Innovationsledelse
- organisatorisk, kreativt og personligt
IT-Universitetet i København
den 12. oktober 2007
Tilmeld dig senest den 24. september 2007 via Kalenderen
Download konferenceprogrammet som PDF-fil (ca. 1 MB)
Innovationsledelse - temaet for Lederseminar 2007
-
Hvordan bliver innovation en fællessag for medarbejdere og ledelse?
-
Hvad betyder lederens personlige engagement i de innovative processer?
-
Hvordan sikrer man, at ideer opdages og udvikles i organisationen?
-
Hvordan kan kreative processer forenes med effektivitet og styring?
Lederseminarets første oplæg drejer sig om det at gøre ting anderledes, hvilket kræver, at man tænker anderledes. Vi skal tænke anderledes om det at tænke anderledes. Det handler med andre ord om, hvad vi gør med fænomenet viden i fremtiden? Svaret er, at vi fornyer det - vi skaber forretninger - vi er kreative - vi skaber innovation. Faren er naturligvis, at alting bliver kreativitet. Derfor er lakmusprøven på det innovative projekt, om virksomheden formår at gennemføre, udvikle og lancere produktet eller ydelsen.
Det andet indlæg handler om evnen til at kunne effektivisere innovationsprocesser og udvikle en innovationskultur er kritiske succesfaktorer for virksomheders nutid og fremtid. Med en rivende teknologisk udvikling, kortere produktlivscykluser og mere krævende brugere og kunder skal offentlige som private virksomheder i dag kunne facilitere og udvikle innovationsprocesser succesfuldt, kreativt og effektivt.
Det tredje oplæg tager sit udgangspunkt i, at kunstens essens er innovation. Innovation har i løbet af få år ændret sig fra at være spørgsmålet om det enkelte menneskes evne for innovation til at være et spørgsmål om samskabelse i helhed (co-creation). Oplægget undersøger, hvilke tilgange orkesterlederen, jazzmusikeren eller instruktøren har for at skabe sine værker og et superinnovativt miljø. Hvordan kan disse effektivt bruges i en helt anden hverdag? Hvordan sikrer man, at der er jamsession og improvisation på en arbejdsplads, så nye ideer faktisk kan opstå?
Det fjerde oplæg tager sit udgangspunkt i Danmarks Blindebibliotek, der netop er blevet årets innovationsmester for offentlige organisationer - i Innovation Cup 2007. Oplægget præsenterer de fundamentale forhold for innovation, herunder de grundlæggende vilkår for medarbejdernes involvering i de innovative processer. Samtidig gøres rede for betydningen af lederes involvering i de innovative processer.
Det femte oplæg er først og fremmest en præsentation af IT-universitetet som virksomhed, herunder de innovative processer, som driver en forsknings- og uddannelsesinstitution.
Program
| 09.30 - 10.00 |
Registrering og morgenbuffet |
| 10.00 - 10.15 |
Velkomst ved Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet |
| 10.15 - 11.15 |
Ledelsesmæssige udfordringer i den innovative organisation ved Anders Drejer, professor, Handelshøjskolen i Århus Hent Anders Drejers præsentation "Ledelsesmæssige udfordringer i den innovative organisation" (PowerPoint-fil - 495 KB) |
| 11.15 - 12.15 |
Innovation - kan kreativiteten effektiviseres? ved Annabeth Aagaard, cand. merc., konsulentfirmaet Den Vidende Virksomhed Hent Annabeth Aagaards præsentation "Innovationsledelse - Skab resultater gennem viden og kompetencer" (PowerPoint-fil - 608 KB) |
| 12.15 - 13.15 |
Frokost |
| 13.15 - 14.15 |
Innovation er co-creation: nyskabelse er samskabelse - det ensomme geni er dødt ved Kenneth Agerholm, international musiker og innovationrådgiver |
| 14.15 - 15.15 |
De personlige ressourcer i en innovation proces ved Elsebeth Tank, direktør, Danmarks Blindebibliotek Hent Elsebeth Tanks præsentation "Om innovation" (PowerPoint-fil - ca. 7 MB) |
| 15.15 - 15.45 |
Kaffe |
| 15.45 - 16.45 |
IT- universitetet som innovativ forskningsinstitution ved John Paulin Hansen, lektor, IT-universitetet i København |
| 16.45 - |
Let buffet
Kulturnatten 2007 Byen er åben! Tag dit Kulturpas og gå på opdagelse i København. |
Om oplægsholderne
 |
