KL og Bibliotekarforbundet aftalte ved OK. 08 at iværksætte et personalepolitisk projekt med henblik på at undersøge, hvordan arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse påvirker arbejdstilfredshed, rekruttering og fastholdelse af bibliotekarer i folkebibliotekerne. Endvidere blev der spurgt ind til bibliotekarernes syn på folkebibliotekernes fremtidige betydning i samfundet.
Der foreligger nu en rapport: ”Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse - set i forhold til arbejdstilfredshed, rekruttering og fastholdelse”.
På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet en folder ”Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! – et værktøj til TR og leder i MED/SU”, som er sendt ud til samtlige folkebibliotekers MED-udvalg.
Målet er at sætte arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse på dagsorden i det lokale MED/SU, for at sikre, at de ændringer og omorganiseringer, der løbende pågår i folkebibliotekerne også tilpasses den aktuelle medarbejdersammensætnings interesser og behov. Folderen indeholder bibliotekarernes egne forslag til optimal arbejdstilrettelæggelse. Folderne er således kun en del af rapporten, hvorfor der også henvises til denne i forbindelse med drøftelserne lokalt.
Hovedkonklusioner fra undersøgelsen:
Generel stor arbejdstilfredshed – men behov for øget fokus på fysisk arbejdsmiljø og arbejdsmængde
Undersøgelsen viser, at 93 % af bibliotekarerne generelt er tilfredse med deres arbejde, når alt tages i betragtning. Ser man på enkeltområder anfører 97,5 %, at de har et godt samarbejde med kollegerne, 90 % vurderer, at de har god indflydelse på eget arbejde, og 90 % har god afveksling i jobbet. Endelig anfører 85,2 %, at de har et godt forhold til deres ledere. 83,4 % vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø er godt. Derimod er bibliotekarerne mindre tilfredse med det fysiske arbejdsmiljø, hvor 67,1 % svarer, at de er tilfredse. I bunden ligger tilfredsheden med at kunne nå sine opgaver inden for den afsatte tid på 57,1 %. Ved ”tilfredshed” forstås de, der har vurderet det enkelte forhold som værende særdeles godt, meget godt eller godt.
Yngre medarbejdere og familier med mindre børn ønsker mere fleksibilitet i forhold til arbejdstiden. Udbredt ønske om større mulighed for at arbejde hjemme. Ønske om højere grad af indflydelse på arbejdstidens placering
Der er mulighed for varierende arbejdstid f.eks. i form af flekstid på folkebibliotekerne, og det har stor betydning (94,8 %) for de ansattes arbejdstilfredshed. Der er delte meninger om større grad af fleksibilitet i forhold til arbejdstiden. Dog anfører 35,7 %, at de ønsker en større fleksibilitet i forhold til arbejdstiden. Det er primært de unge og dem med mindre børn.
Muligheden for at arbejde hjemme er ikke særligt udbredt blandt bibliotekarer. 42,1 % har mulighed for at arbejde hjemme, mens 48,7 % ikke har den samme mulighed. Undersøgelsen viser, at det har betydning for arbejdstilfredsheden (72,8 %), at man har den mulighed. Selv de der pt. ikke har muligheden vurderer, at det vil have en positiv betydning for deres arbejdstilfredshed, hvis de kunne arbejde hjemme (33,8 %). Der er ønske om ro til fordybelse og koncentration.
81,6 % har indflydelse på arbejdstidens placering. Heraf har 20,6 % i høj grad indflydelse og 61 % har i nogen grad indflydelse. 13,7 % har ikke indflydelse. Til gengæld anfører 64,2 %, at det er meget vigtigt, og 29,5 % at det i nogen grad er vigtigt, at de har indflydelse.
Stor fleksibilitet hos medarbejderne i forhold til uforudsete ændringer i arbejdstiden
For de fleste ansatte på folkebibliotekerne består en stor del af arbejdet i betjening af lånere i form af udlånsvagter. Over halvdelen af bibliotekarerne anvender mellem en fjerdedel og halvdelen af deres arbejdstid på udlånsvagter, hvilket betyder, at arbejdstiden er skemalagt. Særlig sygdom blandt kolleger, ferie og afspadsering men også intern bytning med kolleger er de væsentligste årsager til, at der sker ændringer i den planlagte arbejdstid. Stort set alle får deres arbejdstid ændret i forhold til, hvad der oprindeligt var planlagt. Flertallet (55,7 %) svarer, at det sker 1-3 gange pr. måned. For 23 % bliver arbejdstiden ændret 4-6 gange pr. måned og for 10 % er det 7-9 gange.
Bibliotekarerne er fleksible og omstillingsparate, når det gælder ændringer i arbejdstiden. Dog påvirkes ca.1/3 af bibliotekarerne negativt, når der sker ændringer. Forudsigeligheden betyder mest for ansatte med mindre børn.
Familievenlige arbejdspladser
82,3 % angiver, at der er sammenhæng mellem deres arbejdsliv og privatliv, når vi ser på arbejdstiderne. 86,4 % angiver, at de har indflydelse på arbejdstiden, så der kan tages hensyn til balancen. Der er størst tilfredshed blandt familier med børn under 5 år.
Uanset om man har børn eller ej synes de fleste, at arbejdspladsen skal tage hensyn til familiemæssige forhold.
