Hvad må arbejdsgiver indhente af oplysninger om sygdom og hvad skal du selv oplyse om?
Helbredsoplysningsloven regulerer hvad arbejdsgiver kan og må spørge om i forhold til en lønmodtagers sygdom. Målet med loven er at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse.
Udgangspunktet i loven er, at oplysninger om sygdom og symptomer på sygdom er af privat karakter. En arbejdsgiver har derfor ikke generelt adgang til en lønmodtagers helbredsoplysninger.
Loven gælder både før og under ansættelsen. En arbejdsgiver må kun anmode om helbredsoplysninger for at få belyst om en lønmodtager lider eller har lidt af en sygdom eller har eller har haft symptomer herpå, når sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagers arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. En arbejdsgiver skal angive, hvilke sygdomme eller symptomer, der ønskes oplysninger om. En arbejdsgiver kan i almindelighed ikke anmode en lønmodtager om at oplyse en diagnose. At spørge hvad en lønmodtager fejler i forbindelse med en sygemelding er ligeledes i strid med helbredsoplysningsloven.
En lønmodtager må gerne af egen drift oplyse om sygdom og diagnoser. Det kan i mange sammenhænge være en god ide at være åben omkring helbredsforhold.
En leder kan godt spørge til funktionsduelighed, hvilket fravær der kan blive tale om f.eks. forudsigeligt fravær som f.eks. en operation – varigheden, og hvilke foranstaltninger der kan være grund til at iværksætte som følge af en sygdom (f.eks. arbejde hjemmefra, ændring af arbejdsopgaver m.v.). Det er ikke ulovligt i medfør af helbredsoplysningsloven.
At indkalde en lønmodtager til en samtale om sygefravær reguleres ikke at helbredsoplysningsloven, men af den almindelige ledelsesret, og den ansatte er derfor forpligtet til at deltage med mindre sygdommen forhindrer dette, eller at ledelsesretten er indskrænket via kollektiv aftale. I disse tilfælde er der ikke pligt til at møde op til samtalen.
En lønmodtager har i visse situationer selv en oplysningspligt, hvis det handler om sygdom eller symptomer på sygdom, som man selv er bekendt med og som vil have en væsentlig betydning for ens arbejdsdygtighed. Denne oplysningspligt gælder kun inden ansættelsen. Lider man f.eks. af en velreguleret diabetes vil det i de fleste tilfælde ikke være noget, man har pligt til at oplyse om i forbindelse med ansættelse til et bibliotekararbejde.
Læs mere i Beskæftigelsesministeriets vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom og pjece om sygefravær på arbejdspladsen - hvad må man spørge om?