Fleksjob kan oprettes til personer, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være afprøvede, og personen må ikke modtage førtidspension.
Det er bopælskommunen, der er ansvarlig for oprettelse af fleksjob. Fleksjob kan oprettes hos både private og offentlige arbejdsgivere, og der er ikke noget krav om, at der skal være tale om arbejde "der ellers ikke ville blive udført".
Bopælskommunen betaler et løntilskud til arbejdsgiveren på 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn - afhængigt af den nedsatte erhvervsevne hos den pågældende.
Et fleksjob skal tilbydes på fuld tid, medmindre den sidste ordinære beskæftigelse var deltidsbeskæfigelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for fleksjobbet fastsættes ved aftale med den faglige organisation.
IfølgeLov om aktiv beskæftigelsespolitik § 72 fastsættes løn- og ansættelsesvilkår som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de "sociale kapitler".
I "Rammeaftale om det sociale kapitel" er aftalt, at lønnen som udgangspunkt fastsættes som begyndelseslønnen i vedkommende overenskomst, tjenestemandsaftale m.v. uden eventuelle anciennitetsstigninger og centralt fastsatte tillæg.
Organisationen/BF kan så stille forslag om en højere aflønning, og det afhænger så af udfaldet af forhandlingen heraf, hvordan den konkrete aflønning bliver.
Pensionen beregnes som udgangspunkt efter den faktiske løn, medmindre der er tale om en allerede ansat medarbejder der overgår til et fleksjob.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at andre vilkår end lønnen følger gældende overenskomst.
Derudover bør det vurderes, om den enkeltes begrænsninger i erhvervsevnen giver behov for særlige aftaler om arbejdsvilkårene. Det kan f.eks. aftales, at den pågældendes faktiske arbejdstid er lavere end de 37 timer - selv om der er tale om en fuldtidsansættelse. Der kan også være behov for at aftale, at den pågældende fritages for konkrete arbejdsopgaver, har muligheder for pauser i løbet af dagen o.s.v.
Fleksydelse
Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for personer i fleksjob. Det overordnede formål med ændringen er at ligestille mulighederne for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for personer i fleksjob og andre ansatte i ordinære jobs.
Personer der efter den 1. juli 2001 er blevet ansat i et fleksjob er automatisk blevet optaget i ordningen og burde have fået tilsendt materiale om ordningen samt orientering om, hvordan man eventuelt kan framelde sig ordningen.
Man kan gå på fleksydelse fra det fyldte 60 år, og også personer på ledighedsydelse kan overgå til fleksydelse.
Fleksydelse udgør som udgangspunkt 91% af højeste dagpengesats.
Som ved efterløn kan en fleksydelsesmodtager mod fradrag "time for time" i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning.
Det er Arbejdsdirektoratet (Fleksydelseskontoret) der administrerer ordningen, herunder opkræver fleksydelsesbidrag.