4. Ledelseshierakiet

"Ledere og ledelse i danske biblioteker - Sammenfatning med BF's vurderinger" (Bibliotekarforbundets lederundersøgelse 2001)

Den klassiske organisationsstruktur er en organisation med ganske få beslutningstagere, der træffer de centrale beslutninger, og hvor de øvrige ansatte følger disse. Opdelingen mellem det strategiske, taktiske og operationelle niveau er åbenbar. Begreber i denne verden er orden og rationalitet. Der er beslutningsniveauer, kommandoveje og en klart defineret arbejdsdeling.

Denne arbejdsdeling fik sit førte skud for boven i 60'erne og 70'erne, hvor det var fællesskabet, der i højere grad definerede beslutningsprocesserne - i hvert fald til en vis grad i den offentlige sektor. Ledelse blev umoderne.

I dag er ledelse kommet ind i den offentlige sektor, ikke kun som magt og myndighed, men som en nødvendig kompetence.

Undersøgelsen peger dog på større bevidsthed om den ledelsesmæssige myndighed eller større loyalitet over for den øverste ledelse end i den offentlige sektor i øvrigt. Således svarer 60,6 pct. af lederne, at strategiske beslutninger træffes af den øverste ledelse. Hvis man sammenligner med den landsdækkende undersøgelse3, Det danske Ledelsesbarometer, der blev udarbejdet i år 2000, svarer 53 pct. ja til samme spørgsmål.

Diagram 3.
Ledernes opfattelse af hvorledes beslutninger i høj grad træffes.

Det er åbenbart, at der er en forskel med hensyn til, hvorledes beslutninger træffes. Toplederne ser arbejdspladsen som præget af decentrale beslutningsprocesser, når det drejer sig om rutinemæssige forhold. Mellemlederne opfatter ikke i så høj grad, at de rutinemæssige beslutninger uddelegeres. Dette kunne tyde på, at der er mere rum for uddelegering af kompetence, end det umiddelbart fremgår af topledernes tilkendegivelse.

Ledelsen af bibliotekerne er præget af en vis centralisering. Medbestemmende grupper og projektorganisering trækker dog i den anden retning, således at bibliotekerne opnår en vis balance i beslutningsstrukturen på denne måde. Men der er noget der tyder på, at topledelsen i bibliotekerne kunne have megen glæde af at uddelegere i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag.

Som noget nyt i beslutningsstrukturen er stabsmedarbejdere kommet med som en aktør. Det er således den gruppe, der er øget mest. Det tyder på, at opmærksomheden omkring strategiske beslutninger, herunder tilvejebringelse af beslutningsgrundlag, spiller en større rolle end hidtil.

Diagram 4.
Udvikling i antallet af ledelsesniveauer.

Som det fremgår af diagrammet er antallet af mellemledere reduceret. Det falder sammen med, at i hvert femte bibliotek er antallet af ledelsesniveauer formindsket. Men den generelle tendens er, at antallet af ledelsesniveauer er rimeligt intakte, og at beslutningsprocesserne i højere grad koncentreres på de(t) øverste ledelsesniveau.

Alligevel er der forskel på, hvorledes tingene udvikler sig, når man sammenligner forsknings- og fagbibliotekerne med folkebibliotekerne. Forsknings- og fagbibliotekerne øger antallet af stabsfunktioner i højere grad end folkebibliotekerne (diagram 5). På folkebibliotekerne mindskes derimod antallet af mellemledere.

Diagram 5.
Ændringer i ledelseshierarkiet fordelt på bibliotekstype.

Det er klart, at i store biblioteksorganisationer er ovennævnte spørgsmål mere rele-vante. Det er da også her, de fleste organisatoriske ændringer har fundet sted.

Diagram 6.
Ændringer i ledelseshierarkiet fordelt på biblioteksstørrelse.

Der har været kraftige ændringer i ledelsesstrukturen i de større organisationer, men det er i de mellemstore organisationer de største ændringer er sket. I de mellemstore organisationer meddeler over 40 pct., at man har reduceret i antallet af mellemledere, samt at man generelt har formindsket antallet af ledelsesniveauer.