NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsmiljørepræsentant og uddannelse

Arbejdsmiljø
Lovbekendtgørelse om arbejdsmiljø regulerer arbejdsmiljøet og organisering heraf på arbejdspladserne. Loven blev senest ændret med virkning fra 1. oktober 2010. Loven gælder såvel på det offentlige område som det private område. Ændringerne af loven har til formål at styrke arbejdspladsernes indsats for et godt arbejdsmiljø. Loven indeholder en række nye regler for arbejdsmiljøet og bygger på en grundlæggende forudsætning om et endnu større samarbejde mellem arbejdsgiverne og medarbejderne omkring arbejdsmiljøet.
 
Bekendtgørelse om samarbejdet om sikkerhed og sundhed beskriver de konkrete regler om organisering, pligter, valg af arbejdsmiljørepræsentant uddannelse m.v. 

Ledelsen skal involvere sig stærkere
Kravet i loven er, at drøftelser af arbejdsmiljøarbejdet skal ind i en årlig cyklus i lighed med  arbejdspladsens drøftelser om budget og resultatkontrakter. Ledelsen og medarbejdere skal mindst én gang om året forholde sig helt konkret til de udfordringer, som måtte være i det kommende år på arbejdsmiljøområdet og integrere arbejdsmiljø i forhold til de daglige arbejdsopgaver. Hvornår drøftelsen skal foregå eller hvor ofte, skal parterne aftale lokalt.

Ændret terminologi
Terminologien i arbejdsmiljøloven bliver ændret, således at ”sikkerhed” bliver erstattet af arbejdsmiljø. Fremover hedder det derfor arbejdsmiljørepræsentant (før sikkerhedsrepræsentant), arbejdsmiljøudvalg (før sikkerhedsudvalg) og arbejdsmiljøorganisation (før sikkerhedsorganisation).

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Med lovændringen er rammerne for organisering af arbejdsmiljøarbejdet lagt ud til lokal afklaring, således at organiseringen kan afspejle den måde, hvorpå arbejdspladsen sædvanligt samarbejder og træffer beslutninger. Der er ikke længere et krav om, hvor mange møder, der skal afholdes eller, at der skal oprettes arbejdsmiljøgrupper, for hvert arbejdsområde eller afdeling, hvor der er en arbejdsleder.  Bibliotekarforbundet opfordrer imidlertid til, at der aftales regelmæssige møder og struktur med mødereferatet og formidling. Det vigtigste er, at fokus kan fastholdes på området.

Et godt og konstruktivt arbejdsmiljøarbejde forudsætter en høj prioritering og tæt dialog mellem ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere.  Der er ikke noget til hinder for, at man bevarer sin nuværende organisering af arbejdsmiljøarbejdet, hvis den fungerer hensigtsmæssigt og opfylder lovens krav.  Det vil formentlig være tilfældet på de mange offentlige arbejdspladser, hvor arbejdsmiljø også er indarbejdet i MED-aftalen.

Der er dog forsat en række minimumskrav til, hvordan arbejdet skal være organiseret.

virksomheder til og med 9 medarbejdere er der intet krav om valg af arbejdsmiljørepræsentant. Men ledelsen og de ansatte skal samarbejde direkte om arbejdsmiljøforbedringer.

virksomheder med mellem 10-34 medarbejdere skal man organisere arbejdsmiljøet i mindst ét niveau, så der mindst er én arbejdsgiver og én arbejdsmiljørepræsentant valgt blandt de ansatte. Herefter er det op til disse i fællesskab at besluttet, om arbejdsmiljøorganisationen skal have flere medlemmer end de 2 og om der skal oprettes flere arbejdsmiljøudvalg/grupper.

For virksomheder med over 34 medarbejdere skal arbejdsmiljøarbejdet organiseres på 2 niveauer. Der skal oprettes mindst én eller flere arbejdsmiljøgrupper, og de skal dække det daglige arbejde med arbejdsmiljøet. Derudover skal der oprettes ét eller flere arbejdsmiljøudvalg, som skal arbejde mere med de overordnede og strategiske dele af arbejdsmiljøarbejdet.

Rollefordelingen omkring arbejdsmiljø i en virksomhed
 - er ikke ændret med den nye lov. 

  • Arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres på fuldt forsvarlig vis.  Arbejdsgiver skal endvidere sørge for, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV) senest hvert 3. år.
  • Arbejdslederen – hvorved forstås den person, der leder eller fører tilsyn med arbejdet i virksomheden  -  skal medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han/hun leder. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Bliver han/hun bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre sygdom eller ulykke, skal han/hun sørge for at afværge faren.  
  • Medarbejderne skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, bl.a. ved valg af arbejdsmiljørepræsentant. De skal medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt inden for deres arbejdsområde. Bliver de opmærksomme på fejl eller mangler, der kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

Arbejdsmiljørepræsentant
Arbejdsmiljørepræsentantens opgave er at være bindeled mellem kollegerne og ledelsen om hvordan arbejdsforholdene fungerer i dagligdagen. Arbejdsmiljørepræsentanten skal være med til at sikre, at ledelsen hele tiden prioriterer arbejdsmiljø og arbejder for, at medarbejderne har et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Det være sig både inden for de mere traditionelle områder som f.eks. indeklima, støj og indretning men ikke mindst inden for det psykiske arbejdsmiljø – trivsel, sygefravær, forebyggelse af stress, mobning og chikane. Mange af opgaverne med det psykiske arbejdsmiljø sker i samarbejde med de respektive tillidsrepræsentanter på området.

Der er ikke ændret ved reglerne omkring valg af arbejdsmiljørepræsentant, men antallet kan fremover fastsættes lokalt. I virksomheder som er omfattet af pligten til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet gennem en arbejdsmiljøorganisation, skal de ansatte vælge en arbejdsmiljørepræsentant til at indtræde i arbejdsmiljøgruppen. Der er således pligt til at vælge en repræsentant i modsætning til valg af tillidsrepræsentant som er frivilligt.

Valg

Bortset fra virksomhedsledere og arbejdsledere skal alle ansatte have mulighed for at stemme og stille op som kandidat til posten som arbejdsmiljørepræsentant. Valget sker for 2 år med mindre de ansatte og arbejdsgiver aftaler en længere valgperiode, dog højst 4 år.  Reglerne for valg af tillidsrepræsentant inden for pågældende eller tilsvarende overenskomstområde gælder normalt for valgbarhed og valgenes gyldighed.

En arbejdsmiljørepræsentant sidder valgperioden ud og kun i de tilfælde, hvor vedkommende forlader arbejdspladsen eller er fraværende på grund af orlov/sygdom eller andet i en sammenhængende periode på 4 måneder eller derover, kan der vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant for resten af perioden eller for en ny periode.

En arbejdsmiljørepræsentant repræsenterer alle ansatte uanset faggruppe, og uanset om de er medlem af en faglig organisation eller ej.
For organiserede er valget først gyldigt, når Bibliotekarforbundet har godkendt det og meddelt det til arbejdsgiveren, jf. reglerne i SU/MED-aftalerne. Anmeldelsesblanket.

Beskyttelse
Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold på sammen måde som tillidsrepræsentanter inden for tilsvarende eller vedkommendes faglige område. Det betyder f.eks. at arbejdsmiljørepræsentanter på det offentlige område følger de regler, der gælder for tillidsrepræsentanter.

Tid og uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanter
Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen får den fornødne tid til rådighed til at kunne varetage deres pligter i arbejdsmiljøarbejdet. Endvidere skal arbejdsgiveren gøre det muligt, at arbejdsmiljørepræsentanten kan få den fornødne viden om eller uddannelse i arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Derudover skal der være lejlighed til at kunne deltage i planlægningen omkring arbejdsmiljøspørgsmål på arbejdspladsen, og endelig skal medlemmerne i arbejdsmiljøorganisationen have mulighed for at koordinere deres samarbejde. 

Samarbejdsudvalg/MED-udvalg
Arbejdsmiljølovens § 7 giver mulighed for, at ledelsen og de ansatte kan aftale en anden organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Det forudsætter, at der er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer herom. I sådanne tilfælde kan det endvidere aftales, at arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet kan varetages af én og samme person under visse betingelser. Valget til arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant skal dog foregå seperat som 2 selvstændige valg.

Såvel på det statslige som på det kommunale og regionale område, er der indgået rammeaftaler, hvorefter man lokalt kan indgå aftaler om bl.a. en anden organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og om muligheden for at tillidsrepræsentanten varetager funktionen som arbejdsmiljørepræsentant. Men det forhindrer ikke, at arbejdsmiljølovens øvrige krav fortsat skal være opfyldt.

 

Bookmark and Share

Hurtige genveje