"Ledere og ledelse i danske biblioteker - Sammenfatning med BF's vurderinger" (Bibliotekarforbundets lederundersøgelse 2001)
Lederne er blevet spurgt om behovet for efteruddannelse. Lederne har vægtet efteruddannelse indenfor forandringsledelse, værdibaseret ledelse, kvalitetsledelse og videnstyring. De områder, hvor der er mindst behov for efteruddannelse, er ifølge undersøgelsen sprogkundskaber, økonomi og regnskab, biblioteksfaglige emner og kontraktstyring.
Generelt vurderer de kvindelige ledere imidlertid efteruddannelsesbehovene som større end mandlige ledere. Lederne i folkebiblioteker vurderer efteruddannelsesbehovet som større end lederne i forsknings- og fagbibliotekerne. Om det reelt skyldes manglende målrettet efteruddannelse, eller om det blot er et holdningsspørgsmål til efteruddannelse er vanskeligt at sige.
Det, der naturligvis er interessant i denne sammenhæng, er den faktiske mulighed for efteruddannelse.
Der er en række ganske markante forskelle mellem lederne i folkebibliotekerne og lederne i forsknings- og fagbibliotekerne vedrørende forskellige uddannelsesmæssige forhold. Lederne i forsknings- og fagbibliotekerne skal i større udstrækning end lederne i folkebibliotekerne selv tage initiativ til videreuddannelse. 90 pct. mod 74 pct. siger, at det skal de i høj grad. Det samme forhold gør sig gældende vedrørende påstanden om, at man i høj grad selv har ansvaret for sin egen videreuddannelse. Her svarer 88 pct. og 73 pct. "i høj grad" for henholdsvis fag- og folkebiblioteker. "I høj grad" andelen, der angiver, at de ikke har rimelig tid til efteruddannelse er næsten den sammen for lederne i de to bibliotekstyper, nemlig omkring 41-42 pct. Derimod er der flere ledere i forsknings- og fagbibliotekerne end i folkebiblioteker, der angiver, at de i høj grad har tid til at videreuddanne sig, 16 mod 7 pct.
I undersøgelsen spørges der til betydningen af en formel videreuddannelse. Her mener ca. 30 pct. af bibliotekslederne, at den ikke har nogen betydning, mens resten mener, at den i nogen grad eller i høj grad har betydning. Det samme forhold gør sig gældende, når der i undersøgelsen spørges til behovet for en formel lederuddannelse. Man kan med andre ord konkludere, at den formelle uddannelse spiller en rolle. Et andet spørgsmål er om kvalifikationer er vigtigere end formel uddannelse. Her svarer stort set alle ja. Men det udelukker ikke, at man kan prioritere en formel uddannelse. Vurderingen er, at det er af mindre betydning, om de ledelsesmæssige kompetencer er tilegnet gennem formel uddannelse, erfaring eller efteruddannelse. Afgørende er, hvordan disse kompetencer udfoldes i praksis.