NyhederNyhedsbreveDebatforaKalenderBF i pressenPresserum
EmneoversigtOverenskomstforhandlinger 2013MedlemsNetværket
AkademikerkampagnenJobsøgningFind jobbetKarriererådgivningKarriereudvikling for konsulenter i statenFeedback på ansøgning og CVLedighedEfteruddannelse og kompetenceudviklingBibliotekarforbundets tilbud til biblioteksledere
Månedens MedlemTemaerArrangementerBF og fagetLinks til biblioteker og organisationerFaggrupperneInteressegrupperneAnsættelsesgrupperne
Tillidsrepræsentantens opgaverInformationer til TRVærktøjer til TRNyhedsbrev til TRTR-debatRefusionsblanketter til TR-arrangementerFind din tillidsrepræsentantTR's medlemsfortegnelse
Fra bog til jobDimittendMedlemsfordeleStudenterobservatørAAK og studerendeOm Studenterforum
Er du privat arbejdsgiver?Er du offentlig arbejdsgiver?Hvor er bibliotekarerne uddannet?Tre gode eksemplerAnnoncér efter bibliotekarerBF's VikariatMail
Hvad er Bibliotekarforbundet?Bibliotekarforbundets VisionMedlemsfordele i BibliotekarforbundetHvad koster det at være medlem?Hvad mener Bibliotekarforbundet?OrganisationBibliotekarforbundets hovedbestyrelse 2011-2012MedarbejdereMedlemsklagenævnPrincip- og arbejdsprogram 2011-2012Beretning 2009-2010Generalforsamling 2010VedtægterDatapolitikPerspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasinDøssingprisenMedlemsundersøgelseArkiv

Afskedigelse af tjenestemænd

I artiklen beskrives regler og procedurer for afskedigelse af tjenestemænd i stat og kommuner

Regelgrundlaget
For statsansatte tjenestemænd fremgår reglerne om uansøgt afsked af Tjenestemandsloven (TL) og for de kommunalt ansatte tjenestemænd af Tjenestemandsregulativet (TR).

Reglerne om pensionsrettigheder fremgår henholdsvis af Tjenestemandspensionsloven (TPL) og Tjenestemandspensionsregulativet (TPR).

Indholdet i de 2 regelsæt er imidlertid identiske, hvorfor der i det følgende ikke skelnes mellem statsansatte og kommunalt ansatte tjenestemænd.

Disciplinær eller diskretionær (skønsmæssig) afsked?
Når en arbejdsgiver overvejer at indlede en afskedigelsessag mod en tjenestemand, skal vedkommende gøre sig klart, om den påtænkte afsked er begrundet i disciplinære forhold (tjenesteforseelse) eller om afskedigelsen er diskretionært begrundet (uegnethed, samarbejdsvanskeligheder m.v.). Procedurerne for de 2 typer af afskedigelser er nemlig væsentligt forskellige.

Disciplinær afsked - tjenstligt forhør (TL § 24/TR § 22)
Afsked er den alvorligste disciplinære straf der kan anvendes, hvis en tjenestemand har begået en "tjenesteforseelse". Brug af denne sanktion forudsætter (medmindre forholdet er fastslået ved dom), at der har været afholdt tjenstligt forhør (udførlige regler herom findes i TL §§ 20-22 og TR §§ 18-21).

Det er ikke nærmere beskrevet hvad begrebet "tjenesteforseelse" dækker, men må forstås som de pligter der ifølge tjenestemandsreglerne gælder for tjenestemænd. Der skal være tale om tjenesteforseelser, der kan tilregnes tjenestemanden. At en tjenestemand ikke (længere) evner at opfylde de krav, der stilles til arbejdets udførsel eller samarbejdsevne er således ikke en tjenesteforseelse.

Som eksempler på tjenesteforseelser, der kan føre til afsked, kan nævnes:

  • Strafbare forhold, f.eks. bedrageri/tyveri af betroede midler
  • Nægtelse af at udføre tjenestebefalinger
  • Tilsidesættelse af (væsentlige) ordensforskrifter.

Ved en afskedigelse af disciplinære årsager vil tjenestemanden ikke have ret til aktuel pension, men alene til opsat pension - forudsat en pensionsalder på mindst 3 år (opsat pension er pension der "hviler" indtil pensionsalderen.)

