Din opsigelsesfrist afhænger af om du er overenskomstansat eller tjenestemandsansat. Frister for overenskomstansatte er reguleret af funktionærloven.
Du siger selv op
Overenskomstansatte har et opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren på én måned til en måneds udgang. Hvis du eksempelvis siger din stilling op den 10. marts, udløber dit opsigelsesvarsel den 30. april. Der gælder forkortede varsler i prøveperioder; men prøvetid skal særskilt aftales. Der vil i så fald typisk aftales et gensidigt varsel på 14 dage, som gælder både når du selv siger og eller hvis du bliver sagt op af arbejdsgiver.
Tjenestemænd er opfattet af tjenestemandslovgivning og har et varsel på 3 måneder over for arbejdsgiveren til en måneds udgang.
Du bliver sagt op af din arbejdsgiver
Der gælder helt specielle beskyttelsesregler og pensionsregler for tjenestemænd, se mere her, men selve varslet er på 3 måneder til en måneds udgang. Arbejdsgivers opsigelsesfrister for overenkomstansatte fremgår af tabellen nedenfor. Varslets længde afhænger af, hvor længe du har været ansat.
|
Ansættelsesperiode
|
Varsel for overenskomsansatte |
|
Inden 3 måneds prøveansættelse
|
14 dage (opsigelse inden udgangen af 2 ½ måned)
|
|
Under 6 måneder |
1 måned (opsigelse inden udgangen af den 5. måned)
|
|
6 måneder - 3 år
|
3 måneder (opsigelse inden udgangen af 2 år og 9 måneder)
|
|
3 år - 6 år
|
4 måneder (opsigelse inden udgangen af 5 år og 8 måneder)
|
|
6 år - 9 år
|
5 måneder (opsigelse inden udgangen af 8 år og 7 måneder)
|
|
9 år og derover
|
6 måneder (opsigelse efter af 8 år og 7 måneders ansættelse)
|