Her kan du læse mere generelt om graviditets-, barsels- og forældreorlov til både mor og far.
Som mor kan du gå fra på graviditetsorlov med løn 8 uger før forventet fødsel. Terminsdagen tæller med i de 8 uger. Når barnet er født, går mor på barselsorlov. Barselsorloven starter dagen efter fødslen. Mor har pligt til at være på barselsorlov de 2 første uger efter fødslen. Mor har i alt ret til barselsorlov med løn i 14 uger efter barnets fødsel. Efter den 14 uge har mor ret til forældreorlov i 32 uger. Her skal man være opmærksom på, at dele af perioden er med løn og andre dele er med eller uden barselsdagpenge.
For børn født den 1. april 2008 og derefter, er der indført den såkaldte 6+6+6 model, hvilket indebærer, at mor og far efter barnets 14 uge efter fødslen/modtagelsen hver især har ret til 6 ugers fravær med løn. Der er således øremærket 6 ugers forældreorlov med løn til far og 6 uger til mor. Retten til løn bortfalder, hvis ikke den reserverede orlov anvendes. Herudover har far og mor til sammen ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn. Disse uger kan de dele med f.eks. 3 til mor og 3 til far eller f.eks. lade alle 6 uger gå til mor.
Som far har du ret til 2 ugers fædreorlov med løn efter barnets fødsel. Herudover har du ret til minimum 6 uger med løn, jf. 6+6+6-modellen. Efter mors 14 ugers barselsorlov har du også ret til forældreorlov i 32 uger. Forældrene har dog kun ret til barselsdagepenge i tilsammen 32 uger.
For at kunne få løn forudsætter arbejdsgiver at få dagpengerefusion. De uger du får løn trækkes således fra i perioden på 32 uger efter den 14. uge.
De fleksible barselsregler indebærer, at der er mulighed for, at forældrene forlænger (8+6 uger), udskyder (mindst 8 og højst 13 uge) eller genoptage arbejdet delvist.
Der gælder særlige varslingsregler for afholdelse af orlov. Særligt skal mor være opmærksom på at varsle sin arbejdsgiver senest 3 måneder før forventet. Far skal varsel sin fædreorlov senest 4 uger før forventet begyndelse af de 2 ugers fravær ved fødslen/modtagelsen. Senest 8 uger efter fødslen skal begge forældre varsle om og i givet fald, hvordan de ønsker at benytte deres ret til fravær, herunder om de vil udskyde (mindst 8 og højst 13 uger) og hvordan perioderne falder.
Det er vigtigt at sondre mellem retten til fravær, retten til orlov med løn og retten til orlov med barselsdagpenge. Forældrene kan tilsammen holde orlov med dagpenge i 52 uger (4+14+2+32) men de tilsammen har en fraværsret i op til 112 uger (4+14+2+32+14+32+14).
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der optjenes pension under al ulønnet orlov. Her forudsættes det, at du modtager barselsorlovsdagpenge (hel eller delvis). Der kan maksimalt opnås pension svarende til 20 ugers ulønnet orlov. Ved modtagelse af nedsatte dagpenge ved forlænget orlov opnås tilsvarende forholdsmæssig pension.
Der optjenes ret til betalt ferie efter ferieaftalen, når der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder.
Læs mere:
AC’s barselsvejledning
, der indeholder oversigter, omhandler løn og dagpengeret, adoptanter, forlængelse og udskydelse, barsel og ferie, graviditet og sygdom, afsked, forhold for studerende og dimittender, barsel i udlandet, bibeskæftigelse m.v.
Læs mere: Aftale om fravær af familiemæssig årsager, 2008