Alle arbejdsgivere skal indbetale til en barselsfond og har mulighed for at få refunderet lønudgifter under barsel.
Der er et loft over det beløb arbejdsgiver kan få refunderet på pt. 142 kr. i timen ( ca. 23.000 kr om måneden). Hvis du ikke kan aftale ret til fuld løn under barsel, er det ihvertfald omkostningsfrit for arbejdsgiver at aftale med dig, at du får løn under barsel svarende til den refusion virksomheden kan få fra barselsfonden.
De største barselsfonde er DA-barsel og Barsel.dk, der administreres af ATP og især bruges af virksomheder uden for de større arbejdsgiverforeninger. Se nærmere på www.barsel.dk