Med mere end 10 års arbejdserfaring i krydsfeltet mellem innovation og nye teknologier, er Christian en af Danmarks førende eksperter omkring den digitale udvikling. Han taler, skriver, underviser og hjælper Seismonauts kunder med at forstå hvilken vej de digitale vinde blæser.
Christian er cand. mag. i informationsvidenskab, og før han stiftede Seismonaut, var han videnschef i Innovation Lab med ansvar for indsamling og strukturering af nye trends, tendenser og viden om fremtidens teknologi.
Han har mange års erfaring som rådgiver omkring innovation, sociale medier, ungdomskultur og digital kommunikation. Han benyttes ofte som ekspert i medierne og er en efterspurgt foredragsholder og kursusleder.
| Christian Schwarz Lausten kan du opleve lørdag den 1. oktober 2011 som oplægsholder på workshoppen "Gear organisationen til de digitale indfødte". |