Skønsmæssig (diskretionær) afsked (TL § 28/ TR § 26)
Hvis en påtænkt afsked er begrundet i uegnethed, samarbejdsproblemer og lignende, kan afskedigelse ske diskretionært - uden tjenstligt forhør - med et varsel på 3 måneder.

Som ved enhver anden afsked af offentligt ansatte skal de forvaltningsretlige regler om begrundelse og partshøring overholdes, og derudover skal BF have lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse i sagen.

Begrundelsen skal - selvfølgelig - være saglig. Ved afskedigelse p.g.a. samarbejdsproblemer må det kræves, at samarbejdsproblemerne har en betydelig negativ indflydelse på arbejdets udførelse, og at der er en klar forbindelse mellem samarbejdsproblemerne og den person, der ønskes afskediget. Det må også være et krav, at problemerne først er søgt løst på anden vis, inden der skrides til afsked.

Ved afskedigelse p.g.a. uegnethed eller uduelighed må det kunne dokumenteres, at den pågældende ikke er egnet til at udføre arbejdsopgaverne.

Når en tjenestemand afskediges af sådanne utilregnelige årsager, har den pågældende ret til aktuel pension - forudsat mindst 10 års tjenestemandsansættelse. Udover egen pension vil der være ret til børnepensionstillæg, hvis tjenestemanden har børn under 21 år.

Afskedigelse p.g.a. helbredsforhold
Ved helbredsbetinget afsked skelnes mellem kvalificeret svagelighedspension, almindelig svagelighedspension og tilskadekomstpension.

Kvalificeret svagelighedspension (TPL § 7/TPR § 7)
Hvis en tjenestemand under 60 år tilkendes mellemste eller højeste social førtidspension (erhvervsevnen nedsat til en 1/3 eller derunder), har vedkommende, ved afsked af denne årsag, ret til kvalificeret svagelighedspension. Denne fastsættes på grundlag af den pensionsalder pågældende ville have opnået ved forbliven i stillingen indtil afsked p.g.a. alder.

Almindelig svagelighedspension (TPL § 2/TPR § 2)
En tjenestemand, der afskediges p.g.a. helbredsforhold, der ikke berettiger til kvalificeret svagelighedspension, har, som ved anden afsked af utilregnelig årsag, ret til aktuel pension - forudsat mindst 10 års tjenestemandsansættelse.

Tilskadekomstpension (Tilskadekomst i tjenesten) (TPL § 8/TPR § 8)
En tjenestemand har ret til tilskadekomstpension, hvis han afskediges på grund af utjenstdygtighed, som er forårsaget af en arbejdsskade/ulykke, der berettiger vedkommende til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Tilskadekomstpension fastsættes udfra den maksimale pensionsalder på 37 år.

Stillingsnedlæggelse (TL §§ 12, 32/TR §§ 12, 30)
En tjenestemand, hvis stilling nedlægges, har pligt til at overtage en anden "passende stilling".
Hvis stillingen nedlægges, og der ikke kan tilbydes en sådan anden passende stilling, har tjenestemanden ret til rådighedsløn (svarende til hidtidig løn) i 3 år.
For tjenestemænd ansat før sept. 1970 (kommuner) og før 1. juli 1969 (staten) gælder andre regler, idet disse fortsat er omfattet af reglerne om ventepenge. Ventepenge udbetales i 5 år og udgør i de første 3 måneder et beløb svarende til fuld løn og derefter 2/3 af lønnen.

En periode på rådighedsløn/ventepenge medregnes i pensionsalderen.

Tjenestemænd på rådighedsløn/ ventepenge har pligt til i perioden at overtage en anden passende stilling.
Det skal tilføjes, at det er yderst sjældent, at en bibliotekar afskediges med rådighedsløn/ventepenge - normalt vil tjenestemanden blive tilbudt en anden passende stilling.

Klarhed over pensionsrettighederne før afsked (TL § 31/TR § 29)
Inden en afskedigelse skal tjenestemandens pensionsrettigheder være afklaret. Dette indebærer, at den påtænkte afskedigelse skal indeholde en udtalelse om tjenestemandens krav på pension.

Tilsvarende gælder når en tjenestemand af helbredsmæssige årsager selv ansøger om sin afsked.

Bookmark and Share

Hurtige genveje