Er du biblioteksleder - og har du ikke igennem egen kommune mulighed for at få en hurtig opdatering vedr. ny ledelsesviden, nye ledelsesstrategier - eller blot adgang til nye ledelsesværktøjer - har BF nu i et fællesskab med 3 andre AC-organisationer sikret ét års adgang til en internetadgang med omfattende ledelsesviden, og det til en meget favorabel pris.
Som leder eller mellemleder, vil du ofte komme ud for situationer, hvor du i en konkret situation netop står og mangler den seneste viden på et område, eller hvor du måske har brug for en tjekliste som inspiration. Det kan dreje sig om, hvordan man udarbejder en lokal personalepolitik, hvad er værdibaseret ledelse, eller hvordan reglerne helt konkret er, når det drejer sig om ferie, barsel, orlov mv.
Svarene på disse spørgsmål kan findes hos LeadingCapacity A/S - et internetbaseret ledelsesværktøj, hvor du også kan finde inspiration til dit arbejde som leder og gode ideer til medarbejderudvikling.
Pris:
For 3. år i træk har Bibliotekarforbundet genforhandlet en speciel medlemspris til BF-medlemmer for et års abonnement på LeadingCapacity.dk.
Prisen pr. fremtidig bruger er pr. år kr. 2.043 ex moms. (Normalpris kr. 3.108 ex moms).
Tilbuddet giver ét års adgang til websiden www.LeadingCapacity.dk.
Niveauet og behovet for viden om ledelse varierer naturligvis fra person til person. Stoffet kan derfor angribes fra flere vinkler, ved at der for hvert af de 50 forskellige temaer kan vælges forskellige typer af information:
Tema-teksterne indeholder grundlæggende introduktion til emnerne, så man hurtigt får et overblik.
- Ønsker man at lade sig inspirere af, hvordan andre virksomheder har håndteret det aktuelle problem, kan man vælge Cases.
- Artikler finde både i lette og mere dybtgående udgaver, så man kan finde et praktisk eller teoretisk niveau, der passer til de fleste situationer.
- Værktøjerne er, som navnet antyder, praktiske redskaber i form af gode råd, tjeklister, guidelines og lignende, så man måske kan undgå de værste forglemmelser.
- Henvisningerne giver mulighed for at finde yderligere oplysninger - f.eks. hos forfatternes kilder.
De forskellige artikler skabes dels af webstedets egen redaktion, dels af et netværk på mere end 290 freelance-forfattere (praktikere fra offentlige/private virksomheder, professionelle nyhedsformidlere, forskere og konsulenter mv.)
Hvordan får jeg adgang?
Tilmelding som bruger sker ved at sende en mail til afdelingschef Bruno Pedersen, Bibliotekarforbundet på bp@bf.dk - herefter vil BF sørge for tilmelding hos LeadingCapacity.dk.
Vil du smugkigge inden du tegner abonnement?
Så gå ind på www.leadingcapacity.dk uden at betale en krone - og få overblik over, hvad webstedet kan tilbyde - referencer fra brugere, overskrifter og ultrakort resumé er tilgængelig for alle og giver en god idé om indholdet og den store spredning af information, der er i basen. For at læse artiklen skal du selvfølgelig have betalt for fuld adgang.