Lille fald i bruttoledigheden
Den sæsonkorrigerede bruttoledighed er faldet fra 10.161 i maj til 9.946 i juni måned.
Bruttoledigheden har siden 2009 svinget omkring de 10.000 personer. Den sæsonkorrigerede
bruttoledighed er i juni måned på 4,2 pct. for akademikere under ét.
Den sæsonkorrigerede ledighedsprocent for dimittender er i juni måned er på 25,5 pct.
Magistrene og Djøf’erne har den højeste dimittendledighed med ledighedsprocenter på
hhv. 31,5 og 27,6 pct., mens dimittendledigheden for ingeniører er på 21,0 pct. Stadig flere
dimittender bliver langtidsledige. Antal dimittender, som har 1-2 års ledighed er i juni
måned 2011 på 2.070 svarende til en stigning på 232 i forhold til juni måned 2010. Ledighedsprocenten
for denne gruppe er i juni 2011 oppe på 10,2 pct.
Hvad betyder det for bibliotekarer og cand.scient.bibl.'er?
Antallet af ledighedsberørte bibliotekarer og cand.scient.bibl.'er i juni er 167 personer. Det svarer til en nettoledighed på 2,7 pct., mens bruttoledigheden ligger på 4,8 pct.
Dimittendledigheden er fortsat høj, nettoledigheden blandt dimittender er 27 pct, mens bruttoledigheden i denne gruppe er oppe på 39,5 pct.