Anders Drejer er professor i strategi og forretningsudvikling ved Handelshøjskolen i Århus og har en ph.d. i forretningsstrategi og kompetenceudvikling fra Aalborg Universitet. Ud over en stor international forskningspublikation har Anders Drejer udgivet en række bøger på dansk, rettet mod ledere og praksis, og anvendes ofte som foredragsholder, sparringspartner eller bestyrelsesmedlem i danske virksomheder med fokus på forretningsudvikling og strategi. Anders Drejer har vundet flere priser, senest Århus Kommunes prisopgave "Århus som kreativ erhvervsby" i 2004 samt Junior Champer International "The Outstanding Young Persons" pris for 2004. |
> |
Annabeth Aagaard ejer konsulentfirmaet Den Vidende Virksomhed, som yder rådgivning om bl.a. videnledelse, strategisk kompetenceudvikling, innovationsledelse og forandringsledelse. Hun er derudover erhvervsforsker inden for innovationsledelse hos H. Lundbeck. Hun har arbejdet både med strategi-, organisations- og ledelsesudvikling og gennem 10 år inden for service-, handels-, og produktionsvirksomheder. Annabeth Aagaard afholder desuden mange kurser og foredrag, er klummeskribent hos Berlingske Executive og forfatter til flere bøger om ledelse. Annabeth er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus. |
 |
Kenneth Agerholm er en international anerkendt musiker samt innovationsrådgiver og foredragsholder. Han er flittigt brugt af nogle af en række virksomheder og organisationer: bl.a. Carlsberg, Dansk Industri, Alm. Brand Bank samt Københavns og Nordjyllands amter. Som konsulent arbejder han med innovationsprocesser både operationelt og strategisk. I 2005 var han medansvarlig for koncept og afvikling af SKANOK-konferencen med 700 deltagere om innovation og oplevelsesøkonomi i Norden. Han arbejder med lederteams og medarbejdergrupper og bruger sin kunstneriske baggrund med en systemisk, teoretisk fundering, som gør hans arbejde meget præcist, relevant, involverende og anderledes. |
 |
Elsebeth Tank er direktør for Danmarks Blindebibliotek. Biblioteket er kendt for sit udviklingsarbejde og er flere gange blevet belønnet med flere priser, senest i marts 2007, hvor biblioteket blevet kåret som vinder af Innovation Cup i kategorien "Danmarks mest innovative offentlige virksomheder". Elsebeth Tank er bibliotekar og master i public administration. Hun er med virkning fra 1. januar 2008 udnævnt til stadsbibliotekar for Malmø Stadsbibliotek. Elsebeth Tank har tidligere bl.a. været Kulturchef i Køge Kommune og i perioden 1992-1994 formand for Bibliotekarforbundet.
|
 |
John Paulin Hansen, lektor på IT-Universitetet i København, holdt oplæg i stedet for Mads Tofte, rektor for IT-Universitetet i København.
|
Konferencepris
For medlemmer:
For ikke-medlemmer:
Hvad får du med hjem?
- Materiale fra seminaret
- Bogen "Innovation i videnvirksomheden - teorier om strategisk ledelse" af Anders Drejer, Frank Radich og Louis Printz (Academica, 2006)
- Publikationen: "Guide til god ledelse" (Væksthus for ledelse, 2007)
- Kulturpas til Kulturnatten 2007
- Gode ideer til udvikling af din organisation i et inspirerende samvær med andre ledere.
Praktiske oplysninger
Konferencestedet:
IT-Universitetet er placeret i den nordøstlige del af Ørestaden mellem Københavns Universitet og DR-Byen.

Bygningen, tegnet af Henning Larsens tegnestue, har form som et kæmpemæssigt H. Mellem ITU's to hovedbygninger er der en imponerende indre gård, et atrium. Her finder du indgangen til Auditorium 2, hvor lederseminaret bliver afholdt.
IT-universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
www.itu.dk
Tilmelding:
Tilmeld dig elektronisk via websitet - eller indsend blanketten i det trykte program, som udsendes til bl.a. bibliotekslederne og som du kan downloade her.
Tilmeldingen skal være Bibliotekarforbundet i hænde senest mandag den 24. september 2007.
Faktura og bekræftelse på deltagelse udsendes først, efter tilmeldingsfristen er udløbet.
Tilmeldingen er bindende.
Arrangører:
Lederseminar 2007 er tilrettelagt i samarbejde mellem Bibliotekarforbundets Lederforum og Bibliotekarforbundet.
Arrangementsgruppen:
Biblioteksleder Marianne Løje, BF's Lederforum, afdelingschef Bruno Pedersen, BF og direktør Johnny Roj-Larsen, BF.