"Ledere og ledelse i danske biblioteker - Sammenfatning med BF's vurderinger" (Bibliotekarforbundets lederundersøgelse 2001)
Arbejdsforhold
Det psykiske arbejdsmiljø har været i fokus i en del år. På det seneste har der været undersøgelser, der har vist, at unge ikke ubetinget tager jobs som ledere, hvis betingelserne i forhold til familie og fritidsliv ikke er rimelige. Især kvinder vælger lederjobbet fra af disse grunde.
Det siges, at det er både fysisk og psykisk hårdt at være leder, og at det er vanskeligt at afbalancere lederjobbet med familielivet.
Diagram 16.
Lederens egen vurdering af lederjobbet og arbejdsmiljøet.
I undersøgelsen angiver over to tredjedele af lederne, at jobbet er personligt givende. Stort set ingen svarer nej til dette spørgsmål. Det kan generelt tages som udtryk for, at lederne kan lide deres job på trods af eventuelle ulemper. Næsten halvdelen mener, at lederjobbet er for dårligt lønnet. Kun en femtedel mener, at lønnen er rimelig. 4 ud af 10 ledere angiver, at de i gennemsnit arbejder væsentligt mere end 37 timer om ugen. En fjerdedel af lederne siger, at det gør de ikke. Billedet styrkes af, at næsten samme antal tager arbejde med hjem. Under en femtedel tager ikke arbejde med hjem. Det stemmer ganske godt overens med, at over en tredjedel angiver, at det er en livsstil at være leder. Det er tilsyneladende så meget en livsstil, at over en tredjedel tænker på arbejde, også i deres fritid. Det er dog positivt, at kun få anser arbejdet som en belastning for familielivet. Dette skyldes sandsynligvis også den omstædighed, at ledernes gennemsnitsalder gør, at børn ikke fylder så meget i deres hverdag. Lederjobbet er krævende og vanskeligt, og det kræver megen psykisk eller mental energi at være leder.
Men der tegner sig generelt et billede af en ledergruppe, der er glad for deres arbejde, og som i store træk mener, at de positive ting ved jobbet opvejer omkostningerne. Der tegner sig ligeledes et billede af ledere, der arbejder meget og også hjemme.
Lederne i forsknings- og fagbiblioteker og folkebiblioteker adskiller sig kun fra hinanden i forhold til ét af de 12 emner, der spørges inden for. Det er påstanden om, at man arbejder væsentligt mere end 37 timer om ugen. 51 pct. af lederne i forsknings- og fagbibliotekerne svarer ja til dette spørgsmål, mens kun 36 pct. af lederne i folkebibliotekerne svarer bekræftende her.
Der er lidt større forskel, når man ser på størrelsen af biblioteket. Lederen på et større bibliotek arbejder mere end lederen på et mindre bibliotek - 58 pct. af de større biblioteker angiver, at de arbejder mere en 37 timer, mens det tilsvarende tal for de små og mindre biblioteker er 31 pct. Herimellem ligger de større biblioteker på 40 pct. med arbejde ud over 37 timer.
Generelt er der nogen forskel, når man vurderer emnerne i forhold til lederniveauet. Her adskiller toplederne sig fra de øvrige ledere på fire forskellige områder:
Diagram 17.
Andelen af ledere der svarer ja til nedenstående aspekter af lederrollen.
Der er klare tendenser til, at topledere arbejder mere og tager arbejde med hjem hyppigere end de øvrige grupper. Men den mest markante forskel i forhold til de øvrige ledere er, at toplederne i næsten alle tilfælde finder, at deres job er givende på det personlige niveau. Næsten halvdelen af toplederne klassificerer det endog som en livsstil at være leder, og det er tydeligt, at der lægges mange arbejdstimer i jobbet.
Frihed i jobbet
De fleste ledere oplever en høj grad af frihed til at planlægge, beslutte og prioritere. Der kan ikke i undersøgelsen dokumenteres nogen forskelle i forhold til bibliotekstype, biblioteksstørrelse, køn m.v.
Diagram 18.
Lederens opfattelse af egen indflydelse og frihed i jobbet.
Næsten alle lederne er i stand til at kombinere friheden i jobbet med en åbendørs-politik over for medarbejderne. Næsten 90 pct. af lederne opfatter sig selv som nogle, der fører en åbendørspolitik. Det betyder, at hele personalet i princippet kan komme og tale med lederen. Der er altså tale om et fundamentalt virksomhedstræk ved bibliotekerne. Kun meget få udtrykker, at de ofte deltager i uforudsete møder. Det indikerer en forholdsvis struktureret arbejdssituation.
Vi ser et billede af en gruppe ledere, der i meget stor udstrækning har indflydelse på både opgaver og tidsanvendelse. Der kan næppe være tvivl om, at netop disse forhold er af allerstørste betydning for tilfredshed med jobbet.
For at komme lidt tættere på spørgsmålet omkring tilfredshed er der i undersøgelsen stillet følgende tre spørgsmål:
- Tror du, at du sidder i din nuværende stilling om 3 år?
- Ville du søge din egen stilling i dag?
- Ville du flytte til en anden landsdel for at få job?
Hertil svarede næsten 80 pct., at de vil være i deres stilling om tre år, og 85 pct. svarede, at de vil søge deres egen stilling i dag. Med hensyn til at flytte til en anden landsdel svarede kun ca. ¼, at de ville flytte til en anden landsdel efter job.
Tilfredsheden med jobbet afhænger til en vis grad af størrelsen af biblioteket, idet 91 pct. af lederne på de største biblioteker angiver, at de ville søge deres egen stilling i dag.
Tilfredsheden med jobbet kan underbygges med, at lederne i gennemsnit har haft deres job i 11 år. 25 pct. har haft deres lederjob i 4 år eller mindre, mens andre 25 pct. af lederne har haft deres lederjob i over 16 år. 11 pct. af lederne har været mindre end to år i lederjobbet. Der, hvor lederne har været længst, er på de mindre biblioteker, hvor gennemsnitsancienniteten er 13 år mod 9 år på de største biblioteker.
Der er ingen tvivl om, at lederne generelt er tilfredse med deres job. For mange fyl-der jobbet meget både mentalt og konkret i antal arbejdstimer. Lederne støtter sig generelt til et stort netværk - større end man finder det hos andre offentlige ledere jf. de tidligere vurderinger af kontakten til interessenter, således at arbejdsmæssige og sociale netværk til en vis grad må falde sammen. Den eller de læringsprocesser, der findes, må således finde sted i de forskellige netværk i og uden for biblioteksvæsenet.