"Ledere og ledelse i danske biblioteker - Sammenfatning med BF's vurderinger" (Bibliotekarforbundets lederundersøgelse 2001)
Den traditionelle opfattelse af en offentlig institution som en selvstændig enhed, der definerer sig snævert ud fra eget udgangspunkt eller lovgivningen, er under væsentlig forandring.
Biblioteksvirksomheden har stadig lovgivningsmæssige rammer, men baserer sig nu i højere grad på interessegrupper og brugere. Rollen som netværksbygger får en stadig større betydning både i forhold til eksterne interessenter og i forhold til andre biblioteker.
Diagram 7.
Ledernes opfattelse af bibliotekets forhold til omverdenen.
Der er dog forskelle mellem forsknings- og fagbibliotekerne og folkebibliotekerne. Undersøgelsen viser ligeledes, at 61 pct. af folkebibliotekerne mener, at samspillet med politikerne får større betydning, mens kun 42 pct. af forsknings- og fagbibliotekerne er af samme opfattelse. Dette hænger sammen med, at bibliotekslederne i den kommunale organisation er tættere på politikerne, og at de fleste biblioteksledere har løbende kontakt med det politiske niveau.
Lederne i biblioteksvæsenet er nøje opmærksomme på, at lederen skal synliggøre biblioteket i det politiske system og i øvrigt skabe politiske kontakter.
Den danske biblioteksverden har generelt åbnet dørene for omverdenen og definerer i højere grad sig selv ud fra interessenterne. Vurderet i forhold til andre offentlige ledere er bibliotekslederne væsentlig mere åbne over for omverdenen. Dette kommer til udtryk i rollen som netværksopbygger, hvor 86 pct. angiver at dette vil få større betydning. Sammenlignet med Ledelsesbarometeret4, der har spurgt et repræsentativt udsnit af offentlige ledere, svarer kun 45 pct. bekræftende til samme spørgsmål.
Blandt de adspurgte biblioteker har 85 pct. svaret bekræftende på, at de har netværk med eksterne interessenter. Her svarer 73 pct. af de offentlige ledere i Ledel-sesbarometeret ja til dette spørgsmål.
Biblioteket opfatter sig med andre ord som en offentlig virksomhed i et tæt samspil med det omgivende samfund og definerer sig ud fra interessenternes behov og forventninger.
Hvis man går tættere på de eksterne interessenter og deres indflydelse på ledelsen af et bibliotek følger det samme mønster.
Diagram 8.
Ledernes opfattelse af hvorledes eksterne interessenter vil få indflydelse på deres ledelsesfunktion i fremtiden (i pct.).
Det er åbenbart, at de væsentligste interessentgrupper er brugerne, interessegrup-per og græsrodsbevægelser. Bibliotekerne tænker ligeledes i konkurrentbaner, hvilket er noget forholdsvis nyt. Fagforeninger vil få en mindre rolle i forhold til de øvrige interessentgrupper.
Biblioteket definerer sig som en koalition bestående af mange interessenter, som man samarbejder med i større eller mindre grad. På denne måde har biblioteket gjort op med den traditionelle opfattelse af en offentlig institution. Biblioteket har opmærksomheden rettet mod de forandringer, der sker i interessentgruppen, og som definerer grundlaget for de forandringsprocesser, som biblioteket skal skabe retning for.
Note 4)Det Danske Ledelsesbarometer: Dansk ledelse anno 2000. Handelshøjskolen i Århus & Ledernes Hovedorganisation. Marts 2000. ISBN 87-90313-39-9.