Aften- og weekendarbejde accepteres, men det skal honoreres
De fleste bibliotekarer (41,4 %) har i gennemsnit pt. 4-6 aftenvagter pr. måned, hvilket skønsmæssigt svarer til 1-2 aftenvagter pr. uge i gennemsnit. Flertallet af bibliotekarerne (76,9 %) arbejder 1-2 gange pr. måned i weekenden. 79 % af bibliotekarerne er tilfredse med fordelingen af aften og weekendarbejdet, mens 11,1 % er utilfredse.
Honorering i form af tid/penge for aften og weekendarbejde betyder meget. 83,5 % angiver, at det har meget stor betydning, stor betydning eller nogen betydning, at der honoreres for aften/weekendarbejde.
Aften og weekendarbejde kan afholde ansøgere til folkebibliotekerne
Undersøgelsen retter sig alene mod ansatte på bibliotekerne, hvorfor det kun er muligt at få en umiddelbar vurdering af, hvorvidt arbejdstiderne har betydning for potentielle ansøgere. Lederne synes at være bevidste om forholdet, og 42,9 % vurderer, at det har betydning. 37,5 % af lederne vurderer ikke, at det har betydning for ansøgere til folkebibliotekerne.
Lav mobilitet blandt bibliotekarerne, der dog gerne anbefaler jobbet til andre
Langt de fleste bibliotekarer forventer ikke at forlade deres nuværende arbejdsplads. Kun 5 % angiver direkte frivilligt at ville søge nye udfordringer inden for de næste 2 år. Til gengæld vil 84,8 % anbefale andre at søge en stilling på deres arbejdsplads.
Blandet syn på fremtiden
28,9 % vurderer, at deres arbejdstid kommer til at ændre sig i fremtiden og heraf angiver disse, at årsagerne bliver færre åbningstider med bibliotekarbetjening pga. besparelser, færre timer med biblioteksbetjening på grund af øget brug af betjeningsløse biblioteker, krav om øget fleksibilitet fra medarbejderne selv og fra politikerne/borgerne. 50,2 % forventer ikke, at der kommer til at ske ændringer i forhold til arbejdstiden.
Undersøgelsen viser, at 30,7% mener, at folkebibliotekernes betydning i samfundet de næste 5 år bliver styrket. 42,6 % anfører, at den bliver uændret og endelig anfører 26,7 %, at den bliver reduceret. Der er flest i kommuner med 80.000 – 100.000 indbyggere, der anfører, at betydningen styrkes. I kommuner med 12.000 – 40.000 indbyggere er der flest, der anfører, at betydningen reduceres. I rapporten fremkommer bibliotekarerne med deres umiddelbare bud på faglige udviklingstendenser i folkebibliotekerne, hvor der f.eks. anføres flere samarbejdspartnere, partnerskaber, øget fokus på formidling, undervisning, kulturelt mødested og oplevelsesrum, mere selvbetjening og flere digitale løsninger.
Synspunkter og behov afhænger af livssituation og alder
Undersøgelsen giver et billede af, at de ældre medarbejdere i aldersgruppen 56-65 år på folkebibliotekerne er mest tilfredse med deres arbejde, og at de ser folkebiblioteket som en attraktiv arbejdsplads for deres faglig udvikling. De vil gerne anbefale andre at søge stilling indenfor sektoren, og de har balance mellem arbejdslivet og privatlivet.
Aldersgruppen 36-45 år ønsker imidlertid en højere grad af fleksibelt tilrettelæggelse af arbejdet. De oplever ikke, at deres indflydelse på arbejdstidens placering er så stor som andres, men til gengæld mener de, at det er vigtigt at have indflydelse. Der er færrest i denne gruppe, der mener, at der i høj grad tages hensyn til familiemæssige forhold i forbindelse med arbejdstidens placering. Der er færrest, der i høj grad ser folkebiblioteket som en attraktiv arbejdsplads for deres faglige udvikling. De er mindst tilfreds med deres arbejde - generelt set - når der sammenlignes med øvrige aldersgrupper. De mener også, at folkebibliotekets betydning bliver reduceret. Der bør således være opmærksomhed på, om denne gruppe har det tilstrækkelige faglige indhold i jobbet, som også kan påvirke arbejdstilfredsheden.
I aldersgruppen 26-35 år betyder det mest - sammen med aldersgruppen 46-55 år - at kunne arbejde hjemme, og der er færrest i denne aldersgruppe, der har muligheden. Det betyder mest for dem at kunne variere arbejdstiden, og de har mindst indflydelse på arbejdstidens placering. Der er også flest i denne gruppe, der mener, at ændringer i arbejdstiden påvirker dem negativt. De mener imidlertid, at folkebibliotekets betydning bliver styrket.
Blandt de nyansatte findes vi flest, der i mindre grad kunne finde på at anbefale andre at søge en stilling på deres arbejdsplads, hvorfor man bør være opmærksom på, om der er den fornødne introduktion og støtte til de nyansatte. Undersøgelsen siger imidlertid ikke noget om årsagen.
Kandidaternes holdning omkring arbejdstid/arbejdstilrettelæggelse m.v. afskiller sig ikke væsentligt fra bibliotekar DB’ernes, dog tillægger kandidaterne honorering for aften og weekendarbejde, hjemmearbejde, flekstid og hensyn til familiemæssige forhold større betydning for tilfredsheden end DB’erne. Det viser, at arbejdspladserne bør være opmærksom på, at der kan blive stillet andre krav, end man tidligere har været vant til.
Færre mænd end kvinder mener, at folkebiblioteket i høj grad anses for at være en attraktiv arbejdsplads for deres faglige udvikling, mens det betyder, mere for kvinder end for mænd, at de har fleksibilitet og indflydelse på deres arbejdstilrettelæggelse.