Arbejdsmiljøweb er en hjemmeside om arbejdsmiljø for alle i den offentlige sektor og finanssektoren. Bag hjemmesiden står de tre branchearbejdsmiljøråd inden for Social & Sundhed, Finans/Offentlig Kontor & Administration (BAR-FOKA) og Undervisning & Forskning. Her findes bl.a. information om stress, trivsel, psykisk arbejdsmiljø.
Videncenter for arbejdsmiljø har også deres egen hjemmeside www.arbejdsmiljoviden.dk. Her findes bl.a. information om stress, psykisk arbejdsmiljø, sygdom, ulykker, mobning og chikane.
Arbejdsmiljørådets portal www.godarbejdslyst.dk omhandler psykisk arbejdsmiljø, herunder stress og udbrændthed, sygdom og sundhed, det udviklende arbejde, ledelse og samarbejde, mobning, chikane og vold.
Offentlige arbejdsmiljøaktører:
Arbejdstilsynet www.at.dk
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man bl.a. læse arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser. Man kan også læse Arbejdstilsynets vejledninger og informationsmateriale, bl.a. AT-meddelelser og de nye arbejdsmiljøvejvisere. Desuden kan man læse om Arbejdstilsynets kommende indsatser.
Arbejdsmiljørådet www.amr.dk
Arbejdsmiljørådet har til opgave at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet. Det består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. På Arbejdsmiljørådets hjemmeside kan man læse om rådets opgaver og aktiviteter, dets sammensætning og om lovgrundlaget for rådets virksomhed.
Arbejdsmiljøbutikken www.arbejdsmiljoebutikken.dk
På www.arbejdsmiljobutikken.dk kan du finde flere end 700 forskellige udgivelser om alle emner inden for arbejdsmiljøområdet
Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet afgør sager om klager over afgørelser, som Arbejdstilsynet træffer i forhold til arbejdsmiljøloven. Her kan du finde de seneste afgørelser.
Arbejdsmiljøportalen www.arbejdsmiljoeportalen.dk
HK/Privats hjemmeside om arbejdsmiljø med information, hjælp og vejledning til, hvordan du kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø og løse eventuelle problemstillinger på din arbejdsplads.
Arbejdsskadestyrelsen www.ask.dk
Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, som behandler sager om arbejdsskader.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
AES er en offentligt reguleret selvejende institution, der ledes af en bestyrelse bestående af arbejdsmarkedets parter, har til formål at opkræve bidrag hos alle arbejdsgivere i Danmark til dækning af erstatningsudgifter i forbindelse med erhvervssygdomme og pludselige løfteskader.
BAR - branchearbejdsmiljørådene www.bar-web.dk
Der er i alt 11 Branchearbejdsmiljøråd (BAR'er), som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. De kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved bl. a. at lave information, temamøder, uddannelse og foreslå forskning. Hver af de 11 BAR'er har selvstændige hjemmesider, hvor der bl.a. kan information om Arbejdspladsvurdering (APV): metoder, regler og andre materialer.
BAR FOKA (Finans / Offentlig Kontor & Administration) www.bar-foka.dk
I BAR FOKA, branchearbejdsmiljørådet indenfor området offentlig kontor og administration, fungerer BF som AC's repræsentant.
BAR FOKAs arbejde er målrettet ansatte i administrationen i staten, regioner og kommuner samt ansatte i finanssektoren.
NFA: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø www.arbejdsmiljoforskning.dk
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er forankret i Beskæftigelsesministeriet. NFA skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. NFA er også et nationalt center for arbejdsmiljøforskning.
Videnscenteret for Arbejdsmiljø www.arbejdsmiljoviden.dk
Videncenter for Arbejdsmiljø er et nationalt samlingssted for viden om arbejdsmiljø. På portalen finder du korte tekster og introduktioner til arbejdsmiljø. Portalen linker til konkret viden og information om arbejdsmiljø.