Som offentligt ansat har du ret til 2 omsorgsdage pr. barn pr. år.
En offentligt ansat har ret til 2 omsorgsdage pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år – dvs. 16 omsorgsdage i alt. Omsorgsdage er med fuld løn. Omsorgsdage forudsætter, at barnet har ophold, dvs. bopæl eller regelmæssigt samkvem hos forælderen. Omsorgsdagene optjenes ikke forholdsmæssigt, og derfor vil en tiltrædelse i fx november udløse ret til 2 omsorgsdage pr. barn i tiltrædelsesåret, ligesom en fratrædelse i februar ikke indebærer tilbagebeta-ling af allerede afholde omsorgsdage i fratrædelsesåret.
Ikke-afholdte omsorgsdage bortfalder ved årsskiftet. Der kan dog ske overførsel af omsorgsdage til det kommende kalenderår, når der er tale om de 2 dage fra fød-selsåret, samt omsorgsdage fra øvrige børn, som forælderen er forhindret i at an-vende pga. afholdelse af graviditetsorlov, barselsorlov, adoptionsorlov, forældreor-lov eller børnepasningsorlov. Der skal være tale om forhindring i et helt kalenderår.
Omsorgsdage kan ikke konverteres til kontant godtgørelse, ligesom ikke anvendte omsorgsdage ikke udbetales ved fratræden. Omsorgsdage skal varsles tidligst muligt. Der gælder ingen særlige betingelser om anvendelsen af omsorgsdagene, og disse kan holdes i hele og halve dage. Ved ansættelse i staten er det også muligt at afholde dem i timer.
Aftalte omsorgsdage bliver udskudt til senere afholdelse, såfremt forælderen bliver syg før omsorgsdagen bliver påbegyndt. Omsorgsdagen anses for påbegyndt ved arbejdstids begyndelse den pågældende dag. Opstår sygdommen senere, vil om-sorgsdagen blive anset for afholdt.
Ordningen omfatter 1) medarbejdere, der nyansættes i staten den 1. oktober 2005 eller senere og 2) allerede ansatte i staten, der får børn efter den 1. oktober 2005. Ved en nyansat forstås her en person der ikke var ansat i staten den 30. september 2005 – uanset om vedkommende tidligere har haft ansættelse i staten. Omsorgsdagene tildeles ansatte i staten, uanset om de var ansat på fød-sels/adoptionstidspunktet.
Hvis en medarbejder inden for et kalenderår ansættes hos en anden arbejdsgiver i staten overføres ikke-afholdte omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold. Der er ikke krav om, at de 2 ansættelsessteder skal ligge i direkte forlængelse af hinanden.
Læs mere: Cirkulære om barsel, adoption og omsorgsdage, 2008