Den 1. januar 2009 trådte en række forbedringer ikraft på dækninger for død, invaliditet og kritisk sygdom for overenskomstansatte bibliotekarer.
Der findes i alt 3 ordninger for overenskomstansatte:
· Kollektiv ordning, som havde optag indtil 31.12.2001
· 3 i 1 Pension, som havde optag fra 1.1.2002 til 30.4.2007
· 3 i 1 Livspension, som har optag fra 1.5.2007.
På alle ordninger er alle gruppelivsdækninger udvidet til det 67. år, og dødsfaldssummen er hævet fra 300.000 til 500.000 kr.
De medlemmer, som er kommet ind i en pensionsordning i Sampension efter maj 2007, er med i produktet 3 i 1 Livspension. Her vil der – ud over ovenstående – være yderligere forbedringer på invaliditetsdækningen. Den løbende invalidepension bliver beregnet som en procentdel af medlemmets nuværende løn. Denne procent et hævet fra 20 procent til 40 procent af lønnen, og invalidepensionen bliver nu udbetalt ved 50 procent nedsat arbejdsevne frem for 2/3, som tidligere var betingelsen.
Alle medlemmer på ældre pensionsordninger (altså fra før 1.5.2007) har fået et tilbud om at overgå til 3 i 1 Livspension.
Nedenfor ses en oversigt over de væsentligste karakteristika ved de forskellige ordninger og de ændringer, der trådte i kraft pr. 1.1.2009 (i kursiv):
Dækninger 2009
|
Dækning |
Kollektiv ordning |
3 i 1 pension |
3 i en livspension |
|
Til alder |
Død: 67 år
Kritisk sygdom: 67 år
Invalidesum: 67 år |
Død: 67 år
Kritisk sygdom: 67 år
Invalidesum: 67 år |
Død: 67 år
Kritisk sygdom: 67 år
Invalidesum: 67 år |
|
Udbetaling ved død |
500.000 kr.
Samt kollektiv ægtefælle-
og børnepension på egen police |
500.000 kr.
Samt børnepension på egen police |
500.000 kr.
Samt børnepension –
12.000 årligt.. |
|
Invaliderente |
Af samme størrelse som den livsvarige alderspension.
|
Af samme størrelse som den livsvarige alderspension i obligatorisk del.
|
40 % af nuværende løn uanset alder ved optagelse |
|
Invalidekriterie |
To tredjedele |
To tredjedele |
50 % |
|
Investerings-miljø |
Gennemsnitsrente |
Gennemsnitsrente |
Markedsrente |
|
Link-mulighed
(vælge puljer) |
Nej
|
Ja for en tredjedel af
pensionsbidraget |
Ja for en tredjedel af
pensionsbidraget |
Det er også muligt på individuelle vilkår at forbedre sine dækninger. Kontakt da Sampension på tlf. 77 33 15 30