arbejdsgiveren ansætter en ledig i max 12 måneder og modtager et tilskud til lønnen. Forløbet aftales i samarbejde mellem dig, jobcenteret, din a-kasse, en arbejdsgiver og BFs tillidsrepræsentant på arbejdspladsen.
Hvis du bliver ansat i et job med løntilskud, skal du fortsat være tilmeldt jobcenteret.
Bliver du ansat i job med løntilskud gælder der en række særlige regler for dig. I det offentlige er din ansættelse reguleret af rammeaftalen om det sociale kapitel. Du er altid velkommen til at kontakte BF's forhandlingsafdeling, hvis du får tilbudt et job med løntilskud og vil vide mere om de regler, der gælder for dig.
Læs også om job med løntilskud på AAKs hjemmeside