"Ledere og ledelse i danske biblioteker - Sammenfatning med BF's vurderinger" (Bibliotekarforbundets lederundersøgelse 2001)
Lederne er blevet spurgt om, hvorledes de opfatter betydningen af forskellige ledel-sesmæssige instrumenter. Der er blevet spurgt om flere end de nedennævnte. Den absolutte topscorer er viden og kompetenceudvikling. Den højeste score 7 betyder, at lederen tillægger den ledelsesmæssige opgave stor betydning mens 1 betyder ingen eller næsten ingen betydning.
Der er ingen tvivl om, at bibliotekslederne har en klar opfattelse af, hvad der bliver de fremtidige ledelsesmæssige udfordringer. For folkebiblioteker opregnes 5 udover ovennævnte: udvikling af ledelseskompetencer, samarbejde, mål- og resultatstyring, kvalitetsudvikling og værdibaseret ledelse og værdistyring.
Diagram 1.
Ledernes holdning til fremtidens ledelsesmæssige udfordringer.
For forsknings- og fagbibliotekerne opregnes 5 udover ovennævnte: brugerorientering, teknologiske ændringer, samarbejde, mål- og resultatstyring samt udvikling af ledelsesmæssig kompetencer. I forhold til udlicitering er lederne enige om, at der ikke vil være de store ledelsesmæssige udfordringer her.
Lederne i de to sektorer er enige om, at fremtidens udfordringer vil være udvikling af ledelsesmæssige kompetencer og samarbejde. Brugerorientering ligger på en 7. plads for folkebibliotekerne og på en 2. plads hos forsknings- og fagbibliotekerne. Den teknologiske udvikling har relativ høj prioritet forsknings- og fagbibliotekerne.
Forsknings- og fagbibliotekernes ledere er øjensynlig mere optaget af de fremtidige strukturelle ændringer baseret på nye brugerkrav, ændret teknik mv., mens folkebibliotekerne er mere optaget af interne ledelsesmæssige processer.
Når folkebibliotekernes ledere har præferencerne rettet mod de interne processer stemmer dette ganske godt med en omdefinering af folkebibliotekernes eksistensgrundlag gennem ny bibliotekslov med ligestilling af medierne, nye og ændrede krav til bibliotekets rolle i lokalsamfundet, større ekstern opmærksomhed m.v.
Forsknings- og fagbibliotekerne er først og fremmest presset på bruger- og tekniksynsvinklen eller bruger- og leverancesystemerne, der skal effektiviseres og udvikles, mens eksistensgrundlaget er mere klart - at være servicesystem for forsknings- og uddannelsesinstitutionen.
Generelt er både folkebibliotekerne og forsknings- og fagbibliotekerne inde i en udvikling, hvor interessentkravene i bred forstand øges og ikke altid går i samme retning. Generelt er udfordringen som i alle andre dele af den offentlige sektor at dække et stadigt stigende behov for ydelser, der skal dækkes inden for den samme udgiftsramme.
Når vi derfor ser på de forskellige lederniveauers opfattelse af de ledelsesmæssige udfordringer, er det bemærkelsesværdigt, hvor store forskellene er.
Diagram 2.
Ledernes præferencer i forhold til de ledelsesmæssige udfordring fordelt på ledertype.
Forskellene i forhold til lederniveau kommer til udtryk på tre forskellige områder: samarbejde, arbejdsmiljø og bibliotekets ejenindtjening. Især arbejdsmiljøet udviser den store forskel, hvor mellemlederen prioriterer arbejdsmiljøet højest i forhold til toplederen og lederen. Dette svarer til mange andre undersøgelser, hvor mellemledernes arbejdsvilkår undersøges. Det er typisk mellemlederen, der bliver mødt af krav både fra medarbejderne og den øverste ledelse. Mellemlederen og toplederen ligger på samme niveau i forhold til præferencen egenindtjening.