Den siddende KV-regering bebudede allerede ændringer på arbejdsmiljøområdet i sit regeringsgrundlag.
Beskæftigelsesministerens grundliggende synspunkter går på, at der skal ske en skarpere prioritering, at der skal være administrative lettelser for erhvervslivet og endelig, at arbejdsmarkedets parter skal have større indflydelse og ansvar for arbejdsmiljøet. Der er således blevet fremsat en række lovændringer, der bl.a. gør op med den tidligere regerings beslutninger på arbejdsmiljøområdet.
"Incitamentspakken"
Den tidligere regering fik vedtaget en incitamentspakke, der bestod af en arbejdsmiljøafgift, omfattende alle virksomheder, som var opdelt i a) en beskæftigelsesbaseret afgift - 64 kr. pr. fuldtidsansat og b) en erstatningsbaseret afgift. Virksomheder med et særligt godt arbejdsmiljø kunne så erhverve et arbejdsmiljøcertifikat, som kunne søges for hele virksomheden eller for en eller flere produktionsenheder. Der forelå forskellige krav til opnåelse af arbejdsmiljøcertifikatet, bl.a. at virksomhedens egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet skulle være på et højt niveau. Virksomheden eller produktionsenheder, der havde opnået certifikatet, kunne så søge om tilskud til arbejdsmiljøafgiften.
En af de væsentligste årsager til, at incitamentspakken blev etableret, var at partssamarbejdet og partsindflydelsen gennem flere år havde været præget af en offensiv modstand fra specielt de private arbejdsgivere over ethvert initiativ, der kunne forebygge nedslidning, fysiske og psykiske belastninger.
"Arbejdsmiljø på kontor"
I perioden 1. august 2001 til den 31. marts 2002 satte Arbejdstilsynet fokus på arbejdsmiljøet på kontorområdet. Formålet med indsatsen har været at styrke det forebyggende arbejde i forhold til vigtige arbejdsmiljøproblemer i branchen ved at aktivere virksomheder og samarbejdspartnere samt ved at støtte virksomhedernes eget arbejde med arbejdsmiljøet.
Beskæftigelsesministerens ændringer på arbejdsmiljøområdet på kort og lang sigt
Eksempler på ændringer på kort sigt:
- BST-udbygning til hele arbejdsmarkedet (kontorområdet i 2004) er sat i stå. Der skal nytænkes på området, men ministeren mener, at der kan være noget positivt i at have et rådgivningssystem knyttet til virksomheden.
- Arbejdstilsynets adgang (som de fik maj 2001) til at give administrative bøder for f.eks. manglende arbejdspladsvurdering (APV) skal stoppes. Arbejdstilsynet skal kun have hjemmel til at give bøder for overtrædelser af materielle regler f.eks. "røg, støj og møg".
- Ophævelse af arbejdsmiljøafgiften, som hver arbejdsgiver med ansatte siden 1. januar 2001 har skulle betale. Arbejdsmiljøafgiften afskaffes med virkning fra 1. januar 2003.
- Arbejdsmiljøcertifikat videreføres, da regeringen mener, at den i sig selv kan have en profileringsmæssig værdi for virksomhederne. Men tilskuddet til virksomheder, der har certifikatet, afskaffes.
- Gebyrbelagte tilsyn på særligt belastende brancher, der blev indført i 2001 ophæves fra 1. januar 2003 (jf. lov nr. 437 af 10. juni 2002).
- Regeringen har pr. 1.7.2002 ændret grænsen for, hvornår en virksomhed har pligt til at etablere en sikkerhedsorganisation, fra 5 ansatte til 10 ansatte. Vedtaget ved lov nr. 437 af 10. juni 2002.
- Indførelse af aftalemodel på det psykiske arbejdsmiljø i forhold til mobning og seksuel chikane. I følge lov nr. 437 af 10. juni 2002 får arbejdsmarkedets parter kompetence til selv at påse og behandle sager om mobning og seksuel chikane, hvilket samtidig udelukker Arbejdstilsynet for at gå ind i disse sager. Kun hvis arbejdsmarkedets parter meddeler, at de ikke vil gå ind i en sag, kan Arbejdstilsynet træde til. Loven trådte i kraft 1.7.2002.
- Lempe reglerne om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde (11-timers regel), således at de ikke gælder ved arbejde der udføres for en arbejdsgiver hjemmefra. Bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 trådte i kraft den 31. maj 2002.
- Ministeren ønskede at ændre kravet til APV til 10 ansatte. Imidlertid kunne ministeren ikke sidde overhørigt, at en EU-dom har fastslået, at der ikke må udarbejdes nationale regler, der lemper EU-kravet om en skriftlig arbejdspladsvurdering for virksomheder med under 10 ansatte. Ministeren har så i stedet for udarbejdet en checkliste: "APV-chekliste for mindre virksomheder", der gør det nemt og overskueligt for små virksomheder at gennemføre arbejdspladsvurderingen. Listen kan findes på www.at.dk.
På længere sigt ønskes nytænkning på området og afklaring/nytækning af rollefordelingen på området (arbejdsmiljørådet, arbejdstilsynet, BAR'er og BST).
(Se i øvrigt nedenfor.)
Arbejdet i AC
AC følger arbejdet tæt i de relevante arbejdsmiljøfora og fremlægger sager i AC's bestyrelse. Bibliotekarforbundet har tilkendegivet, at vi er enig med AC i dets opfattelse om, at øget samarbejde mellem regering og arbejdsmarkedets parter er evident og kan støttes. BF er også åben for, at der kan ske nytækning på området, hvor der i dag er mange aktører. Dog er det BF's opfattelse, at man nøje bør overveje, hvordan man vil sikre, at arbejdsgiverne også tager arbejdsmiljøarbejdet alvorligt, og det arbejde, der indtil nu er sat i gang, ikke bliver sat helt tilbage, hvis ikke der er bindende regler eller kravene lempes. Med hensyn til udvikling af aftalemodeller støtter vi AC i den opfattelse, at man skal have det private arbejdsmarkedet in mente, da antallet af overenskomster på det private arbejdsmarkedet er begrænset. Der er behov for at sikre akademikerne bedre psykiske arbejdsmiljøforhold.
I forbindelse med, at partssamarbejdet er blevet efterspurgt fra ministeren, har man i AC valgt at nedsætte en følgegruppe, som skal støtte op om 2 udvalg: "Prioriteringsudvalget" og "Udvalget for det fremtidige arbejdsmiljøsystem". Ministeren ønsker indstillinger fra disse udvalg.