|
Case til vejledning om klubdannelse i kommunerne
På centralskolen i en lille kommune arbejder to tandlæger. De har gennem længere tid arbejdet med en række projekter om småbørnstandpleje, og har på det grundlag udformet en lokallønsansøgning som behørigt er fremsendt til løn- og personalekontoret - via organisationen.
Personalechefen svarer i et venligt brev, at man har modtaget ansøgningen, men at man må stille sagen i bero indtil videre. Som årsag hertil anføres det, at der i forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1993 er aftalt en række ændringer i lokallønsordningen, således at der inden forhandlingerne om lokalløn kan gå i gang, skal aftales overordnede pricipper for tildeling af lokalløn. Disse principper skal aftales mellem kommunen og personaleorganisationerne.
Tandlægerne undrer sig over svaret og kontakter derfor deres fagforening, der bekræfter ændringerne i KTO-forliget og opfordrer tandlægerne til at etablere kontakt til andre AC'ere og andre faggrupper i øvrigt, således at der kan etableres et forum for drøftelserne med kommunen om de overordnede principper af personale- og lønpolitisk karakter.
De to tandlæger har i det daglige arbejde ingen eller kun sporadisk kontakt med andre akademikere ansat i kommunen - og er i øvrigt i tvivl om, hvem der i organisationsmæssige henseende er akademikere.
Men de vælger at gå på med krum hals og retter henvendelse til kommunens personalekontor. Her vil man gerne være behjælpelig, men man ligger ikke inde med ajourførte oversigter over faggrupperne og deres repræsentanter i kommunen. Det lykkedes dog at finde frem til i hvertfald tre personer, der forekommer relevante at kontakte. Det drejer sig dels om en arkitekt og en ingeniør ansat i Teknisk Forvaltning, og dels om en vicekontorchef i Borgmestersekretariatet.
Ude på gangen render tandlægerne tilfældigvis på vicekontorchefen og fortæller om deres bestræbelser på at etablere kontakt til de andre AC'ere i kommunen. Det bliver imidlertid ret hurtigt klart, at vicekontorchefen ikke ønsker at indgå i et sådant arbejde, idet han mener, at det vil være uhensigtsmæssigt i forhold til hans placering i kommunens administrative ledelse.
Tandlægerne kontakter AC'erne på Teknisk Forvaltning, hvor man aftaler at tale videre sammen på en møde i bibliotekets store sal. Ved bestillingen af mødelokalet kommer det frem, at også bibliotekarerne er med i AC-gruppen, og det er derfor oplagt, at de også deltager i den foreløbige snak.
Til mødet på biblioteket har både ingeniører og arkitekter, tandlæger og bibliotekarer endnu engang haft kontakt med deres fagforening, og er der blevet gjort bekendt med muligheden af at vælge en AC-tillidsrepræsentant og herunder vigtigheden af at sikre denne AC-tillidsrepræsentant et bagland i form af en AC-klub. Den ene tandlæge vælges til AC-tillidsrepræsentant, og man bliver hurtigt enige om at anvende standardvedtægterne for AC-klubdannelse.
På mødet viser det sig i øvrigt, at også arkitekten og en bibliotekar har ansøgt om lokalløn og har fået den samme tilbagemelding som tandlægerne. Man bliver enige om at tage kontakt til HK og Kvindeligt Arbejderforbunds tillidsrepræsentanter, der efter sigende allerede så småt er i gang med at drøfte de overordnede principper for lokallønsforhandlingerne med Kommunaldirektøren. Videre bliver man enige om at lægge vægt på emner som faglig specialisering og særlig uddannelse som elementer i de overordnede pricipper, der bør være gældende ved forhandlingerne.
Endelig aftaler man, at man til næste møde indhenter eventuelle nødvendige oplysninger i hver sin organisation til dannelse af en egentlig AC-klub, og at emnerne til de næste møder skal være en række mindre problemer vedrørende administration af kommunens flekstidsordning.
|