NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Fleksjob og fleksydelse

Fleksjob kan oprettes til personer, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være afprøvede, og personen må ikke modtage førtidspension.

Det er bopælskommunen, der er ansvarlig for oprettelse af fleksjob. Fleksjob kan oprettes hos både private og offentlige arbejdsgivere, og der er ikke noget krav om, at der skal være tale om arbejde "der ellers ikke ville blive udført".

Bopælskommunen betaler et løntilskud til arbejdsgiveren på 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn - afhængigt af  arbejdsevnen hos den pågældende.

Et fleksjob skal tilbydes på fuld tid, medmindre den sidste ordinære beskæftigelse var deltidsbeskæfigelse.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for fleksjobbet fastsættes ved aftale med den faglige organisation.

Ifølge Lov om aktiv beskæftigelsespolitik § 72 fastsættes løn- og ansættelsesvilkår som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet.  I ikke overenskomstdækket ansættes skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælder. BF har også eksempler på, at BF's lønstatistik for privatområdet har været udgangspunkt for lønfastsættelsen.

Derudover bør det vurderes, om den enkeltes begrænsninger i arbejdsevnen giver behov for særlige aftaler om arbejdsvilkårene. Det kan f.eks. aftales, at den pågældendes faktiske arbejdstid er lavere end de 37 timer - selv om der er tale om en fuldtidsansættelse. Der kan også være behov for at aftale, at den pågældende fritages for konkrete arbejdsopgaver, har muligheder for pauser i løbet af dagen o.s.v.

Fleksydelse
Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for personer i fleksjob.  Det overordnede formål med ændringen er at ligestille mulighederne for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for personer i fleksjob og andre ansatte i ordinære jobs.

Personer der efter den 1. juli 2001 er blevet ansat i et fleksjob er automatisk blevet optaget i ordningen og burde have fået tilsendt materiale om ordningen samt orientering om, hvordan man eventuelt kan framelde sig ordningen.

Fleksydelse udgør som udgangspunkt 91% af højeste dagpengesats.

Som ved efterløn kan en fleksydelsesmodtager mod fradrag "time for time" i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning.
Det er Arbejdsdirektoratet (Fleksydelseskontoret) der administrerer ordningen, herunder opkræver fleksydelsesbidrag.

 

 

 

Bookmark and Share

Hurtige genveje