Fleksjob kan oprettes til personer, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være afprøvede, og personen må ikke modtage førtidspension.
Det er bopælskommunen, der er ansvarlig for oprettelse af fleksjob. Fleksjob kan oprettes hos både private og offentlige arbejdsgivere, og der er ikke noget krav om, at der skal være tale om arbejde "der ellers ikke ville blive udført".
Bopælskommunen betaler et løntilskud til arbejdsgiveren på 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn - afhængigt af den nedsatte arbejdsevne hos den pågældende.
For at motivere til ansættelse af flere personer i fleksjob er der etableret en statslig særordning om fleksjob mv. i staten. Særordningen betyder, at visse institutioner kan få dækket halvdelen af lønudgiften, der ikke dækkes gennem det kommunale tilskud.
Et fleksjob skal tilbydes på fuld tid, medmindre den sidste ordinære beskæftigelse var deltidsbeskæfigelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for fleksjobbet fastsættes ved aftale med den faglige organisation.
Ifølge Lov om aktiv beskæftigelsespolitik § 72 fastsættes løn- og ansættelsesvilkår som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de "sociale kapitler".
På statens område er der i "Vejledning om socialt kapitel i staten" gentaget, at udgangspunktet for ansættelser i fleksjob er den overenskomstmæssige løn. Efter en konkret sag mellem HK/Stat og Finansministeriet har Personalestyrelsen udsendt en præcisering heraf den 24. august 2001. Af denne fremgår det, at en fravigelse af overenskomsten skal være begrundet i en konkret, individuel vurdering af den relevante persons kvalifikationer og arbejdsevner i forhold til det arbejde, der skal udføres på den pågældende arbejdsplads.
På statens område er det derfor udgangspunktet, at en ansat i fleksjob skal havde den overenskomstmæssige - anciennitetsbestemte - løn og pension samt iøvrigt følge gældende overenskomst.
Derudover bør det vurderes, om den enkeltes begrænsninger i arbejdsevnen giver behov for særlige aftaler om arbejdsvilkårene. Det kan f.eks. aftales, at den pågældendes faktiske arbejdstid er lavere end de 37 timer - selv om der er tale om en fuldtidsansættelse. Der kan også være behov for at aftale, at den pågældende fritages for konkrete arbejdsopgaver, har muligheder for pauser i løbet af dagen o.s.v.
Fleksydelse
Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for personer i fleksjob. Det overordnede formål med ændringen er at ligestille mulighederne for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for personer i fleksjob og andre ansatte i ordinære jobs.
Personer der efter den 1. juli 2001 er blevet ansat i et fleksjob er automatisk blevet optaget i ordningen og burde have fået tilsendt materiale om ordningen samt orientering om, hvordan man eventuelt kan framelde sig ordningen.
Man kan gå på fleksydelse fra det fyldte 60 år, og også personer på ledighedsydelse kan overgå til fleksydelse.
Fleksydelse udgør som udgangspunkt 91% af højeste dagpengesats.
Som ved efterløn kan en fleksydelsesmodtager mod fradrag "time for time" i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning.